Side 1 af 1

Civilstand, oversættelse og ægteskab i Tyrkiet

: 23.10.2013 12:57:07
af Nicholas.A
Vi vil gerne giftes i Tyrkiet. Hverken jeg eller min kæreste er Tyrker, men vi er nødt til at giftes der.
Jeg har alle de nødvendige dokumenter klare.
  • Min civilstand har jeg bestilt på engelsk fra kommunen og legaliseret hos udenrigsministeriet. Nu ved jeg ikke om den skal oversættes på Tyrkisk og stemplet i den Tyrkiske ambassade eller er det nok med at tage den på Engelsk og blive gift i rådhuset i Tyrkiet?
    Jeg har ellers henvendt mig til den Tyrkiske ambassade, og de siger, at det er nok med at have den på engelsk. På anden side står der på udenrigsministeriets hjemmeside, at man skal oversætte den til Tyrkisk.
  • Hvor gammel skal civilstanden være? Min er Halvanden måned gammel. Der står at det gælder i tre måneder, men jeg har også hørt, at Tyrkiet acceptere civilstand der er mindre end en måned gammel.
  • Hvad med Pas? Skal man også oversætte den?
Håber der er nogen med lignende erfaring, da det vil være ret skuffende at står i Tyrkiet og mangle noget man ikke kan legalisere/stemplet der.

Re: Civilstand, oversættelse og ægteskab i Tyrkiet

: 23.10.2013 19:34:44
af mh1
I skal bruge:

1) Pas - billedsiden med navn og gyldighedsperiode skal kopieres og oversættes til tyrkisk.

2) Fødselsattest - skal påstemples apostille og oversættes til tyrkisk (kan også bestilles på engelsk).

3) Civilstandsattest - skal påstemples apostille og oversættes til tyrkisk.

4) 5 pasfotos.

5) Lægeerklæring til brug for indgåelse af ægteskab. Få den i Tyrkiet, der ved de hvad der skal tjekkes for, og der bliver ikke bøvl med at få den oversat. Find en 'poliklinik', de kan formodentlig klare det eller give dig adressen på et sted, der kan. Erklæringen skal verificeres af en praktiserende læge, klinikken kan give dig adressen på en.

ALLE dokumenter, som skal bruges ved ansøgning om vielse SKAL være oversat til tyrkisk af en autoriseret oversætter samt notarstemples af den notar, som oversætteren er tilknyttet. Du kommer ingen vegne med engelske dokumenter.

Dokumenterne må højst være 3 måneder gamle.

Du kan vælge at få oversat i Tyrkiet - de fleste oversættere kan klare engelsk, og kan også klare at oversætte billedsiden af dit pas. Du kan også vælge at få oversat hos en af de få oversættere i DK, som den tyrkiske ambassade accepterer. Listen over dansk/tyrkiske 'yeminli tercüman' finder du her: http://konsolosluk.gov.tr/dk/tr/Yeminli_Tercuman.aspx

I får en 'international vielsesattest', dvs. en som har tekst på flere sprog. Den skal I have forsynet med tyrkisk apostille hos den lokale 'Valilik' (guvernørkontoret).

Nogle steder vil de også forlange at du/I får en ekstra civilstandsattest fra jeres konsulat. Lad være med at insistere på at det ikke er nødvendigt. Tyrkiske embedsmænd kan i reglen ikke overbevises om at de tager fejl, medmindre du medbringer en advokat ...

Re: Civilstand, oversættelse og ægteskab i Tyrkiet

: 24.10.2013 11:49:44
af Nicholas.A
Wow, din forklaring var fyldestgørende, mh. Tak for det :)
Bare endnu et spm. Når du skriver, at dokumenterne skal oversættes... Nu har jeg aftalt med en af de ambassede godkendte oversætter. Hvad skal jeg gøre efter de har oversat dokumenterne? Skal jeg tage dem til ambassade for godkendelse/stempel? Hvad mener du med notar stemples af den notar, oversætteren er tilknyttet til"?

