Side 1 af 1

Visum; opsigelse af job

: 28.04.2012 19:27:19
af K-india
Hejsa

Min snart kommende mand ( :D), står for at skulle søge visum til Dk. Når han kommer hertil, skal vi giftes og søger familiesammenføring.

Når han søger visum, har han stadig sit arbejde, så der skulle ikke være nogen problemer der. Inden han tager fra Indien, bliver han dog nødt til, at opsige sit job, da han jo ikke vender tilbage. Kan det skabe nogen problemer i forhold til det visum han har fået, idet han i realiteten ikke længere opfylder de kriterier han gjorde, da han søgte visummet - jeg tænker i immigrationen f.eks? Nogen der har erfaringer her? jeg havde egentlig ikke tænkt så meget over, indtil han spurgte mig i dag...

Mvh.
Karina

Re: Visum; opsigelse af job

: 28.04.2012 19:34:02
af mh1
Et visum som ER udstedt bliver jo ikke ugyldigt, fordi nogle ting har ændret sig.

Iøvrigt tvivler jeg på at arbejdsgiverne sender besked til paspolitiet om at en medarbejder har opsagt sin stilling. I bekymrer jer vist lige lovlig meget.

Re: Visum; opsigelse af job

: 28.04.2012 21:28:47
af fundiver199
Som mh skriver: Når en person har sagt sit job op, så er det nok ikke sådan, at det første arbejdsgiveren tænker på, det er, om den pågældende måske evt. kunne tænkes at have søgt om visum til et eller andet land. Hvorefter arbejdsgiveren så skynder sig at ringe til det pågældende lands ambassade for at gøre dem opmærksom på, at den pågældende har sagt sin stilling op.

I stedet er det nok mere sandsynligt, at arbejdsgiveren f.eks. overvejer at indrykke en stillingsannonce, så han kan få en ny medarbejder.

Re: Visum; opsigelse af job

: 28.04.2012 22:48:39
af K-india
fundiver199 skrev:Som mh skriver: Når en person har sagt sit job op, så er det nok ikke sådan, at det første arbejdsgiveren tænker på, det er, om den pågældende måske evt. kunne tænkes at have søgt om visum til et eller andet land. Hvorefter arbejdsgiveren så skynder sig at ringe til det pågældende lands ambassade for at gøre dem opmærksom på, at den pågældende har sagt sin stilling op.

I stedet er det nok mere sandsynligt, at arbejdsgiveren f.eks. overvejer at indrykke en stillingsannonce, så han kan få en ny medarbejder.
Det var nu heller ikke så meget frygten for, at arbejdspladsen ville stå i paskontrollen...det var mere, om det er måden man gør det på; eller hvordan jeg lige skal forklare det. Om der var nogen steder man kunne komme i klemme ved, at han opsiger inden han rejser ud af landet.
Jeg kunne ikke lige selv se nogen steder, men det ville være så dumt, at have overset et eller andet...

Anyway; tak for råd - så kan vi gå videre med sindsro :D

Re: Visum; opsigelse af job

: 29.04.2012 09:56:15
af fundiver199
Den helt regulære måde at gøre det på er følgende:

1) I gifter jer. Hvis det foregår i Danmark, rejser din mand så hjem, når hans ferie er slut. Hvis det foregår i Indien, er det dig, der rejser hjem, når din ferie er slut.

2) Din mand søger om opholdstilladelse ved at aflevere en ansøgning til den danske ambassade i Indien.

3) Din mand fortsætter med at passe sit arbejde, medens den ansøgning behandles.

4) Når ansøgningen er godkendt, siger din mand sit arbejde op og flytter til Danmark. Fristen til at gøre dette er 6 måneder.

Hvis man følger denne anbefalede og regulære fremgangsmåde er der ingen bekymringer om, hvorvidt nogen nu skal finde ud af, at hensigten med en rejse, der foretages på visum, er at tage permanent ophold i Danmark. Og samtidig slipper din mand for at gå og trille tommelfingre, medens ansøgningen behandles. Samt for risikoen for at måtte vende hjem til ingenting, hvis resultatet bliver et "nej".

At søge at opnå et "processuelt ophold" ved at aflevere ansøgningen i Danmark er dog også en mulighed, og så er det jo op til jer at veje fordele og ulemper ved de to muligheder op imod hinanden. I mange andre lande ville det være enklere, idet den ovenfor beskreve procedure villle være den eneste mulige.

