Side 1 af 1

CIVILSTANDSATTEST

: 08.02.2013 21:23:50
af Dorthepia
HEJ FORUM,

Jeg skal snart giftes med min forlovet fra Thailand.
I den forbindelse har jeg lige brug for at få afklaret følgende:

Civilstandsattesten er gyldig i 3 måneder, korrekt?
Gælder denne gyldighedsperiode fra udstedelse af civilstandsattest i hjemlandet til udstedelse af prøvelsesattest her i DK?......eller regnes gyldighedsperioden fra udstedelse af civilstandsattest i hjemlandet til indgåelse af ægteskab her i DK?

Altså.... hvis civilstandsattesten er udstedt 21. januar, skal vi da være gift inden 21. april eller skal prøvelsesattesten blot være udstedt inden denne dato?

Re: CIVILSTANDSATTEST

: 09.02.2013 11:26:48
af soreng
Eftersom at det kun er ved udstedelse af prøvelsesattesten at civilstandsattesten overhovedet bliver brugt, må det være der hvor gyldighedsperioden gælder til.

Hvad gyldighedsperioden på en prøvelsesattest så er, det ved jeg faktisk ikke lige på stående fod.

Re: CIVILSTANDSATTEST

: 09.02.2013 13:03:26
af DBS
Prøvelsesattesten er gyldig i 4 mdr.

http://www.aarhus.dk/da/borger/familie- ... ielse.aspx

mvh DBS

Re: CIVILSTANDSATTEST

: 12.02.2013 11:14:39
af Dorthepia
Tusind tak. Ja, det giver egentlig god mening :)

Re: CIVILSTANDSATTEST

: 16.02.2013 15:34:21
af Chul
Jeg snupper lige den her tråd da det handler lidt om det samme.
Har været inde og kigge på nogle borger.dk/ aarhus.dk hjemmesider, og så vidt jeg kan se er det eneste dokument der kræves legaliseret en "civilstandsattest" (fra Kina, hvor min kæreste er fra). Er det det eneste der kræves legaliseret? Synes lige jeg ville tjekke for en sikkerhedsskyld herinde.

vh
Chul

Re: CIVILSTANDSATTEST

: 16.02.2013 15:41:53
af mh1
Et sted der IKKE skal spares er på oversættelser og legaliseringer. ALLE papirer, der skal bruges i DK, skal legaliseres, lige meget om det er identifikationspapirer eller eksamensbeviser eller andet, man vil bruge i DK.

Det er dumt at undlade, for det er møgbesværligt at få det gjort, hvis man først står i DK med papirer, man får at vide skal legaliseres, før man kan komme videre i processen.

NOGLE kommuner(s medarbejdere) har set hundredvis af tyrkiske vielsesattester, og kræver derfor ikke at de skal være hverken oversatte eller legaliserede, men Udlændingestyrelsen, som OGSÅ har medarbejdere, som har set i hvert fald en hel del tyrkiske vielsesattester, har også nogle som er nye og aldrig har set en, og de vil derfor have dem legaliseret, og oversat, hvis ikke de er internationale (dvs. 'flersprogede').