Side 1 af 1
Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 15.05.2012 12:36:12
af Ozdiver
Hej kære forum
Min Australske samlevers opholdstilladelse udløber om 2½ uge - dagen før vi skal på ferie til Tyrkiet. Vi har læst (og fået at vide af US) at vi skulle få en tilbagerejsetilladelse, da hendes opholdstilladelse jo vil være under behandling når vi skal rejse.
I telefonen idag fortæller US mig så, at Tyrkiet ikke anderkender en tilbagerejsetilladelse fra DK. Nu kan vi altså ikke tage afsted trods en komplet arrangeret ferie. Det er givet, at jeg skulle have undersøgt dette nærmere. Men da det ikke kom op i løbet af flere samtale med US, så troede jeg ærligt talt ikke der var et problem.
Mit spørgsmål er simpelt: Slutter den her og vi glemmer ferien? Eller har vi (som I ser det) nogle muligheder for stadig at komme afsted?
På forhånd tak.
Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 15.05.2012 12:45:24
af soreng
Nu er det jo ikke Tyrkiet der skal anerkende en tilbagerejsetilladelse, men paskontrollen i det Schengen land hvor i lander.
Det kan dog sagtens være at der en en lidt forvirret person i checkin der vil blive i tvivl om det er en legal indrejsetilladelse, men det plejer nok at kunne løse sig ved at forklare hvad det rent faktisk er de står med i hånden.
Men at det er noget som at Tyrkiet som nation som sådan skal blande sig i, det holder vist ikke helt.

Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 15.05.2012 15:18:07
af DBS
Da hustruen og knægten fik tilbage rejsetilladelse (grundet at opholdskort var lang tid om at komme), blev det lavet som et schengen visum i passet, så det burde ikke være noget problem ved tilbagerejse.
mvh DBS
Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 15.05.2012 16:50:47
af Ozdiver
Tak for svar.
Jeg ringede efterfølgende til den danske ambasade i Tyrkiet og fik samme svar. Intet problem.
Mærkeligt at US sagde det de sagde. Jeg fik hende endda til at dobbeltjekke hos en kollega og svaret var der det samme.
Jaja, så nåede jeg da at få koldsved i et par timer over det.
Jeg takker for svarene.
Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 15.05.2012 20:03:16
af mh1
I paskontrollen er der næppe problem, men JEG kan altså godt se, hvordan det kan være et problem, om man kan få lov til at komme på et fly til DK fra Tyrkiet: flyselskaberne skal jo være sikre på, at man har lov til at rejse ind i destinationslandet. Der bliver dog næppe noget problem.
Du og din kæreste skal så bare lige være OBS! på at australiere skal have visum til Tyrkiet
Det er dog ikke værre, end at det skal købes ved indrejse, dvs. i lufthavnen, før man går til paskontrollen. Det koster formodentlig mellem 15 og 25 euro. Husk at have penge klar.
Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 15.05.2012 20:39:42
af DBS
@mh
Den "tilbagerejsetilladelse" som hustruen og knægten fik, var en ganske almindelig schengenvisum sticker, jeg kunne ikke se nogen forskel på den, og så et "almindeligt" visum.
Forresten det samme, da vi rejste fra SE til DK, efter udløb af visum, dette var også et ganske almindelig visum, med 7 dages varighed, for at kunne krydse Øresund lovligt (og dokumentere at de havde været i SE

