Jeg har søgt lidt rundt omkring på forummet, og synes ikke rigtig jeg kunne finde svar på mit spørgsmål - så nu håber jeg at nogen kan hjælpe mig
Jeg er dansk statsborger (født og opvokset her), og vil gerne giftes med en amerikansk mand her i Danmark, hvorefter vi vil søge om familiesammenføring så han kan bo her hos mig.
Han skal dog have en civilstandsattest for at vi kan giftes. Dette er ret svært at finde ud af, da USA ikke rigtig udsteder sådan et dokument. Så vidt jeg kan se skal vi på en eller anden måde finde på dokumentet, og så skal han gå ind på den amerikanske ambassade i Danmark og underskrive den/sværge at den er rigtig foran dem. På deres hjemmeside skriver de dog også at man selv skal have styr på alle dokumenterne, og at de bare vil overvåge at man sværger, og så stemple den gyldig - eller sådan noget.
Hvordan gør man?
Jeg bor i Københavns kommune. Kræver de over hovedet at man har civilstandsattesten, eller er de måske totalt ligeglade så vi ikke behøver at bøvle med det?