Side 1 af 2

visum til sverige

: 15.01.2012 13:25:26
af Renny
Hej alle

Jeg vil lige starte med at sige, jeg er dansker som bor og arbejder i sverige

Jeg har skrevet sammen med en pige fra filipinerne i 2 år, ( hun arbejder i Dubai ) vi blev inden jul enige om at vi ville mødes, i den forbindelse ansøgte hun om visa, til sverige, så hun kunne opholde sig her i op til 3 måneder.

VI fik afslag på visum, med begrundelse at hun ikke kunne forsørge sig selv, samt at hun ikke havde penge til returbillet, jeg havde skrevet i invitation, at jeg ville afholde alle udgifter, vedhæftet kontoudtog, hvor der står rigelig med penge til at jeg kan forsørge hende i de 3 måneder.

VI anker denne beslutning, og jeg vedhæfter årsopgørelse fra bank, samt ansættelses kontrakt fra firma her i sverige hvor jeg har et godt arbejde, ligesom jeg gør endnu mare klart, at jeg står inde for alle udgifter, inklusive returbillet til filipinerne.

VI har i dag fået mail, at de ikke ser grund til at ændre første beslutning :-(

hvad kan vi gøre ???

mvh / Renny

Re: visum til sverige

: 15.01.2012 13:28:22
af Renny
GLemte lige at skrive, der er søgt på den svanske ambasade i Dubai, og at hun er færdig med at arbejde dernede den 20 januar, og det ville jo være træls hvis hun skal rejse hjem først :-)

Re: visum til sverige

: 15.01.2012 17:02:27
af skaanebo
Afslaget skyldes jo nok, at I aldrig har mødtes i virkeligheden og derfor ikke anses for rigtige kærester. Og at hun samtidig ikke selv råder over noget større pengebeløb og står til at miste det job, hun har.

Derfor vil det bedste, du kan gøre, hvis I gerne vil ses, at du selv flyver ud og besøger hende og først derefter inviterer hende på besøg til Sverige.

Re: visum til sverige

: 15.01.2012 19:39:00
af fundiver199
Det er ikke dine forhold, de er bekymrede for, men din venindes. De danske aviser har for nylig skrevet om en filippinsk kvinde, der har fungeret som "edderkop" i et netværk, der har produceret falske invitationer på stribe og på den måde hjulpet over 600 personer fra Fillippinerne med at indvandre illegalt til Schengen.

Og for at dæmme op for den slags har der i Danmark i mange år været en generel regel om, at for at give visum til at besøge en "kæreste", så er det en forudsætning, at parret har et personligt kendskab til hinanden og ikke kun er "pennevenner".

Desuden har det måske spillet ind på afgørelsen, at hun ikke kan vende tilbage til sit arbejde i Dubai, fordi hun er "færdig" med det. Og dermed er hendes "tilbagevendelsesforudsætninger" svage. Eller sagt med andre ord: Hun ligner prototypen på en person, der kunne finde på at tage illegalt ophold i Schengen.

Der er næppe andet at gøre end det, som Skaanebo foreslår, nemlig at mødes et andet sted end i Sverige. Og Filippinerne er et dejligt land og da ikke mindst sammenlignet med Sverige i januar/februar måned. Så tag dog lidt ferie og besøg hende der, før du inviterer hende til Sverige. Så har du også en chance for at "meet the parents" :D

Re: visum til sverige

: 10.02.2012 15:12:39
af Renny
Hej igen

Jeg har nu været 2 uger på Filipinerne, rejser hjem på tirsdag 14/2 hvor jeg har haft er dejligt ophold sammen med Cindy, vi har boet på et hotel i Toledo, vi har på kvittering fra hotel fået skrevet begge navne, så vi kan dokumentere vi har været sammen, og vi er blevet ringforlovet.

Planen er at vedlægge kopi af min flybillet, kvittering fra hotel, kvittering fra ringe, hvor ambasade også kan se Cindys ring med mit navn indgraveret.

er der mere vi kan gøre inden jeg rejser hjem på tirsdag, og Cindy rejser til Manilla og søger om visum til Sverige.

På forhånd tak :-)

Re: visum til sverige

: 10.02.2012 15:46:46
af closed1
Ja du kan jo give hende en buket blomster :D

Re: visum til sverige

: 10.02.2012 17:34:23
af fundiver199
Ja det bør du gøre, når du er så ugalant at forlade hende på selve Valentines dag. Den går de således en del op i i det amerikansk influerede land, som din udkårne er fra :wink:

Re: visum til sverige

: 10.02.2012 21:38:56
af closed1
Ganske rigtigt , det skal være en meget stor buket ......... Men rigtig god vind til jer begge :D

Re: visum til sverige

: 22.02.2012 14:47:53
af Renny
Hej

Er der nogne her der har erfaringer med den schweiz'iske ambasade i manilla, CIndy forsøger at søge visum, men nu 2 uger efter hun første gang forsøgte at kontakte ambasade, har hun stadig ikke fået en aftale om møde med dem

Vi startede med at sende dem en mail, om at hun ønskede møde, skrev i mailen papirer var udfyldt, og klar, efter nogle dage kom der en mail med link til diverse papirer, vi skrev tilbage, at de var udfyldt og klar, at hun ønskede møde, for at ansøge om visa, igen after nogle dage, kom der en mail med telefonnummer, hun skulle ringe på, i en uge forsøgte hun mange gange hver dag, at ringe, men telefonen blev aldrig taget, vi valgte så, at hun skulle flyve til Manille, og henvende sig personligt på ambasaden, det gjorde hun så i tirsdags, de var ikke glade for at hun bare mødte op, uden aftale, men gav hende et andet telefonnummer hun kunne ringe på, her gav de hende så en ny emailadresse hun skulle skrive på, det gjorde vi i går, men der kommer bare mail retur at beskeden ikke er nået frem til modtager.

Hvad gør vi, hun sidder nu i Manilla og venter på at få dette møde.

håber der er en der har en gød løsning :-)

Re: visum til sverige

: 22.02.2012 14:54:29
af closed1
Kan man ikke bruge den Norske ambassade ? De laver visum til dk ? og så søge et visum til dk?

Re: visum til sverige

: 22.02.2012 14:58:03
af Renny
Jeg har ingen dansk adresse mere, jeg bor og arbejder heroppe midt i sverige, ellers var det en mulighed

Re: visum til sverige

: 22.02.2012 15:00:40
af closed1
Kunne man forsøge sig at sige på den Norske ambassade at du vil besøge din gamle onkel i Danmark i 3 måneder og så have din kone med dig og derfor søger hun så visum til dk ?

Re: visum til sverige

: 22.02.2012 15:05:05
af Renny
den vil jeg lige tænke lidt over, som jeg læser reglerne, skal der søges til min bopæls adresse, uanset om vi efterfølgende rejser til danmark

Re: visum til sverige

: 22.02.2012 15:11:22
af closed1
Du har vel en onkel / moster eller andet der kunne være reference sted . Prøv at skrive til den norske ambassade at i skal være 2,5 måned i danmark og resten af tiden rundt omkring . Man kan da altid spørge :D

Re: visum til sverige

: 22.02.2012 17:20:15
af fundiver199
Det er ganske enkelt ulovligt og i princippet strafbart at søge visum til Danmark, hvis det primære rejsemål er Sverige. Så lige som i andre tilfælde, hvor det måske umiddelbart kan være fristende at overtræde loven, skal man tænke sig rigtig godt om. Hvis der opstår mistanke om, at man har søgt visum til et "forkert" land, så vil visum blive afslået, og desuden vil det også være svært at få visum på et senere tidspunkt, når man har et sådant afslag på sin "record".

Og det vil ikke være nogen formildende omstændighed, at den ambassade, som man burde have søgt igennem, er "umulig at have med at gøre". Hvis det er tilfældet, så må man klage over det til den relevante myndighed, men man erhverver sig ikke derved nogen ret til at bryde loven ved at søge om en anden ambassade og dermed angive falske oplysninger i sin ansøgning omkring rejsens formål.