Side 1 af 1

Giftes med asylansøger i Italien

: 09.05.2015 22:39:18
af Stinepigen77
Hejsa

Min kæreste, som oprindeligt er fra Nigeria, men har søgt asyl i Italien (har været der i snart 3 år) og jeg har været kærester i 2 år nu. Han har stadig ikke fået svar fra dommeren om hans opholdstilladelse, så vi snakker om at blive gift så vi kan starte vores liv sammen!

Men hvordan? Og er det i det hele taget muligt?

Han har bopælstilladelse i Italien men ingen opholdstilladelse.

Hvis i så fald vi kan gifte os, hvad sker der så bagefter? Skal han søge visum til Danmark og hvordan fungerer det når de har inddraget hans pas?

Please, er der nogen der kan svare mig på bare lidt af mine spørgsmål?

Re: Giftes med asylansøger i Italien

: 10.05.2015 12:52:58
af fundiver199
For at blive gift skal du bruge en civilstandsattest fra Danmark og din kæreste fra Nigeria. Om Italien stiller andre krav end det, må I undersøge i Italien. Eller i Nigeria, hvis I vælger at gifte jer der.

Opholdstilladelse i Danmark skal søges fra ens hjemland, fra det land hvor man bor fast og har opholdstilladelse eller i Danmark, hvis man er her på et gyldigt visum. Da din kæreste ikke har opholdstilladelse i Italien og ikke kan få et visum til Danmark, kan han kun søge om dansk opholdstilladelse fra Nigeria.

Er Italien virkelig 3 år om at behandle en asylansøgning? Eller har han evt. allerede fået afslag men har bare undladt at rejse hjem?

Re: Giftes med asylansøger i Italien

: 10.05.2015 14:59:53
af Stinepigen77
Under normale omstændigheder burde det ikke tage så mange år. Men han fik afslag første gang. Afslaget fik han i november 2013. Efterfølgende appellerede hans advokat dommen og han fik da en tid til at komme i retten igen november 2014. Denne gang bad dommeren om beviser for at han er kristen. Næste dato for retten var så marts 2015 hvor dommeren så forlangte beviser for situationen i Nigeria. Og nu venter vi så bare igen på at få et svar :( Det er en langvarig process som jeg dårligt kan forholde mig til. Jeg er oprigtig træt af at rejse frem og tilbage til Italien i tide og utide (SÅ interessant er Italien altså heller ikke)
Hans onkel som arbejder på kommunen i den by han bor i siger at vi sagtens kan gifte os uden problemer, men spørgsmålet er så om han kan komme til Danmark bagefter ved visum?

Re: Giftes med asylansøger i Italien

: 10.05.2015 15:02:11
af Stinepigen77
Åh undskyld, jeg ser lige at han ikke kan få visum til Danmark ~ For filan det er jo en fastlåst situation vi står i her :(

Re: Giftes med asylansøger i Italien

: 11.05.2015 07:01:27
af fundiver199
Det er op til din kæreste, om han fortsat vil forfølge projektet med at prøve at få asyl i Italien og dermed sætte sit liv på "hold", så længe det står på. Han kan jo på et hvilket som helst tidspunkt opgive dette projekt og rejse hjem.

Hvis planen er at bo sammen med dig i Danmark, kan han jo alligevel ikke bruge en italiensk opholdstilladelse til noget som helst.

Hvis han rejser hjem, vil I være stillet på præcis samme måde som, hvis du havde mødt ham på en ferie i Nigeria. Dvs. I kan gifte jer i Nigeria, og herefter kan han søge om opholdstilladelse (familiesammenføring) via den danske ambassade.

Re: Giftes med asylansøger i Italien

: 11.05.2015 11:56:06
af fundiver199
Visum kan han derimod næppe få pga. sin tidligere asylansøgning i Italien. Denne vil således give en begrundet formodning om, at han ikke kun ønsker et kortvarigt ophold af højest 90 dages varighed.

At udstede et visum til ham ville nærmest være det samme som at invitere ham til at indgive en ny asylansøgning i Danmark, som Danmark herefter ville være forpligtet til at behandle, fordi det er Danmark, der har udstedt visum til ham efter hans returnering til Nigeria.

Og det vil man naturligvis ikke risikere, da det koster en mindre formue at skulle have nogen gennem hele det system, uanset om de ender med at få asyl eller ej.

