Kan familien komme til dåb?

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
baekkel
Indlæg: 36
Tilmeldt: 14.03.2008 14:19:28

Kan familien komme til dåb?

Indlæg af baekkel » 15.01.2012 20:33:46

Hej alle!
Vi venter jo en lille chokoladebaby om en 7 ugers tid, og vi ville rigtig gerne at min svigermor og min mands mindreårige lillesøster fra Uganda kan komme herop til dåben i juni.

Svigermor har egen butik, men jeg tror ikke det er noget der forelægger papirer på i nogen som helst form, og tror heller ikke at hun fører regnskab, det køre vidst bare "the African way"...

Lillesøster går i gymnasiet...

Der står på nyidanmark, at der gives afslag hvis der "er en høj grad af risiko for, at man uden lovligt grundlag vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande." men hvornår er der en "høj grad" af risiko? Ville det gavne vores sag at Svigermor kunne fremvise en ansættelseskontrakt?

Og hvad med de økonomiske midler? Der står at en besøgende skal råde over ca, 350kr pr dag... altså 700kr for mor og datter... skal det bevises med en kontoudskrift eller hvordan tjekker de det?

Vi har ingen planer om at udnytte visummet til fast eller længerevarende ophold, vi vil bare gerne have noget af det afrikanske del af familien til at deltage i vores søns barnedåb... men jeg har simpelthen så svært ved at gennemskue om det er muligt, hvad det kræver og hvordan vi gør vores sag så god som muligt...

Alt det bedste; Linda
Billede

Billede
Vi venter os en chokolade-baby :)


Gift med Denis i Uganda d. 15 April 08
Ansøgning om familiesammenføring sendt i December 09
Denis fik Arbejds- og opholdtilladelse i marts 10

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Kan familien komme til dåb?

Indlæg af mh1 » 16.01.2012 07:27:55

Når I inviterer, skal I krydse af for at I afholder alle udgifter i forbindelse med opholdet, så stilles der ikke krav om 350 kr/dag/person.

I vedlægger de seneste 3 mdrs lønsedler eller anden dokumentation for indtægt. Der er ikke noget krav til et bestemt overskudsbeløb, og I skal ikke udover indtægtsbevis fremlægge bevis for jeres udgifter.

Selv om der ikke er papir på butikken, så bør det oplyses, at hun driver selvstændig virksomhed. Det skal også oplyses, om der er flere børn i Uganda, udover gymnasiepigen (også selv om de er voksne). Det tæller altsammen med som tilknytning og grund til at vende hjem.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Kan familien komme til dåb?

Indlæg af fundiver199 » 16.01.2012 07:59:37

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/3 ... dbilag.pdf

Formodningsvurderingen ved besøg af forældre til en i Danmark bosiddende voksen person samt af søskende er beskrevet på side 37 i visumpraksisnotatet. Som det fremgår, skal deres tilknytning til Uganda og "grund til at rejse hjem" bestyrkes mest muligt.

Så vedlæg f.eks. dokumentation for, at lillesøsteren går i gymnasiet samt dokumentation for, at moderen er gift og for familiens samlede økonomi- og erhvervsmæssige situation, hvis der også er en far, der tjener penge. Det skal i den situation selvfølgelig også dokumenteres via vielsesattest, at moderen er gift, og som mh skriver, om der er andre børn. Er der det, bør deres skolegang også dokumenteres i ansøgningen.

Den tyde immigration, der vil være risiko for, når det drejer sig om en mor og en lillesøster i teenageårene, vil være af den "ulovlige" type, så det er meget vigtigt, at deres tilknytning til Uganda dokumenteres bedst muligt. Eller bliver det formentlig et "nej".

Besvar