fundiver199 skrev:Legalisering er en 2-delt proces
1) En myndighed i det land, hvor dokumentet er udstedt, typisk udenrigsministeriet, verificerer, at den person, der har underskrevet dokumentet, var ansat hos den myndighed, der har udstedt det på det tidspunkt, hvor den pågældende skrev under, og havde autorisation til at skrive under.
2) Ambassaden eller konsultat for det land, hvor dokumentet skal anvendes, legaliserer verificeringen.
Når der er tale om et filippinsk dokument, der skal anvendes i Danmark, skal dokumentet først til DFA (Department of foreign affairs) i Manila og herefter til den danske konsul i enten Manila eller Cebu.
Jeg har selv lige været igennem processen med en vielsesattest, og her accepterede Københavns Kommune, at vi stoppede efter trin 1). Så hvis din kæreste ikke har familie i enten Manila eller Cebu, således at det kræver en lang og dyr rejse at besøge en dansk konsul, så spørg din kommune, om de evt. kan klare sig uden konsulens påtegning.
Legaliseringen hos konsulen er nemlig kun mulig ved personligt fremmøde, hvorimod verificeringen hos DFA kan klares af det private firma DHL for den relativt beskedne sum af 400 peso (cirka 55 DKK). Så hvis din kærestes familie f.eks. bor på Mindanao eller i Visayas, så bed dem om at tage hen til det nærmeste DHL-kontor i stedet for at foretage en lang rejse hele vejen til Manila for både at aflevere dokumentet og hente det igen 2-3 uger senere.
Hej,
tak for svar, det eneste der mangler er stempel fra det danske konsulat, det har været i DFA og fået stempel og red ribbon osv., det mangler kun at det danske konsulat i Filippinerne siger det er ægte.
Men skidt, det ryger med UPS idag, så har min kærestes bror det på Mandag og tager derefter til det danske konsulat i Manila og får det stempel Kommunen manglede.
Derefter sender han det tilbage igen med LBC (via DHL) så med lidt held er det meget hurtigt tilbage i vores hænder igen.
Mange tak for jeres svar