Re: Visum; opsigelse af job

: 29.04.2012 15:26:57
af K-india
fundiver199 skrev:Den helt regulære måde at gøre det på er følgende:


At søge at opnå et "processuelt ophold" ved at aflevere ansøgningen i Danmark er dog også en mulighed, og så er det jo op til jer at veje fordele og ulemper ved de to muligheder op imod hinanden. I mange andre lande ville det være enklere, idet den ovenfor beskreve procedure villle være den eneste mulige.
Vi regner netop med, at søge "processuelt ophold" idet vi vil aflevere ansøgning lige efter vielsen. Derefter har jeg 2 mdr's sommerferie, som vi gerne vil bruge sammen - her bliver der god tid til,a t vise min mand rundt, og føre ham lidt ind i det danske samfund. Vi søger på dispensation, og den flinke dame, som jeg talte med hos US, kunne næsten garantere, at vi fik familiesammenføring udfra de oplysninger, som jeg gav.
Jeg har en søn på 6 år, faderen og jeg har fælles forældremyndighed, og samværet er 50/50. Hvis vi ikke får dispensation, kan vi dog opfylder både pointsystemet, samt det nye regelsæt.

Så vi er altså lidt naive, og satser på, at det går igennem på dispensation. Jeg kan umiddelbart ikke finde nogen faldgruppe...:)

Re: Visum; opsigelse af job

: 29.04.2012 15:42:15
af fundiver199
Jeg siger heller ikke, at I får problemer. Men hvis man vil gøre det på denne måde, som trods sin almindelighed stadig ikke er den officielle "autoriserede", så må man bare finde sig i, at det er nødvendigt at lade som om, den udenlandske ægtefælle har tænkt sig at rejse hjem indtil det øjeblik, hvor denne har sat sine ben på dansk jord. Og hvis man ikke har det godt med et sådant "dobbeltspil", jamen så må man bare følge den autoriserede og officielle fremgangsmåde, jeg har beskrevet.

Re: Visum; opsigelse af job

: 29.04.2012 15:54:33
af K-india
fundiver199 skrev:Jeg siger heller ikke, at I får problemer. Men hvis man vil gøre det på denne måde, som trods sin almindelighed stadig ikke er den officielle "autoriserede", så må man bare finde sig i, at det er nødvendigt at lade som om, den udenlandske ægtefælle har tænkt sig at rejse hjem indtil det øjeblik, hvor denne har sat sine ben på dansk jord. Og hvis man ikke har det godt med et sådant "dobbeltspil", jamen så må man bare følge den autoriserede og officielle fremgangsmåde, jeg har beskrevet.
Jeg læste det heller ikke som sådan; altså at du mente, at vi ville få problemer :) Vi ved godt, at vi må køre "dobbeltspillet", og det er vi ok med..eller det er det, som vi finder den bedste mulighed.
Tusind tak for dine altid gode svar; jeg er meget taknemlig :) Vi glæder os usigeligt til, at leve sammen

Re: Visum; opsigelse af job

: 29.05.2012 03:44:25
af alvap
Tak for disse indlæg - for mig og min partner er det en ret så relevant problematik, da min kæreste er fra et såkaldt uland og vi overvejer at tage til Dk og gifte os og søge FS. Jeg tager først til Dk og vil invitere min kæreste til at komme på turistvisum. Han fik sidste år et turist visum til Dk/Schengen, men da var jeg bosiddende og med arbejde i hans hjemland, hvilket nok spillede en eller anden rolle i at han fik tildelt visum (at jeg ville vende tilbage til landet efter vores ferie i Dk mindskede sandsynligheden/risikoen, i ambassadens øjne, for at han ville misbruge sit visum). Denne gang vil jeg være bosiddende i Dk og vi tænker netop på hvordan det er bedst at gøre med hans arbejde. Hvornår han bør sige op - både for sin egen og arbejdspladsens skyld men også hvor afhængig han er af at have et papir fra sin arbejdsgiver, der siger at han har et arbejde at vende tilbage til efter sit turistophold/ferie, for at få udstedt et turistvisum denne gang.

Det letteste og mest fair ville være at sige op og afvikle arbejdet inden afrejsen (hvis turistvisum er udstedt), men vi er lidt bekymrede for om der er stor risiko for at de afviser hans turist visum ansøgning, hvis han ikke har et arbejde at vende tilbage til. Det er vel noget person-specifikt om én kan få turistvisum eller ej, men vi tænker at der må da være en del der har været i dette dilemma og måske der er nogle gode råd, der kunne være gavnlige for os.

Re: Visum; opsigelse af job

: 29.05.2012 08:53:28
af soreng
Som der er skrevet tidligere i denne tråd, så er en grad af dobbeltspil krævet hvis man vil gå efter løsningen med at søge om fs mens man er i danmark.

Selvfølgelig skal man ikke lyve i en visum ansøgning, men hvorfor er det ikke muligt for din kæreste at søge om visum mens han har arbejde, og ikke har sagt hans stilling op, og så før han tager til danmark på ferie, så kan han sige hans arbejde op.

Jeg forstår ikke hvorfor hans visum ansøgning skulle blive afvist pga manglende arbejde, når han nu har et fint arbejde når han ansøger om visummet, og først vil sige det op før afrejse?...Hans visum er jo udstedt på det tidspunkt, så på hvilket grundlag er du/i bange for at hans visumansøgning skulle blive afvist når det gælder hans arbejdssituation?

Re: Visum; opsigelse af job

: 30.05.2012 00:37:52
af fundiver199
Hvis man gerne vil køre "dobbeltspillet", og ansøgeren er i arbejde, så må man vel få arbejdsgiveren til at skrive under på, at man kan vende tilbage til sit job efter ferien. Og det kan jo så kræve, at man kun søger om visum til den periode, hvor arbejdsgiveren er villig til at give en ferie. Men det behøver jo heller ikke tage 90 dage at gifte sig og søge FS, hvis man sørger for, at det hele er planlagt lidt i forvejen, så man ikke f.eks. pludselig står og mangler en udenlandsk civilstandsattest eller finder ud af, at den skulle have været legaliseret.

Foretrækker man rene linier hele vejen rundt, jamen så er der jo den "klassiske" løsning med at søge fra hjemlandet, hvilket så bare kræver en rejse mere frem og tilbage. Men til gengæld kan den sidste rejse jo så være på en enkeltbillet, og fordelen ved den model er, at man så også kan vælge at gifte sig i ansøgerens hjemland.

Re: Visum; opsigelse af job

: 13.06.2012 23:16:00
af alvap
Igen, tak for jeres svar.

Mht. timingen af min kærestes opsigelse af hans job, så har han allerede snakket lidt med sin chef om sine mulige fremtidsplaner, både da han har en toppost og der derfor er brug for tid til at finde og træne en afløser og også fordi der er ngl strukturelle ændringer i firmaet, som gør fremtiden lidt mere uklar for dem. Så vi er endnu ikke klar over om firmaet kan skrive et dokument om at han vender tilbage, om hans chef kan og er ok med dette eller om en anden i firmaet skal gøre det. Det er min kæreste igang med at snakke sin chef om. Men selv hvis han ikke skulle have dette papir, så er der forhåbentlig andre ting i ansøgningen der viser at der ikke er stor chance for at han skulle blive i Dk. efter visumudløbet på ulovlig grund.

Men jeg har lige et tillægsspørgsmål til visumansøgningen: jeg vil invitere ham og skrive invitationsbrevet. Er det ligegyldigt om det er udfyldt elektronisk og sendt elektronisk til min kæreste, eller er det bedst med en håndskrift? Jeg er stadig i min kærestes hjemland, så jeg tænkte på at udfylde det i hånden her, evt. to styks med forskellige datoer, da vi endnu ikke er helt sikre på hvilke datoer vi vil søge om. Omk. 10% af posten når aldrig frem her, så derfor tænkte jeg på at spare det mindre besvær ved at vente til jeg er i Dk og sende det, og bare gøre det her.

Dog er jeg ikke sikker på om jeg måske flytter mens min kæreste ansøger om turistvisumet. Jeg går ud fra at hvis jeg evt. flytter fra den bopæl som jeg har skrevet i invitationsbrevet, at jeg i såfald "bare" kan kontakte ambassaden og melde den nye adresse - eller tror I, det kunne gøre tingene lidt mere indviklede?

På forhånd tak :)

Re: Visum; opsigelse af job

: 14.06.2012 06:05:48
af fundiver199
Specielt når din kæreste har et godt job, kan det da være fornuftigt, at han venter med at sige det op og rejse til Danmark, til hans ansøgning om familiesammenføring er behandlet og godkendt. Der går jo rygter pt. om, at sagsbehandlingstiden forventes at blive meget lang pga. den store bunke af ansøgninger, der er indkommet efter 15. maj 2012.

Så hvorfor i alverden skal din kæreste dog bytte sin nuværende tilværelse med en ansvarsfuld og formentlig givende og udviklende stilling i Indien ud med en tilværelse som påtvunget langtidsarbejdsløs i Danmark, fordi han skal sidde her og vente i måske 6 eller 9 måneder på en afgørelse fra Udlændingestyrelsen? Det synes jeg, at I begge to skulle tænke igennem en gang til.

Omkring visuminvitation, så tror jeg, at Udlændingestyrelsen og ambassaderne foretrækker, at man bruger den elektroniske invitationsblanket, der er lavet til formålet.