ægteskab og fs

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
nanah_08
Indlæg: 3
Tilmeldt: 06.01.2015 03:53:31

ægteskab og fs

Indlæg af nanah_08 » 06.01.2015 04:40:47

Hej

Jeg skal giftes til sommer med en der er illegal. Jeg har søgt og læst og forstået at det nogenlunde godt kan lade sig gøre at opnå opholdstilladelse til ham hvis der søges efter EU-reglerne. Dog er der flere faktorer, som jeg er bange for vil kunne påvirke fs;

a) han har før søgt om opholdstilladelse i Sverige 3 gange, med afslag på alle 3 og udvisning
b) han har boet i DK illegalt i ca 4 år nu

Jeg færdiggør selv min uddannelse snart og kommer på dagpenge, hvis ikke jeg finder et arbejde. Disse kan jeg vel ikke tage med til Sverige, hvor jeg vil søge om fs fra?
Jeg håber yderligere at jeg kan få svar på følgende spørgsmål;

1) Vil a og b (ovenfor) have nogen betydning for ansøgningen om familiesammenføring hvis vi bliver viet i Sverige og søger om familiesammenføring efter EU-reglerne?

2) Vil det være bedre hvis han igen søger om at få genoptaget sin sag om opholdstilladelse i Sverige, og jeg derefter sender ansøgningen om fs.?

3) under behandlingen af ansøgningen om fs. i Sverige må han da bevæge sig frit mellem Sverige og DK? og må han gerne arbejde i DK?

På forhånd Tak

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: ægteskab og fs

Indlæg af skaanebo » 06.01.2015 07:40:07

1: nej, det er uden betydning.

2: nej, ikke hvis det handler om en asylansøgning. Hvis der allerede er givet afslag tre gange, er der ikke mere at gøre i den sag.

3: nej, han må ikke rejse frit uden for Sverige, førend opholdskort er udstedt, og han må slet ikke arbejde i Danmark, hvis han har søgt om opholdskort i Sverige. Han må kun arbejde i Sverige.

Du kan tage danske dagpenge med til Sverige i op til 90 dage, men når perioden er slut, skal du have fundet dig et job eller flytte retur til DK for at fortsætte med at få dagpenge. Der gives ikke opholdskort, førend du har fået et job, medmindre du har ca. 100.000 kr. stående i banken, som I kan leve af.

nanah_08
Indlæg: 3
Tilmeldt: 06.01.2015 03:53:31

Re: ægteskab og fs

Indlæg af nanah_08 » 14.01.2015 00:46:37

Hej igen,

Tak for svarene på de forrige spørgsmål. Jeg håber jeg kan få svar på det følgende :)

Min kommende mand valgte for en god ordens skyld at tale med en advokat fra Sverige for at spørge om nogenlunde det samme. Han fik at vide at han SKAL først rejse tilbage til hjemlandet, hvorefter jeg herfra skal ansøge om besøgsvisum så han kan komme til DK, og derefter tage til Sverige og søge om fs!

For mig virker det som at tage en kæmpe omvej for i sidste ende at gøre det samme. Hun har begrundet det med at han allerede har fået afslag fra Sverige 3 gange og besked på at han skal forlade landet.

Har hun ret?

Eller kan det ske ved at vi bliver gift i Sverige og jeg efterfølgende søger om fs - hvorefter hans ophold vil være lovligt?

Og hvis han bliver nødt til at rejse tilbage til hjemlandet vil det være nemmere at søge efter de danske regler nu hvor vi begge er over 24 og jeg opfylder de fleste krav?

Igen på forhånd tak!

Sweet
Indlæg: 13
Tilmeldt: 03.04.2017 00:19:30

Re: ægteskab og fs

Indlæg af Sweet » 03.04.2017 09:12:31

Hej, hvordan opretter jeg mit eget opslag med egen emne om nogenlunde det samme?

På forhånd tak.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: ægteskab og fs

Indlæg af mh1 » 03.04.2017 10:20:51

Klik ovenfor på 'Ægteskab og vielse', når du så er i den, klikker du på 'Nyt emne', og skriver din egen overskrift og dit eget spørgsmål.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar