Hustrubidrag

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
fancy
Indlæg: 2
Tilmeldt: 02.02.2010 18:43:25

Hustrubidrag

Indlæg af fancy » 25.03.2010 14:42:21

Har en kvinde fra Thailand, som endnu ikke er i arbejde i DK, krav på hustrubidrag fra sin mand, efter hun er blevet separeret? Og kan hun fortsat lovligt opholde sig i DK indtil den dag hun bliver skilt?

Tak for svar!

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hustrubidrag

Indlæg af mh1 » 25.03.2010 18:04:56

MÅSKE.

Om en ægtefælle kan få tillagt bidrag efter separation og skilsmisse afhænger ikke af ægtefællens nationalitet, men af en lang række andre omstændigheder.

Kort sagt vil muligheden for at få bidrag være betinget af

1) at den anden ægtefælle har en tilstrækkelig høj indtægt (fx vil en pensionist ikke blive pålagt bidrag),

2) at ægteskabet (evt +samliv) har varet en vis tid (der gives sjældent bidrag ved mindre end 5 års ægteskab+samliv, dog i særlige tilfælde efter mindre),

3) om den, der kræver bidrag, har mulighed for at forsørge sig selv. Hvis fx parterne har aftalt, at den ene er hjemmegående, mens den anden plejer en krævende karriere, eller den ene er under uddannelse, eller en udenlandsk ægtefælle er kommet hertil som familiesammenført, og ikke endnu har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, kan der blive tale om bidrag.

Der gives i dag MEGET sjældent bidrag i mere end 10 år, og nærmest aldrig i længere tid end ægteskabet har varet.

Normalt vil den udenlandske ægtefælle få lov at blive i landet indtil endelig skilsmisse, men det er ikke noget, man har krav på.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar