Indlæg
af mh1 » 23.12.2012 15:23:57
@ soreng, nej det råd vil jeg ikke anbefale at hun følger.
Som borger i Tyrkiet og som jurist, uddannet både i DK og i Tyrkiet, ved jeg, at en religiøs ceremoni der har karakter af vielse er FORBUDT, uanset om den foregår hos en imam, en præst eller en rabbiner.
Den borgerlige vielse SKAL finde sted først.
At landets egne statsborgere meget ofte omgår forbudet er så en helt anden sag. Som udlænding løber man den risiko, at politimyndighederne får nys om, hvad der foregår og for at statuere et eksempel indfinder sig for at anholde parret og evt. imamen og de pårørende, rejse en sag og idømme bøder. En mindre festlig måde at få sit forhold publiceret på.
@ møller86: hvis din kæreste mener, at han og hans familie gerne vil have en uofficiel og juridisk fuldstændig ugyldig, men socialt acceptabel publicering af, at I er et par, så kan I holde en forlovelsesfest, hvor I udveksler ringe og løfte om at gifte jer engang i fremtiden (dato behøver ikke blive fastsat), og hvor en imam kan være tilstede for at velsigne jeres forhold. HUSKAT! det i Tyrkiet er BRUDGOMMENS familie, som afholder udgifterne i forbindelse med forlovelse og bryllup.
Naboer og familie vil acceptere dette som et imam nikahı, og vil anse det for nogenlunde acceptabelt at I færdes ude som par, og bor sammen.
Det har en vis juridisk konsekvens, idet evt. gaver og udgifter, som udveksles og afholdes i den forbindelse og senere, kommer under lovreglerne for gaver og udgifter i forbindelse med forlovelse. Det vil sige, at gaver kan kræves retur, og udgifter kan kræves refunderet. Du bør derfor ikke tage imod store gaver, uden at være forberedt på at returnere dem, og heller ikke acceptere at familien afholder andre udgifter end netop dem til forlovelsesfesten.
Skulle politiet indfinde sig, så gør det helt stjerneklart for dem, at du helt og fuldt er klar over, at du ikke er ved at blive VIET, men kun forlovet. Forlovelsesfester er helt lovlige.
mh
Rådgiver for ÆUG