Side 1 af 1
giftes med tuneser
: 29.11.2013 23:08:59
af dianajoel
Jeg skal snart giftes med min kæreste. Han bor i Tunesien, og er tuneser. Jeg selv er dansker. Han har fundet ud af at, det letteste er at blive gift der.
Men hvad har vi brug for af dokumenter, Jeg synes at det er lidt af en jungle at finde ud af.
Vi skal giftes i slutningen af januar, hvor jeg rejser ned til ham igen.
på forhånd tak
Diana
Re: giftes med tuneser
: 30.11.2013 06:44:24
af fundiver199
Dit pas og en ægteskabsattest (evt. civilstandsattest) fra kommunen. Ægteskabsattesten bør nok legaliseres via Udenrigsministeriet og den tunesiske repræsentation i Danmark. I øvrigt må I spørge der, hvor I ønsker at gifte jer, da de præcise krav varierer fra land til land og måske også fra område til område.
Re: giftes med tuneser
: 30.11.2013 09:52:20
af dianajoel
mange tak for svar, ved du hvor den tunesiske repræsentation i Danmark ligger. og skal man møde op fysisk der? eller er det nok at sende dokumenterne man skal have legaliseret. Er ellers glad for at være faldet over den her side, det hjælper meget, at kunne læse om andre.
meningen er så at vi vil prøve at få ham herop til mig. Jeg har så en datter med en dansk mand på 5½ år, og har læst, at det vil gøre det lidt lettere, at få det godkendt, da min datter har størst tilknytning her.?
Diana
Re: giftes med tuneser
: 30.11.2013 16:38:51
af dianajoel
ok. indtilvidere har jeg fundet ud af, at jeg skal have:
1: fødselsattest, original + 2 oversættelser til fransk
2: lægeattest. (skal den laves i DK, eller kan det godt gøres i Tunesien?)
3: Attest fra generalkonsulatet i Tunis, vedr. ægteskabets gyldighed i DK
4: Gyldigt pas, + kopi af forsiden med billede
5: Ægteskabsattest, original og 2 franske oversættelser.
Vedr. oversættelserne, er det noget jeg skal have klaret i DK?
Diana
Re: giftes med tuneser
: 30.11.2013 18:19:25
af mh1
Lægeattesten er det nok bedst at få lavet dernede, ligesom for dem som vil vies i Tyrkiet. Dernede ved de, hvad der skal testes for, og du slipper for at betale for en oversættelse.
Det kan måske være svært at finde en oversætter i Tunesien, som kan oversætte fra engelsk eller dansk. Spørg din forlovede, hvordan det ligger med det. Det er sandsynligvis billigere, og hvis det er som her i Tyrkiet, skal oversættelsen notarstemples for at være gyldig, og det kan det måske være svært at få ordnet i DK. Spørg på den Tunesiske ambassade.
Re: giftes med tuneser
: 02.12.2013 10:11:17
af dianajoel
lige et spørgsmål ang fødselsattesten, kan jeg hente sådan en i hvilken som helst kommune, eller skal det være fra den kommune jeg er født.
Fordi jeg bor i Randers nu, kommer fra Grenaa, men er født i Aalborg
Diana
Re: giftes med tuneser
: 02.12.2013 21:12:28
af dianajoel
fundiver199 skrev:Dit pas og en ægteskabsattest (evt. civilstandsattest) fra kommunen. Ægteskabsattesten bør nok legaliseres via Udenrigsministeriet og den tunesiske repræsentation i Danmark. I øvrigt må I spørge der, hvor I ønsker at gifte jer, da de præcise krav varierer fra land til land og måske også fra område til område.
hej. hvad er det ægteskabsattesten fortæller. Har fra min forlovede fundet ud af at jeg skal havde den civilstandsattest, men ægteskabsattesten siger de ikke noget om i den by hvor han har spurgt, han bor i Sfax.
ang. legalisering. hvis jeg får dokumenterne oversat i tunesien, og får et stempel der, er det så legalisering nok, eller skal jeg også forbi udenrigsministeriet her i dk, selvom oversættelsen bliver i tunesien?
på forhånd tak
Diana
Re: giftes med tuneser
: 03.12.2013 21:59:47
af mh1
Ægteskabsattest og civilstandsattest er nogenlunde det samme - de viser, at du ikke er gift i forvejen.
Du må nok hellere forhøre dig hos den tunesiske ambassade om, hvad de kræver.
HVIS dine danske papirer skal legaliseres, så skal det ske i DK FØR du tager til Tunesien. Først skal de stemples hos det danske Udenrigsministerium og så formodentlig på den tunesiske ambassade.
Din tunesiske vielsesattest skal så først stemples hos de tunesiske myndigheder og dernæst af den danske ambassade der, for at være legaliseret.
Re: giftes med tuneser
: 04.12.2013 12:03:27
af dianajoel
jeg har her igår, været henne og bestille min civilstandsattest, kunne få det gjort på borgerservice, selvom jeg egentlig skulle gøre det online.
Jeg har skrevet mail med den danske ingerlise der arbejder på den general konsulatet i tunis, (da der ikke er en dansk ambassade i tunesien) og hun siger at det plejer at være nok legalisering, at jeg får det gjort ved dem. og ikke ved udenrigsministeriet her i dk. men mon man skal gøre det alligevel, for at være på den sikre side?
Men det er vel ikke nødvendigt, at også sende noget til den tunesiske ambassade i holland (som jo er den nærmeste)?
hun siger så også at min forlovede skal forhøre sig i den kommune vi skal giftes. fordi der kan være lidt mindre forskelle på hvad de kræver af dokumenter.
det har han så været, og de siger civilstandsattesten, lægeattesten, og fødsels-dåbsattesten.
Re: giftes med tuneser
: 04.12.2013 15:56:47
af mh1
Generalkonsulatet kan bruges, når de åbenbart har bemyndigelse til at stemple. Jeg tror du kan forlade dig på, hvad dem med lokalkendskab siger.
Re: giftes med tuneser
: 04.12.2013 18:15:44
af dianajoel
nu snakker min forlovede om, at have læst, at jeg skal forbi den nærmeste tunesiske ambassade, for at få noget legaliseret, er det noget jeg behøver?