Mener du efter dansk ret? Der er der ingen. Du vil kunne blive skilt efter dansk ret, hvis det skulle komme til det, mens din filippinske ægtefælle vil have sværere ved at få anerkendt skilsmissen i sit hjemland, men dog efter de seneste lovændringer lettere end før.
I Dubai kan en katolik som er over 18 blive gift, hvis enten denne eller den anden part er bosiddende i landet. I kan blive gift enten i en kirke, eller civilt.
https://gulfnews.com/living-in-uae/ask- ... 6287856929
https://www.linkedin.com/pulse/catholic ... nna-dsouza
Hvilken formueret der gælder kan I aftale, og det kan være en fordel at få lavet en ægtepagt/ få skrevet en ægteskabskontrakt, så I har det på det rene. Umiddelbart er I nemlig ikke omfattet af den danske formueret, og næppe heller af hverken filippinsk eller UAEs:
https://familieadvokaten.dk/emner/517.html#3
"I bliver omfattet af dansk familieformueret, hvis
I begge boede i Danmark ved indgåelsen af ægteskabet, eller - hvis denne betingelse ikke er opfyldt -
I begge først boede samtidigt i Danmark efter indgåelsen af ægteskabet, eller - hvis denne betingelse ikke er opfyldt -
I begge var statsborgere i Danmark ved indgåelsen af ægteskabet, eller - hvis denne betingelse ikke er opfyldt -
I begge havde den tætteste tilknytning til Danmark ved indgåelsen af ægteskabet.
Selv om I efter ovenstående regler er omfattet af dansk familieformueret, gælder dette ikke, hvis I har aftalt, at I vil være omfattet af et andet lands formueordning. En sådan aftale skal normalt indgås ved ægtepagt og mindst en af jer skal have bopæl eller være statsborger i det pågældende land.
Hvis I begge er nordiske statsborgere og også var det ved ægteskabets indgåelse, gælder loven i den af de nordiske stater, hvor parterne ved ægteskabets indgåelse bosatte sig. Har begge ægtefæller senere bosat sig i en anden af staterne og boet der i mindst 2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæller tidligere under ægteskabet været bosat der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes denne stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sig i denne stat. De nordiske regler gælder kun ægtefæller af modsat køn.
Det er ligegyldigt, hvor brylluppet finder sted.
I kan ved ægtepagt aftale, at dansk familieformuret skal finde anvendelse, hvis mindst en af jer er dansk statsborger eller har bopæl i Danmark."