Ser frem til at høre fra dig,
Nicholas

Re: Civilstand, oversættelse og ægteskab i Tyrkiet

: 24.10.2013 13:22:42
af mh1
I Tyrkiet er alle autoriserede oversættere tilknyttet hver en bestemt notar. Det er kun denne notar, som kan stemple oversættelser lavet af oversætteren. Jeg brugte for nylig en, som har kontor dør om dør med notar nummer x, men vi skulle hen til notar nummer y for at få stemplet :roll:

De oversættere som er tilknyttet ambassaden er tilknyttet ambassadens notar. Spørg om han/hun 'automatisk' sørger for stempel fra notaren også (mod betaling), eller om du selv må en tur omkring notaren.

Du kan for øvrigt gå ind på tråden her, for det er næsten præcis det samme, den handler om:
viewtopic.php?f=7&t=12616

Evt. kan du kontakte Kristin i en pb for at høre, om hun vil dele sine erfaringer med dig.

Re: Civilstand, oversættelse og ægteskab i Tyrkiet

: 06.11.2013 17:41:55
af lmh
Min nigerianske kæreste og jeg vil gifte os i Tyrkiet, hvor han opholder sig legalt.

Jeg har nogenlunde styr på dokumenterne og ved at jeg skal have en civilstandsattest.

Vi kan ikke finde ud af om han også skal have en og i Nigeria ved ingen hvad vi snakker om.

Er der nogen der ved hvor han skal henvende sig for at fremskaffe sådan en attest?

Re: Civilstand, oversættelse og ægteskab i Tyrkiet

: 09.11.2013 12:54:30
af Nicholas.A
lmh, Jeg ved at det er et krav i Tyrkiet at have en civilstandsattest og man kan ikke går udenom. Jeg ved ikke i Nigeria, men i andre lande som jeg kender, man kan få udstedt et civilstand, der hvor man udsteder fødselsattest.

Jeg har også lige et spm til mh.
1. Mht. blødprøven.. som du også anbefalede, så har vi besluttet at få blødprøvet i Tyrkiet. ved du hvor lang tid ca. vil gå, før man forventer svar fra hospitallerne?
2. Ved du om man skal bestille tid i kommunen (Belediye) for at blive gift, eller skal man først tage til blødprøve og derefter tage alle dokumentarne til kommunen?
Dine besvarelser har været meget nyttige, tak for det.

Re: Civilstand, oversættelse og ægteskab i Tyrkiet

: 09.11.2013 16:20:22
af mh1
@ Nicholas.A,
1) Nej jeg ved ikke, hvor lang tid der går før man får resultatet og dermed den nødvendige attest.

2) Man SKAL medbringe al dokumentation, når man går hen for at søge om vielse, og man kan IKKE bestille tid til selve vielsen før man ansøger om den. Altså skal I have ordnet blodprøve og oversættelser først, SÅ hen og indlevere al dokumentation.

HUSK at lave kopier af det hele, der skal afleveres 1 original og 2 kopier af nogle af dem, så lav 2 kopier af ALT, så kan de selv sortere dem fra, som de ikke skal bruge.

HUSK at I BEGGE TO skal derhen SAMMEN.

Re: Civilstand, oversættelse og ægteskab i Tyrkiet

: 11.11.2013 18:14:27
af Nicholas.A
Tak skal du have mh. Dine besvarelser er værdifulde og fyldestgørende. Lige sidste spørgsmål før vi tager afsted på lørdag (ønsk os held og lykke) ;-) hvor skal vi komme i gang med det hele?! Jeg mener, vi mangler bare blodprøven for at kunne søge for vielse. Jeg går ud fra, at man skal have en henvisning for blodprøven og man kan ikke bare dukke op i poliklinik eller hvad?og hvis ja, hvad kaldes poliklinik i Tyrkiet?
Endnu engang tak for alle dine råd mh

Re: Civilstand, oversættelse og ægteskab i Tyrkiet

: 27.12.2013 14:00:52
af lmh
Tak for jeres svar.

Min kærestes ophold i Tyrkiet er slut og han er tilbage i Nigeria.

Vi forsøger nu at få ham til Danmark via en invitation eller at han søger om visum til Tyrkiet igen, men vi render konstant ind i problemer med bestikkelse på ambassaderne i Nigeria.

Ingen af os vil betale for falske papirer.

Så ve er ikke kommet et eneste skridt længere og har ikke kunnet finde nogen, der kan vejlede os, så vi gør tingene rigtigt.