Hjælp..

[christina00]

Hej.

Jeg er 23år og har i de sidste par år boet i Egypten og jeg mødte for et år siden manden som jeg vil tilbringe hvert eneste kommende sekund med.

På trods af mange advarsler om at være sammen med en egyptisk mand er jeg efter et år stadig ovenud lykkelig.
Læser så mange indlæg om egyptisk gifte kvinder der har en mand der ikke hjælper til i hjemmet og i det hele taget opfører sig som konger men dette passer ikke det mindste på min kæreste.
Vi har praktisk talt boet sammen under hele vores forhold og hvis der er nogen der til tider har være lidt for doven til at hjælpe til har det nok været mig.. hehe


Nå men ja.. nu til spørgsmålene..

Vi har nu besluttet at vi gerne vil giftes og jeg undrer derfor, hvordan dette går til?
Er det en process der tager en enkelt dag, eller?

En helt anden ting er min familie.
Har nævnt for min mor én gang at jeg faktisk er forlovet og det gjorde hende helt ude af den og gav hende spørgsmål som, men skal i så giftes dernede og hvad hvis i får børn?
Spørgsmål der fik mig til at køre helt af sporet da jeg knapt nok kunne svare på halvdelen.

Så nu tænkte jeg at spørge jer:

Er det for tidligt at tænke på ægteskab som 23-årig?
Hvilken lovgivning gælder for eventuelle børn?
Er der anden vigtig lovgivning i synes jeg bør være opmærksom på?
Hvordan får man familien til at acceptere valget om at tilbringe sit liv med en muslim?

Hvis der er nogen der har svar, råd eller ønsker uddybning omkring dette så er i mere end velkommen til at skrive, alt kan være hjælpsomt. Tak

[mh1]

@christina00
23 - så er du jo en gammel pebermø i forhold til egyptisk målestok Nej, det er ikke for ung til at blive gift, men i og med at du åbenbart ikke ved ret meget om, hvad det vil indebære for dig at gifte dig og slå dig permanent ned i Egypten, så synes jeg det vil være klogt at sætte sig ind i det, før du går videre med planerne. Du kan evt. henvende dig til den danske ambassade og høre, om de har noget materiale, du kan læse.

Her er et link til en lang artikel om kvinders rettigheder i Egypten, jeg vil foreslå at du får den printet ud, men læs fra side 30/31, de første afsnit er historiske: http://www.popcouncil.org/pdfs/unfulfilled_promises.pdf

og du kan læse her også:
http://www.law.emory.edu/ifl/legal/egypt.htm

Du skal gøre op med dig selv, om du kan se dig selv leve i et ægteskab, hvor det er din mand, der bestemmer om du må arbejde, som har forældremyndigheden alene og vil få den ved evt. skilsmisse, og KUN din mand, der kan få skilsmisse uden begrundelse, mens du vil have svært ved at komme ud af ægteskabet, hvis det skulle udvikle sig skævt. Du vil bl.a. skulle bede ham om lov til at rejse ud af landet. Til gengæld er din mand forpligtet til at forsørge både dig og evt. børn alene.

Der er selvfølgelig mange lykkelige ægteskaber, også blandede, men skulle det gå skævt er der rigtig langt hjem.

Mht selve det formelle ved at blive gift, skal du sikre dig at jeres ægteskab bliver registreret, det er nemlig ikke noget der sker automatisk, det skal din mand sørge for. Bliver ægteskabet ikke behørigt registreret, har du slet ingen rettigheder, men selvfølgelig er du så heller ikke underlagt de restriktioner og pligter, som ville følge af ægteskabet.

Mht din familie, så er det svært at råde, når man ikke kender dem, men meget forståeligt at de er betænkelige ved at du påtænker at slå dig ned flere tusinde kilometer væk, i et land, hvor din familie ikke kan sproget, ikke kender kulturen, ikke kan følge med i evt. børnebørns hverdag og træde til som babysittere, tage dem med i biffen, zoologisk have og alt det, bedsteforældre nu gør i Danmark.

[Åh Marie a vil hjem]

Hej Christina00, tillykke med den dejlige mand, som du har fundet dig i Egypten.

Jeg synes, du skal springe op og falde ned på alle de dommedagsprofetier, som du skriver at du har læst om. Jeg har en selv en sød og omsorgsfuld egyptisk mand - og jeg kan garantere dig for, at han hjælper rigtig meget til i vores fælles hverdag, helt af eget initiativ. Vi har været gift i 3år nu, og jeg er svævende lykkelig og har en vidunderlig tilværelse både når vi er her i DK, og når vi er i Egypten.

Jeg har af og til mødt mennesker, som har haft stærke meninger om hvor "farligt" eller "skrækkeligt" det måtte være for mig at være gift med en udlændning. Til dem plejer jeg simpelthen at sige: Du må altså meget undskylde, men min mand kan altså slet ikke leve op til alle dine fordomme, for det er gerne helt hul i hovedet alt det vås de sådan får lukket ud.

Jeg vil ikke afvise, at der findes ulykkelige blandede ægteskaber, men mit er ikke et af dem, så jeg synes måske mere det handler om at vælge - den rette ægtefælle - end den rette nationalitet, når man vælger. Jeg ville have giftet mig med min mand, hvad enten hans pas havde været rødt, gult, grønt eller blåt. Grænser er for mig bare streger på et kort. Mit hjerte valgt MANDEN for mig, og det er bare et valg, som jeg er glad for!

Angående at blive gift i Egypten, så synes jeg det er vigtigt, at du får en god advokat tilknyttet projektet i god tid inden giftemålet, da der er mange pratiske ting i forbindelse med vielesen og registreringen af vielsen, som det vil være en stor fordel at have styr på inden i bliver gift.

Hvis du har lyst til engang at mødes i EG, så send mig en privat besked.

Endnu engang tillykke og
Knusssss