Ægteskabudengrænser.dk

Hej AUG

Jeg har fundet en rigtig sød pige fra Filippinerne og vi skal vies til September, hun arbejder pt. som Au-pair I Danmark.

Mit spørgsmål er om hun kan blive i Danmark mens vi søger om Ægtefællesammenføring, eller om hun bliver nødt til at tage hjem til Filippinerne?, da hendes Visum ikke er gyldig efter vielsen.

Jeg har været I udlandet i ca. 10 mdr. 7 mdr. i Canada med et Working holiday visum og derefter turistvisum i USA i 3 mdr. Har det nogen betydning vedr. 12 års reglen? det er ca. 2 år siden.

Håber I kan svare på mine spørgsmål

Med venlig hilsen
Wowereit

Hvis I søger familiesammenføring, før SIRI har inddraget hendes opholdstilladelse, kan hun blive i Danmark på processuelt ophold, til hun får svar på ansøgningen. Det er svært at sige, hvor lang tid der går med den inddragelse. Det kan måske tage fra et par uger til adskillige måneder.

Sagen starter også først, når nogen gør SIRI opmærksom på, at din kone er blevet gift. Det er jo ikke sådan, at de automatisk ved alt. Så i praksis kræver det næsten, at din kone selv eller måske værtsfamilien kontakter SIRI, før de starter en inddragelsessag.

Når alt det er sagt, er det selvfølgelig bedst at være klar til at søge familiesammenføring umiddelbart efter brylluppet. Jo før I søger, jo før får I også svar. Så der er ingen fordele ved at udsætte det.

Er du oprindelig udlænding, eller født i udlandet og kommet til DK senere?

12-års-reglen er hovedsagelig rettet mod udlændinge, som enten har permanent opholdstilladelse eller er blevet danske statsborgere, eller udlandsdanskere.

Tilknytningskravet gjaldt i første omgang kun for herboende udlændinge. Det var en stramning, der blev indført af Nyrup regeringen lige før valget i 2001, hvor Anders Fogh blev statsminister.

Kravet skulle forstås som et krav om, at den herboende selv skulle være velintegreret, før det var muligt at sammenføre en ægtefælle fra udlandet. Heraf den nævnte ”12 års regel”, som siger, at man har opnået en væsentlig tilknytning til Danmark, når man har boet her i 12 år OG har ”gjort en indsats for at blive integreret.”

Tilknytningskravet var en stramning, der lå i forlængelse af andre stramninger rettet mod indvandrere, som blev indført i løbet af 1990`erne. Jeg kan ikke huske detaljerne, men det startede vist med, at man blot skulle have ”udsigt til at få permanent ophold” og endte så med, at man skulle have haft permanent ophold i 3 år. Hvilket reelt var en 6-års regel dengang.

Så man kan sige, at tilknytningskravet lidt forsimplet sagt hævede opholdskravet fra 6 til 12 år, og for flygtninge blev det hævet fra 0 til 12 år. De var og er nemlig ikke underlagt kravet om permanent ophold i 3 år.

I 2002 blev tilknytningskravet så udvidet til også at omfatte danske statsborgere. Og det er så her, al forvirringen begynder. For hvis man er født og opvokset i Danmark, hvilket de fleste danske statsborgere jo er, giver det selvfølgelig ingen mening at tale om ”en indsats for at blive integreret”. For den gruppe anses det derfor automatisk, at de har en stor tilknytning.

MEN og det er så her, problemerne for alvor starter. Hvis en dansk statsborger nu forlader Danmark, så svækkes tilknytningen. Og reelt var det det, der var hele meningen med, at kravet nu også skulle gælde danske statsborgere.

Man var nemlig bekymret for, at den nye 24-års regel skulle blive ”omgået” ved, at forældre stadig giftede deres datter væk som 19 årig men herefter lod hende bo i hjemlandet til hun fyldte 24 og på den måde ”vente sig til familiesammenføring”.

Og hvor længe skal du så bo i ”hjemlandet”, før din tilknytning er svækket? Det findes der desværre ikke noget officielt svar på. I sagsbehandlernes vejledning står der, at ”praksis er under afklaring”. Der har nemlig ikke været så meget brug for at tage stilling til siden 2004, hvor man indførte 28-års reglen.

Noget tyder dog på, at det kræver mindst 2 års ophold i ægtefællens hjemland, før ens tilknytning til Danmark er svækket. Og har man haft hele sin opvækst i Danmark, kræver det mindst 8 års ophold i ægtefællens hjemland. De sager, der har været i medierne om udlandsdanskere er par, der har boet mindst 20 år i ægtefællens hjemland. Så vi taler slet ikke om sabbatår efter gymnasiet, working holiday eller noget som helst af den karakter.