Formue regler når manden er udlænding

[mh1]

Måske er den programmeret således at det skal være manden, som bor i DK.

Men der står jo så også: "... Hvis I ønsker at skræddersy jeres ægtepagt online med advokatbistand, kan du gå ind på MinAdvokat.dk. Du vil få flere muligheder for individuelle bestemmelser og gennemgang af udkastet med advokat. Prisen er 3.250 kr. incl. moms. Medlemmer af MinFamilieadvokat får 300 kr. i rabat, og så er prisen 2.950 kr."

[DortheM]

Nu får jeg kontakt med en indisk advokat. Det ser nemlig ud til gennem hvad jeg kan finde på internettet, at formuereglerne i Indien er særeje af alt hvad man har før man bliver gift og så fælleseje af det man erhverver i ægteskabet. Er det sandt, så er der ingen grund til at bruge penge på at lave en dansk ægtepagt før han får cpr-nr.

[mh1]

Den formueordning gælder så kun i Danmark, hvis det ikke er meningen din mand skal til DK foreløbig. Men I kan evt. lave en ægtepagt om at det er den I vil have.

Der er muligvis mere end én formueordning i Indien, afhængigt af delstat og/eller religion. Ikke alle amerikanske stater har ens formueordning, og i mange lande er ægteskabsretten forskellig afhængig af religionen.

[DortheM]

ja, det er noget forvirrende med de Indiske forskellige love for de forskellige religioner.

Hvad mener du med at den formue ordning kun gælder i DK hvis det ikke er meningen at min mand skal til DK foreløbigt? Han er her jo som sagt allerede nu på processuelt ophold. Der står alle steder jeg læser at det er mandens domicil på vielsestidspunktet, der gælder. Og den dag vi blev gift var han her på besøgsvisum. Dvs hans domicil var hans indiske bopæl.

Som jeg ser det behøver vi ikke lave en ægtepagt før han har fået familiesammenføring. Hvis altså det med de indiske regler stemmer og vi allerede har særeje.

[mh1]

Er du hoppet henover mit tidligere svar?
"Ingen. Det står i litteraturen (fx her: Allan Phillip i TfR 1959.177-192: Om formueordningens uforanderlighed i den internationale ægteskabsret.) og er nedfældet i retspraksis.

Men retspraksis er, at HVIS parret på tidspunktet for vielsen allerede havde planlagt at de skulle bo i DK og forberedt mandens/parrets flytning dertil, så er formodningen for at der allerede på vielsestidspunktet er sket domicilskifte. Jeg ved, der er en højesteretsdom fra 1990'erne hvor det blev antaget at domicilskifte havde fundet sted ved vielsen, selv om det varede ca. 6 mdr. efter brylluppet før manden kom til DK, fordi han skulle færdiggøre sin militærtjeneste. ..."

Det er i jeres tilfælde soleklart at der ER sket domicilskifte, og I derfor får dansk formueordning.

Dermed ikke sagt, at en ægtepagt ikke er nødvendig, for den gældende formueordning er: "§ 5. Ved separation eller skilsmisse deler ægtefællerne deres formuer lige, medmindre de har indgået en aftale om delingen efter § 32 eller andet følger af § 26. Ved en ægtefælles død og ved skifte af et uskiftet bo deles ægtefællernes formue lige mellem den længstlevende ægtefælle eller dennes dødsbo og den førstafdøde ægtefælles dødsbo, medmindre andet følger af § 51.
Stk. 2. En ægtefælles formue, der efter stk. 1 ligedeles, betegnes delingsformue. Ægtefællernes delingsformue udgør et formuefællesskab mellem ægtefællerne."

[DortheM]

Tak mh, jo jeg har læst det du har skrevet, men var stadig i tvivl.

Nu har jeg talt med en advokat i familieret. Han kender godt de domicil afgørelser du skriver om, men siger der også findes andre som går den anden vej. Så det er stadig uvist hvad reglen vil være før man stå der, hvor man har behov for regler.

Da de indiske formueretslige regler er at man som ægtefæller har særeje over det man ejede før ægteskabet, vil jeg jo helst de er gældende indtil vi får lavet en retsgyldig dansk ægtepagt.

Mht til ægtepagt er der iøvrigt nye lov regler på vej som giver ligestilling, således at både kvinder og mænd der gifter sig med en udlænding uden problemer kan oprette en ægtepagt i forbindelse med ægteskabets indgåelse. Domicil reglen ophæves forstod jeg og det kommer til at stå direkte i en lov. Han vil vist skrive noget om det herinde snarest. Den nye familieretslige lov træder i kraft den 1/1 2018. Hæng mig ikke op på det mere præcist. Jeg var helt rundtosset da vores samtale var færdig efter både at have talt ægtepagt og testamente i en time.

[mh1]

Jeg flyttede fra DK for 9 år siden, så er ikke fuldt opdateret på danske regler (men på tyrkiske, schweiziske, californiske mm). Jeg tjekker gerne, men senere på ugen, da jeg er på farten.