)
Så jeg tror ikke flyselskabet kan se forskel heller, på hvorfor at der er en visumsticker i passet
mvh DBS
Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 16.05.2012 06:19:42
af mh1
MULIGVIS taler de to damer fra US udfra den falske forudsætning, at tilbagerejsetilladelsen er givet til en tyrkisk statsborger.
En tyrkisk statsborger med tilbagerejsetilladelse ville muligvis blive standset i paskontrollen i Tyrkiet, selv om flyselskabet evt. har givet boardingkort, og ikke få lov at komme videre, før de tyrkiske myndigheder har sikret sig, at vedkommende ikke er eftersøgt i Tyrkiet pga. kriminalitet eller udeblivelse fra militærtjeneste.
Jeg ved, at paskontrollen i Tyrkiet ikke lukker folk igennem, hvis ikke de har visum eller opholdstilladelse til det land, de har billet og boardingkort til. Det gør paskontrollen i DK for øvrigt heller ikke. Jeg har stået bag en ikke-tyrkisk mellemøstlig mand, der havde haft held til at få boardingkort til Istanbul, og ville videre til Syrien, men ikke slap igennem paskontrollen, da han ikke havde transitvisum til Tyrkiet (det var før syrere blev visumfri til TR).
Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 16.05.2012 09:16:57
af Ozdiver
Hun må (på trods af informationer om kærestens australske statsborgerskab) have misforstået situationen.
Jeg ringede igen idag til US for at høre. Her var meldingen den samme som i dette forum og på ambasaden: selvfølgelig acccepterer de hendes tilbagerejsetilladelse.
Jeg vil hermed se frem til en ferie sydpå (forhåbentlig) uden drama i lufthavnen.
Tak til alle for input!
Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 09.06.2012 12:19:41
af Ekrem
Men hvad hvis man har søgt om opholdskort i sverige og endnu ikke har fået svar , kan man så også benytte samme ordning?
Jeg har nemlig søgt om opholdskort til min kone i sverige, men migrationsverket har dog ikke træffet nogen beslutning endnu .. Vi vil gerne en tur til Tyrkiet , hun er fra Tyrkiet og besøge hendes forældre ..
Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 10.06.2012 09:37:08
af fundiver199
Sverige bruger ikke tilbagerejsetilladelser, så her må man søge om et nyt visum, hvis man ønsker at komme ind i Sverige igen og hverken har gyldigt opholdskort eller gyldigt visum. Så i jeres tilfælde er proceduren altså, at din kone naturligvis uden videre kan rejse til Tyrkiet. Men før hun kan rejse tilbage til Sverige igen, skal hun en tur forbi den svenske ambassade og have udstedt et nyt visum. Hvilket naturligvis kan tage noget tid, hvorfor det jo f.eks. er svært at planlægge rejsen i forvejen og købe en returbillet, med mindre denne er flexsibel og kan ombookes efter ankomsten til Tyrkiet.
Til gengæld skal visum så udstedes gratis, fordi din kone er omfattet af EU´s opholdsdirektiv som familiemedlem til en unionsborger, der udnytter retten til fri bevægelighed.
Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 11.06.2012 10:39:04
af Ekrem
Jeg takker for svaret .. Men vil lige hører om
Jeg har forstået det korrekt :
Vi rejser til Tyrkiet og ansøger om et nyt visum til min mand , altså vi skal ikke vente at der går 3 måneder og så søge vel?
Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 11.06.2012 12:36:39
af fundiver199
Nej reglen om højest 90 dage pr. 6 måneder i Schengen gælder ikke for din kone eller mand (du skriver kone i det ene indlæg og mand i det andet). Men da hun/han pga. den regel ikke kan få et schengenvisum, er situationen meget speciel og givetvis ukendt for ambassaden. Så forvent ikke, at det går hverken hurtigt eller nemt, eller at de informationer, I får fra ambassaden, er korrekte og brugbare. I skal selv kende EU-reglerne og oplære ambassaden i dem, hvis I insisterer på at rejse, før din kone/mand har fået sit opholdskort. Det klart nemmeste for både jer og ambassaden er derfor at udsætte rejsen, til hun/han har fået opholdskort.
Re: Tilbagerejsetilladelse - Tyrkiet
: 11.06.2012 22:50:55
af Ekrem
Hov der var jeg vidst hurtig på tasterne , mener selvfølgelig miin kone

men jeg siger endnu en gang tak for hjælpen