Re: Giftes med asylansøger i Italien

: 11.05.2015 11:58:42
af fundiver199
PS. Det er muligt at "kortslutte" hele systemet med, at der skal søges opholdstilladelse FØR indrejse i Schengen, hvis du bosætter dig i et andet EU-land end Danmark. Det er ikke noget, jeg specielt anbefaler dig at gøre i en situation som den, du beskriver, men du bør være klar over, at muligheden eksisterer.

Re: Giftes med asylansøger i Italien

: 14.05.2015 05:50:19
af Stinepigen77
Vil det sige at hvis han får sin opholdstilladelse i Italien så vil han stadig få afslag på visum til at komme til Danmark hvis vi har giftet os?
Hvis i så fald, kan vi så søge familiesammenføring mens han er i Italien eller hvordan?
Hvor lang tid ville jeg skulle bosætte mig i Italien for at kunne tage ham med til Danmark?
Altså alle de regler her kan man da blive helt ør i hovedet over :(

Re: Giftes med asylansøger i Italien

: 14.05.2015 09:10:22
af fundiver199
Stinepigen77 skrev:Vil det sige at hvis han får sin opholdstilladelse i Italien så vil han stadig få afslag på visum til at komme til Danmark hvis vi har giftet os?
En italiensk opholdstilladelse fritager ham for visumkravet i resten af Schengen. Men for at bo med dig i Danmark, skal han bruge en dansk opholdstilladelse (familiesammenføring).

Så den eneste fordel vil være, at han kan søge om den på den danske ambassade i Rom eller under et visumfrit gæstebesøg i Danmark i stedet for at søge om den på den danske ambassade i Nigeria.

Men altså.... hvor stor er mon sandsynligheden for, at han får asyl i Italien, når han allerede har fået afslag i det administrative system? At man af retssikkerhedsmæssige årsager har mulighed for at på prøvet et afslag hos de italienske domstole er ikke det samme som, at der er stor chance for, at det fører til et anderledes udfald. Og Nigeria er mig bekendt ikke et af de lande, hvor anerkendelsesprocenten for asylansøgere er voldsomt høj.

I Danmark kan afviste asylansøgere på prøvet deres sag i det uafhængige domstolslignende organ Flygtningenævnet. Og det vælger stort set alle at gøre, da ingen naturligvis har lyst til at opgive drømmen om et bedre liv i Europa, når de har investeret mindst 5.000 EUR til en menneskesmugler i at komme hertil.

Og jo noget får da også medhold i Flygtningenævnet, f.eks. fordi der under behandlingen af sagen der kommer nye afgørende oplysninger på bordet. Men i de fleste sager fastholder Flygtningenævnet afslaget, fordi det er korrekt.

Og så er der jo ikke sket andet end, at tiden er gået med et ophold i et dansk asylcenter. Sådan er det givetvis også i Italien, og så vidt jeg ved, er anerkendelsesprocenten i Italien noget lavere end i Danmark.
Stinepigen77 skrev:Hvor lang tid ville jeg skulle bosætte mig i Italien for at kunne tage ham med til Danmark?
Læs under menupunktet "flytte til Sverige/EU-land" og "flytte tilbage til Danmark". Bemærk at I skal være gift for, at han kan betragtes som et medfølgende familiemedlem til dig, når du udnytter din ret til fri bevægelighed.

Altså vil I stadig have en udfordring med at fremskaffe dokumentation for hans civilstand OG finde et sted at gifte jer, selvom han ikke har lovligt ophold i EU men kun et processuelt ophold som asylansøger i Italien.

Endelig må jeg sige, at jeg synes, det er på sin plads at råde til en vis forsigtighed med hensyn til at indgå ægteskab med afviste asylansøgere. Fordi deres ønske om at komme til Europa er så stærkt, at de har været villige til at betale mindst 5.000 EUR til en menneskesmugler og måske også sætte livet på spil ved en bådrejse over Middelhavet, så er mange af dem også villige til at gifte sig med hvem som helst, hvis det kan være en alternativ vej til den ønskede opholdstilladelse. Jeg siger ikke, at det gælder for netop din kæreste, men som en generel betragtning er det rigtigt.

Re: Giftes med asylansøger i Italien

: 15.05.2015 16:16:03
af Stinepigen77
Jeg forstår dine råd, men vil dertil sige, at min kæreste er kommet til Italien på turistvisum, så han er ikke kommet via båd men fly. Det ændrer jo så ikke sagen så meget alligevel. Det er stadig en rigtig trist situation at sidde i. Jeg vil som bare gerne komme i gang med at leve livet med ham og ikke hver for sig.

Tak for din rådgivning ~ Det var rigtig pænt af dig :)