Side 1 af 1

Vielse i Danmark med amerikansk kæreste

: 17.02.2015 21:44:08
af fred8367
Hej ÆUG :)

Har nu været i et forhold med en sød amerikansk pige i et stykke tid, og vi har tanker om at tage det næste skridt for at kunne blive ført sammen.
Hun fra Massachusetts i USA og er 21, jeg er 21 og er dansk statsborger og har boet her hele mit liv.

Vi vil til slut gerne have mulighed for at flytte til USA, men grundet at hun ikke tjener nok, og ikke har mulighed for at hendes forældre "sponsorerer" mig, så er vi nødt til først at have været gift i 2 år. Hvor vi bor indtil da, er irrelevant, bare så længe at jeg har mulighed for at komme på arbejde og universitet.

Men ja, som sagt, vi tænker meget på at blive gift så snart vi har mulighed for det, men er lidt uvidende om hvordan reglerne ligger. Det ville være at foretrække hvis det kunne lade sig gøre i USA, men har hørt skrækhistorier om at man kan bliver deponeret fra USA i 10 år hvis det går galt. Hvordan er det med reglerne for vielse i DK i forhold til USA? Og ville det være en fordel at blive gift i Sverige i stedet? Vi ville være friske på at flytter dertil hvis det kræves.

Venlig hilsen
Frederik :)

Re: Vielse i Danmark med amerikansk kæreste

: 17.02.2015 22:12:34
af skaanebo
Hvor i verden I gifter jer, har ingen som helst betydning for, hvor I evt. bosætter jer bagefter.

Så hvis du spørger om opholdstilladelse, så kan du med fordel læse mere under menupunktet "Rådgivning" øverst her på siden. Der er både forklaret danske regler, svenske regler og EU-regler.

Re: Vielse i Danmark med amerikansk kæreste

: 18.02.2015 00:12:55
af mh1
Man bliver ikke deporteret, blot fordi man gifter sig i USA.

MEN hvis man indgår ægteskab i USA og derpå forsøger at blive boende, SÅ får man problemer, fordi man som altovervejende hovedregel SKAL søge om et særligt visum - 'fiance(e)-visum' hvis man kommer til USA for at blive gift og søge fs.

Da I begge er under 24, har I en meget lille chance for at få fs i DK, så dine tanker om at I evt. skal bo sammen i Sverige først er nok den plan, du skal arbejde på.

Hvis I helst vil giftes i USA, så er det som sagt muligt, når du ikke har tænkt dig at prøve at blive boende. Din forlovede må forhøre sig om, hvad du skal have med af dokumenter - det er forskelligt fra stat til stat. Formodentlig er det nok med dit pas, en bopælsattest fra din kommune (du kan få en på engelsk) og en fødselsattest. De to sidste skal muligvis have en apostille (læs her: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalis ... estemplet/).

I kan også vælge at gifte jer enten i DK eller i Sverige, så I undgår at din forlovedes familie stiller an til et større bryllup. I USA bruger man ikke bopæls- eller civilstandsattester, så din kæreste kan nøjes med at have sit pas og en fødselsattest med, og skal så skrive under på tror og love på at hun er fri til at gifte sig.