Dansk/Iransk ægteskab

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
smartnhappy
Indlæg: 1
Tilmeldt: 15.11.2009 23:29:02

Dansk/Iransk ægteskab

Indlæg af smartnhappy » 16.11.2009 00:05:14

Kære alle

Jeg giftede mig i april med en iransk kvinde. Vi blev gift i Teheran. Jeg havde ikke høje forventninger til, at det skulle lykkes, men min hustru og jeg havde forberedt os, så godt vi nu synes, vi kunne. Vi besøgte en række offentlige myndigheder i Teheran for at få de fornødne stempler og tilladelser til, at jeg kunne indgå ægteskab med en iransk statsborger. Alt i alt fik vi en meget fin behandling af de pågældende myndigheder, og vi var gift inden min afrejse tilbage til Danmark.

Umiddelbart efter vi blev gift fik vi vores vielsesattest oversat af en autoriseret translatør og fik vielsesattesten legaliseret af det iranske udenrigsministerium. I slutningen af juli indgav vi ansøgning om ægtefællesammenføring. Min hustru indgav sin ansøgning efter interview på ambassaden i Teheran og jeg indleverede min del ved Udlændingeservice i København.

Vi synes selv, vi forberedte ansøgningen om ægtefællesammenføring godt. Min hustru og jeg har ikke tidligere været gift, vi har ingen børn, og vi er begge godt oppe i 30'erne. Vi havde et optimistisk håb om, at vores ansøgning ville blive vurderet til at være "ikke-kompliceret", men vi blev klogere, da vi modtog vores kvitteringsbrev. Ansøgningen er vurderet kompliceret, og vi kan forvente svar i slutningen af februar 2010.

Jeg har forgæves forsøgt at få information om, hvad Udlængeservice vurderer, gør ansøgningen kompliceret. Jeg går ud fra, at man ønsker at undersøge om ægteskabet er indgået efter omstændigheder, som gør, at det lever op til dansk lovgivning.

Hvad er jeres erfaringer på dette område? Har min hustru og jeg grund til at være bekymret for at ansøgningen ikke går igennem? Jeg er sikker på, at vores ægteskab er anerkendt af de iranske myndigheder, men er det nok? Alle bilag samt en hel del supplerende bilag er lagt ved ansøgning om ægtefællesammenføring - alt legaliseret og bekræftet af såvel danske som iranske myndigheder.

Jeg vil værdsætte enhver erfaring eller synspunkt, som I måtte have. På forhånd tak!

Mvh
Søren

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Dansk/Iransk ægteskab

Indlæg af krikris » 16.11.2009 08:32:59

Hej. Fik du legaliseret det iranske underigsmin underskrift af den danske ambassade/konsulat i Iran?
Tag dog at flyt til Sverige om muligt og få din kone ind på den måde via Eu-retten. Jeg befinder mig af samme årsag i Sverige da jeg har gjort de syndige at gifte mig med en nigerianer.
Det sikre også vores udenlanske ägtefäller langt bedre et värdigt liv i DK

S_og_J
Indlæg: 1
Tilmeldt: 03.12.2024 22:02:34

Re: Dansk/Iransk ægteskab

Indlæg af S_og_J » 03.12.2024 22:06:01

Hej Søren,
Jeg er ved at skulle indgå ægteskab med en iransk kvinde.

Jeg kunne godt tænke mig at høre dig ad hvad du har mødt af udfordringer ud over det du har beskrevet i dette indlæg.

Kan du hjælpe?

Skriv gerne en PB til mig.

På forhånd tak

Jesper

mhg
Indlæg: 426
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Dansk/Iransk ægteskab

Indlæg af mhg » 11.12.2024 08:07:59

Du har set, at indlægget er 15 år gammelt, ikke?
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Besvar