Vielse i udlandet

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Jonold
Indlæg: 4
Tilmeldt: 23.04.2014 09:52:35

Vielse i udlandet

Indlæg af Jonold » 03.03.2015 18:41:22

Hej med jer!

Der er allerede flere emner af samme art, dog ikke helt identiske, så jeg opretter derfor et nyt.

Jeg bor i Serbien, med min serbiske forlovede og vi har planer om at gifte os til efteråret 2015, for derefter at flytte til Danmark og søge FS til januar 2016. For at vi kan blive gift her, kan jeg forstå at jeg skal anskaffe en civilstandserklæring - det er intet problem. Det jeg er i tvivl om er, hvad præcis jeg skal sørge for, for at få registreret vielsen når vi flytter til Danmark. Jeg skal have oversat vielsesattesten, men er der andre ting jeg skal være opmærksom på? Jeg synes det er meget svært at finde oplysninger om Serbien når jeg søger (der er også nævnt noget med apostille og legalisering, men kun fra nogle lande).

SKAL vielsen registreres i Danmark umiddelbart efter at vi er blevet gift her, eller kan vi lige så godt vente til vi flytter til Danmark og ordne det hele der? (3-4 mdr. efter vielsen) Er der noget vi skal være opmærksomme på?

Jeg ved godt det er mange spørgsmål, og at der stadig er er god tid, jeg vil bare så nødig stå og mangle nogle papirer eller lignende, som kan forhindre godkendelsen.

Mvh Jonas

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Vielse i udlandet

Indlæg af mh1 » 04.03.2015 12:14:24

Du har pligt til at oplyse om ændring i din civilstand, og du bør gøre det snarest muligt.

Hvis du ikke på en eller anden måde får udbetalt midler, som du ikke ville være berettiget til som gift (fx er pensionist), og du ikke forsøger at blive gift endnu engang med en anden, er det dog ikke strafbart at gøre det forsinket.

Vielsesattesten skal legaliseres. Serbien er et apostilleland (apostille = legalisering), og det tager de fleste steder kun et øjeblik at få den sat på - det er enten et stempel og en underskrift, eller et klistermærke + underskrift, det drejer sig om. Prisen er et sted mellem 500 og 1.000 DKK. Vielsesattesten skal ikke oversættes før apostillen sættes på, da det er vielseslandets myndighed, som skal påsætte apostillen. En af jer må undersøge, hvor I skal hen med attesten. I nogle lande er det en lokal myndighed, i andre skal man til et ministerium.

Prøv at hør vielsesmyndigheden ad, om I kan få en international vielsesattest. Det kan man fx i Tyrkiet, hvor der så er tekst på både tyrkisk, tysk, fransk og nu vist også engelsk. Så behøver man ikke oversættelse.
mh
Rådgiver for ÆUG

Jonold
Indlæg: 4
Tilmeldt: 23.04.2014 09:52:35

Re: Vielse i udlandet

Indlæg af Jonold » 04.03.2015 17:56:23

Du skal have mange tak for din besvarelse, det hjalp en del :)

Jeg vil få min forlovede til at tage kontakt til de lokale myndigheder for at høre nærmere angående international vielsesattest og apostille. For at undgå evt. bøvl senere hen, vil jeg følge dit råd og rå ændret civilstatus umiddelbart efter vielsen. Der har jeg læst mig frem til, at jeg skal tage kontakt til den kommune jeg sidst boede i, da jeg boede i DK? Jeg må hellere sende dem en mail i god tid, for at høre om der er flere ting de vil have - jeg synes altid der er noget ekstra de skal have dokumenteret :)

God dag!

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Vielse i udlandet

Indlæg af mh1 » 04.03.2015 18:11:24

Du skal slet og ret trille ind omkring din lokale borgerservice med din vielsesattest og bede om at få registreret at du nu er gift. Hverken mere eller mindre. Det gør de formodentlig mens du venter :)

PS: før du spørger: nej, du skal IKKE have kopi af din ægtefælles pas eller anden legitimation med. Det, der skal registreres er DIN civilstatus, og dig kender de jo ;)
mh
Rådgiver for ÆUG

Jonold
Indlæg: 4
Tilmeldt: 23.04.2014 09:52:35

Re: Vielse i udlandet

Indlæg af Jonold » 06.03.2015 17:29:23

Ok, mange mange tak :)

Nu bor jeg i udlandet og kommer først "hjem" 3-4 mdr. efter vi er blevet gift. Vil det være okay at gøre det der? Ellers må jeg se om jeg kan ordne det med at sende et brev/mail.

Skal bare have ordnet det med apostille og oversættelse først, ellers lyder det til at være rimelig simpelt :)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Vielse i udlandet

Indlæg af mh1 » 06.03.2015 19:04:35

Jada, som nævnt er der ingen tidsfrist.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar