Side 1 af 1

Køreplan for indgåelse af ægteskab i Kina

: 06.01.2008 01:48:54
af kineseren
Det virker som om muligheden for indgåelse af ægteskab i Kina til tider fravælges. Men det kan sagtens være en mulighed. Her er processen:
  • 1. Der skal bruges attest fra den Danske bopælskommune på at du ikke er gift - den kan udfærdiges på engelsk. Den kommende hustru skal mærkeligt nok også underskrive ansøgningen om at få attesten, så hvis hun opholder sig i Kina, er det noget med lidt post frem og tilbage. I praksis kan du udfylde blanketten, scanne og sende den til hende via email, hun kan udskrive den, underskrive, og returnere den via alm post. Herefter underskriver du, og indleverer den til kommunen. Der skal til kommunen medsendes kopi af hendes pas, så hvis hun ikke har et pas, skal hun forbi det lokale politi.

    2. Du skal have attesten legaliseret. Det sker i henholdsvis Indenrigsministeriet (nu Velfærdsministeriet) og dernæst i Udenrigsministeriet. Der betales et gebyr i Udenrigsministeriet.

    3. Herefter kan du gå 2 veje. Enten via den Kinesiske ambassade i Hellerup, eller via den Danske ambassade / konsulat i Kina. Den kinesiske ambassade kræver måske dokumentet fra kommunen SAMT alle mulige andre dokumenter vedr. skilsmisse m.v. oversat til kinesisk samt at dokumenterne derefter legaliseres jvf. ovenstående, inden du giver dem til den Kinesiske ambassade. Så har du 2 problemer. Det første er at der mig bekendt ikke findes statsautoriserede translatører indefor Kinesisk (og derfor kan du ikke få legaliseret oversættelsen i ministerierne). Det andet er omkostningerne til oversættelse og legalisering.

    Den anden mulighed er at gå via den Danske ambassade / konsulat i Kina. De kan gøre to yderst glimrende ting ved attesten fra kommunen. Dels kan de legalisere den, hvilket er nødvendigt i alle tilfælde. Dernæst kan de give blanketten et "forklæde", der forklarer at attesten betyder at du må indgå i nyt ægteskab (at fraskilt er det samme som single). Du kan læse en smule om det her: http://www.gkguangzhou.um.dk/da/menu/Bo ... elseIKina/. Det koster et lille gebyr til ambassaden, og det hele kan klares på 15 mins.

    Dernæst skal papir+forklæde oversættes fra Engelsk til Kinesisk hos en autoriseret oversætter/notar i Kina, men dem er der mange af, så det er ikke et problem, og det er til kinesiske priser :-). Det kan også klares hurtigt. Find et sted hvor der er en notar og oversætter i samme hus - det gør det hele lidt lettere.
Til sidst er der så papirarbejdet med indgåelse af ægteskabet i Kina, og det er dels at få taget fotos til en lille rød ægteskabsbog (vielsesattest), udfylde en blanket, medbringe alle sine papirer (for kvinden også hendes bopælsbog - Hukou, ID-kort mv.), og gå forbi kontoret for udenlandske vielser i den provins hvor hun bor.

Vielsen koster omkring 10,- :D og til sidst er det nok en god ide at få vielsesattesten legaliseret og oversat til Engelsk. Det kan nemlig være et krav fra den Danske ambassade, når I skal have visum til Danmark til din kone. Legaliseringen foretages først hos en notar/oversætter, og dernæst hos hos udenrigsministeriet i den provins hvor hun har fast bopæl (hukou).

Det lyder måske alt sammen meget omstændigt, men klarer man ærterne i den rigtige rækkefølge, så er der lidt forberedelse i Danmark, og resten klares på en tur til Kina.

Check selv proceduren igennem inden du gør brug af den - praksis kan variere fra provins til provins, og reglerne kan være ændret. Snak med dels den danske ambassade/konsulat i området (de er meget flinke) om aktuelle krav, samt med det ægteskabskontor, hvor I ønsker vielsen foretaget.

Efter vielsen er det langt lettere at få turistvisum (L) til Kina - der kan fås op til 12 måneders multiple re-entry visum på den kinesiske ambassade i Hellerup. Medbring den røde ægteskabsbog, og se kvinderne på ambassaden smile.

Held og lykke med det :).

: 20.02.2009 18:47:06
af wolle
Lige en update til punkt 1: Det er ikke nødvendigt at udfylde nogen ansøgning og sende post frem og tilbage. Alt der skal bruges er en civilstandserklæring som fås på kommunens vielseskontor. Denne skal legaliseres og oversættes til kinesisk.

: 04.03.2009 06:57:14
af camaBeijing
Jeg er ny på siden og har læst dette med interesse, da min forlovede og jeg vil giftes her til sommer. Vi bor sammen i Beijing, har gjort det 1 år og nu er spøgsmålet, hvor det er bedst at gifte sig: Kina eller Danmark? Er der nogen grund til at tage det ene frem for det andet, ud fra et "strategisk" udgangspunkt om, at vi vil flytte til DK i 2010 eller 2011.
Jeg læser også om dels "Civilstandserklæring" og anden erklæring om at jeg er ugift - er der 1 eller 2 erklæringer jeg har behov for? Legaliseringen - denne kunne fortages af Ambassaden i Kina forstod jeg.

: 19.03.2009 04:21:50
af weshley
Hej,

Jeg har selv lige været møllen igennem. Jeg vil sige det afhænger lidt af, hvor fleksibel du er med din hjemrejse. Fra I modtager godkendt familiesammenføring har i 6 mdr. indtil i skal være indrejst i Danmark. Udmiddelbart vil jeg foreslå at i bliver gift og ansøger om familiesammenføring fra Kina. Dette giver jer mulighed for, at sende ansøgningen af sted lige så snart i bliver gift og stille og roligt afvente en afgørelse. Skulle jeres positive svar vist sig, at komme lidt for tidligt kan man bede om, at få sat sin sag i bero et stykke tid og dermed udsætte, hvornår man skal stille bankgaranti. I vores tilfælde modtog vi den positive afgørelse i november mens vi først planlagde hjemkomst i her i april. Derfor satte vores sagsbehandler sagen i bero 3 til februar, hvorefter der ankom en ny anmodning om bankgaranti.

Mvh. Jess