Kære medlemmer
Jeg og min partner vil gerne giftes. Vi vil gerne gøre dette online fra en tjeneste i USA, mens vi begge er tilstede i Thailand. Dette skulle være muligt og gyldigt efter US ret samt anerkendes efter dansk ret.
Før vi kaster os ud i dette, ville jeg være meget interesseret i, om der er nogle her, som har gjort sig erfaringer med indgåelse af ægteskab online, eller kender nogle som har?
Baggrund: hun er fra Thailand, og jeg fra Danmark. Vi kan ikke blive gift traditionelt i Danmark, da hun ikke har fået visum til DK og vi kan ikke blive gift i Thailand, da ægteskab af personer med samme køn ikke er tilladt der.