Lachr skrev:Har i erfaring med om det er et problem med 90 dage..!
Umiddelbart nej. Risikoen for, at din kæreste er en tjetjensk terrorist, der ønsker at gå i Hors Dukajevs fodspor og sende en brevbombe til Jyllandsposten, er jo den samme, uanset om hun søger visum til 3 dage eller 90 dage.
Ved en rejse på 90 dage kan det dog være svært at dokumentere, at man har et job at vende hjem til. Men jævnfør ovenstående checkliste er det normalt heller ikke nødvendigt, hvis formålet med rejsen er et kærestebesøg, idet immigrationsrisikoen da normalt må antages især at bestå i, at I kunne finde på at gifte jer og søge familiesammenføring, som du også selv har konkluderet. Og en sådan risiko kan ikke give anledning til, at et visum afslåes.
Derimod vil det kunne spille en rolle, hvis din kone senere ønsker at invitere sin fætter eller lillesøster til Danmark. I så fald vil immigrationsrisikoen bestå i, at de kunne tænkes at blive illegale indvandrere, og så vil det nok være en forudsætning for visum, at de f.eks. har job eller studie i Rusland, som de skal tilbage til efter rejsen. Og derfor må de naturligvis nøjes med at søge visum for den periode, de kan få fri fra deres arbejde. Hvis du sagde dit job op for at besøge en onkel i Amerika, ville det jo også lugte kraftigt af, at du ikke havde planer om at rejse tilbage til Danmark igen. Så på den måde spiller det en rolle.
Men som det fremgår, er den danske visumpraksis ganske lempelig med hensyn til besøg hos kærester, med mindre visumansøgeren er fra et land i asyllandegruppen. Hvilket vi i øvrigt for de historisk interesserede kan takke Birthe Rønn Hornbæk for. Det var nemlig i hendes ministertid, at grundtrækkene i den nuværende visumpraksis blev lagt i forbindelse med, at muligheden for at kræve bankgaranti af værten blev afskaffet pr. 1. januar 2011.
Hvilket desuden var et af de sjældne eksempler på, at dele af udlændingepolitikken blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget uden om Dansk Folkeparti. Lige præcis på visumområdet fik pianisterne således ikke deres vilje, i modsætning til så mange andre
