Afmeldelse af vielse på den tyrkiske ambassade

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Afmeldelse af vielse på den tyrkiske ambassade

Indlæg af s.københavn » 23.08.2014 09:39:14

MH - snakkede igår med den tyrkiske ambassade i dk.

De sagde, at man skulle medbringe følgende til registrering af vielse i Tyrkiet:
- 2 stk nye FOTO af begge parter
- pas af begge
- vielse attest
- den danske partners fødselsattest

De sagde, at vielsesattesten ikke skulle være oversat til tyrkisk. Vores står også på flere forskellig sprog herunder engelsk, tysk, og fransk.

De sagde det skulle meldes inden for en måned men det eneste straffen var for ikke at gøre det var en bøde på 160 kr.

De par jeg kender der er dansk tyrkisk gift, har aldrig meldt det.

I tilfældet hvor man skulle betale for en tyrkisk oversættelse ville man skulle betale vel en 1.800 kr samt 190 for legaliserings.
Det er en del mere end at betale en bøde hvis det bliver opdaget.


Hvor er det forresten at det står man skal melde det? For hvis du ikke havde nævnt det ville vi ikke vide det. Og de to par jeg omtaler anede det heller ikke og de har været gift i henholdsvis 7 og 4 år.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Afmeldelse af vielse på den tyrkiske ambassade

Indlæg af mh1 » 23.08.2014 13:20:42

Lige nu koster det ca. 160 DKK - for nogle år siden kostede det en bøde svarende til flere tusinde kroner, jo mere jo længere man havde overskredet tiden. Love bliver lavet om, og måske kommer det igen til at koste flere tusinde kroner.

Din mand kan læse her: http://www.nvi.gov.tr/Sik_Sorulan_Sorul ... ageindex=4
(officiel side) og her i den gældende vielsesbekendtgørelse (madde 11): http://www.nvi.gov.tr/Files/File/Mevzua ... 2-2006.pdf

Han skal i øvrigt også anmelde fødsel af sine evt. børn til ambassaden, og bøden for at undlade det er pt. dobbelt så høj som bøden for at undlade at anmelde vielse.

Hvis din mand ikke meddeler de tyrkiske myndigheder at han er blevet gift, så vil han til enhver tid kunne fremskaffe et personbevis fra Tyrkiet lydende på at han er enlig, og vil kunne gifte sig igen uden problem, altså let kunne begå bigami, i hvert fald i ethvert land uden for Norden (hvis han bliver registreret i et nordisk folkeregister som gift, burde han ikke kunne gøre det i Norden).

En dansker som indgår ægteskab i udlandet, men har bopæl i DK, har også pligt til at meddele sin ændrede personstatus til folkeregisteret. En dansker som gifter sig i DK men bor i Sverige eller gifter sig i Sverige, men bor i DK behøver ikke meddele det, da oplysningen om personstatus BURDE gå automatisk videre mellem de nordiske lande.

At dem du kender aldrig har anmeldt deres vielse er deres problem - og der vil højst sandsynligt komme problemer ud af det, som er væsentligt dyrere at løse end et par tusinde kroner for at ordne det nu. Danske advokater tager gerne 1.000kr og 2.500kr i timen, og i en sag der angår international privatret måske mere. Tyrkiske advokater er heller ikke billige.
mh
Rådgiver for ÆUG

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Afmeldelse af vielse på den tyrkiske ambassade

Indlæg af s.københavn » 25.08.2014 09:52:47

Du har nok ret i, at det så er det bedste, at anmelde vielsen.

Vi har fået en tid til ambassaden i morgen.

Som de sagde vi skulle medbringe var det:
- Vielsesattest (de sagde ikke noget om der skulle være legalisering på og heller ikke at den skulle være oversat til tyrkisk)
- Min fødselsattest (sagde de heller ikke noget om skulle være oversat til tyrkisk og jeg aner ikke hvad de skal bruge den til, når de ser mit danske pas)
- 2 * pasfoto af os begge (ved heller ikke hvad de skal bruge to stk. pasfoto til af hver?)
- Vores pas til fremvisning evt. kopi
- Vores begges fremmøde.

Jeg kan simpelthen ikke finde noget om det inde på den tyrkiske ambassades hjemmeside???? Så igen ville jeg kun vide det og det ved min mand også kun fordi I har oplyst os det.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Afmeldelse af vielse på den tyrkiske ambassade

Indlæg af mh1 » 25.08.2014 15:37:55

De skal bruge din fødselsattest, fordi de skal se dine forældres navne - de kommer med når jeres ægteskab registreres i det tyrkiske folkeregister.

De skal bruge pasfotos af jer, fordi de formodentlig vil udstede en tyrkisk 'Evlilik cüzdanı', og der skal pasfotos i. Det andet sæt er til arkivet.

Man skal altid medbringe rigeligt med pasfotos, når man skal have noget registreret i Tyrkiet. Der er pasfotos på nærmest alle former for dokumentation, selv på skøder. Jeg tror jeg i alt har afleveret nogle og tyve pasfotos i løbet af den tid, jeg studerede på Istanbul Universitet.
mh
Rådgiver for ÆUG

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Afmeldelse af vielse på den tyrkiske ambassade

Indlæg af s.københavn » 26.08.2014 19:33:09

Vi har lige været på den tyrkiske ambassade! Det er godt nok forskelligt alt efter hvem man snakker med om hvad man skal medbringe. Da jeg skrev med ambassaden skrev de noget helt andet! Men i dag til besøget endte de med at bruge:
- vielsesattest på dansk (der behøvede ikke komme apostille på og den behøver ikke være oversat til tyrkisk)
- kopi af pasfoto af mig (den danske part)
- kopi af det blå tyrkiske id kort på min mand.
- min danske fødselsattest (skal ikke være oversat eller have apostille)
- 100 kr. I gebyr for at de sender et brev til mine forældres adresse i Danmark om at han kan komme ind på ambassaden igen og skrive under på hans nye blå id-kort hvor hans status er ændre til gift.

Da vi bor i Malmø var det lettere at få sendt det til dk da vi ellers skulle til Stockholm.

Når han kommer ind på ambassaden næste gang, så skal han medbringe 5 pasfoto af ham selv og 3 af mig! En hel masse FOTO, men som du siger så skal de bruge FOTO til det hele!

Det eneste problem jeg kan se i det hele nu er, at min mand visum udløber om 2,5 uge. Herefter har vi jo kun rettigheder til at være i Sverige eftersom vi indgiver ansøgning om FS efter EU-reglerne. Og da han jo skal hente hans kort på ambassaden om måske først 1-2 måneder hvordan gør man så det? Vi skal jo udenom at skulle til Stockholm!
Og hvis vi så siger, at vi bare tager toget over og håber på man ikke bliver taget, så kan man vel på et senere tidspunkt se, at han har været i dk og skrive under på id-kortet på et tidspunkt hvor han hverken havde opholdstilladelse eller visum. :/

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Afmeldelse af vielse på den tyrkiske ambassade

Indlæg af mh1 » 27.08.2014 11:52:37

Nu er det jo en TYRKISK ambassade = ikke en dansk myndighed, og de sender bestemt ikke besked til de danske myndigheder om at en af deres egne statsborgere har været en tur i DK, hvorfor skulle de det?

Og i øvrigt: straffen for at krydse grænsen mellem Sverige og DK for dem som har lovligt ophold i Sverige er - ifølge erfaringer fra folk som har gjort det - en løftet pegefinger, så det bør ikke ødelægge din nattesøvn.
mh
Rådgiver for ÆUG

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Afmeldelse af vielse på den tyrkiske ambassade

Indlæg af s.københavn » 27.08.2014 12:11:42

Okay, så er det jo bare, at tage en chance og prøve at tage over og hente kortet, når det bliver udstedt! :)


Godt nok sagde de på migrationsverket i går, at man har ret til at BLIVE i Sverige, men ikke til at lave INDREJSE i Sverige.

Besvar