Ægteskab med min amerikanske forlovet

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Merica
Indlæg: 2
Tilmeldt: 30.09.2015 22:14:15

Ægteskab med min amerikanske forlovet

Indlæg af Merica » 04.12.2015 18:34:35

Hejsa alle herinde

Først og fremmest vil jeg lige nævne, hvor fantastisk den her side er. Den her allerede hjulpet mig godt på vej, så tusinde tak.

Sagen er den, at min amerikanske forlovede og jeg gerne vil holde bryllup 2016 og bosætte os i DK. Men jeg er stadig i tvivl om nogle spørgsmål, som jeg håber, at I kan hjælpe mig med.

1) Er det irrelevant, om vi er gift inden, vi ankommer til DK eller er det en fordel?

2) Kan min forlovede/ vil på dette tidpunkt være min ægtemand blive i Danmark, når vi er gift, og vi indsender papir på opholdstilladelse/ ægteskabssammenføring, eller skal han forlade Danmark/ blive i sit hjemland, mens denne process går i gang?

3) Min plan er at studere igen i det nye år. Min forlovede er 25 år og jeg vil over være 23,5, når vi gifter os. Jeg tænker her på 24-års-reglen. Vi har boet sammen i over et år i USA. Jeg er indforstået med kravene, som gør sig gældende blandt andet, at jeg skulle kunne forsøge ham, have en indkomst på 50.000 årligt, ikke have gæld til den offentlige samt have en bolig på mere 40m2. Men er det stadig en helt umulig process eller er der sager, hvor dette lykkes?

De bedste hilsner
Merica

KenzaFaten
Indlæg: 1
Tilmeldt: 25.03.2016 02:08:53

Re: Ægteskab med min amerikanske forlovet

Indlæg af KenzaFaten » 25.03.2016 02:11:40

Jeg vil selv super gerne høre ad hvordan det foregår, da jeg sidder i nærmest præcis samme situation.

Problemet er at, jeg skulle mene at det ikke er nok med at være mindst 24 år, hvor jeres samlet tilknytning til Danmark er mindre end jeres samlet tilknytning til USA.

Du må endelig lade mig høre hvis I har fundet ud af noget!

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ægteskab med min amerikanske forlovet

Indlæg af mh1 » 25.03.2016 06:22:13

Mht. tilknytningskravet vil det være opfyldt, når blot den udenlandske ægtefælle har været 24 timer i DK.

Forsørgerkravet anses for opfyldt, når ingen af ægtefællerne har modtaget ydelser efter aktivloven inden for de seneste 3 år.

De 50.000 DKK (53.224,98 kr. 2016-niveau) er ikke krav om minimumindkomst, men om sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti. Pengene kan evt. lånes af banken. Forskellige banker har forskellige priser på at lave en bankgaranti, så spørg i mere end én, hvad det koster.

Boligen behøver ikke være på mindst 40 m2. Kravet er ENTEN højst 2 personer pr. beboelsesrum ELLER 20 m2/person. En etværelses lejlighed på 25 m2 opfylder kravet.

Tjek: https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... aeller.htm
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar