Side 1 af 1

Visum fra Marokko til DK

: 03.11.2011 17:28:05
af JayP
Hej med jer!

Min forlovede i Marokko indgav for en uge siden ansøgning om et visum til Danmark, for at besøge mig henover julen, i alt ca. 2 måneder...
Vi har afleveret alt i Rabat på den svenske ambassade, so mtager sig af visumansøgningerne fra Marokko.

Jeg skal lige her indsparke, at jeg arbejder fast, bor i andelslejlighed, og i det hele taget ikke er afhængig af det offentlige på nogen måde, og har heller aldrig været det...

Men, nu har hun på den svenske ambassade i Marokko fået at vide, at sagen er sendt til udlændingeservice til videre behandling. Samtidig har de fortalt hende at der kan gå flere uger/måneder indtil vi får et svar, hvilket ikke er smart, da hun forventede at rejse herop den 23. november... (skal siges at der grundet tidsmangel i Marokko, var 1½ måneds ventetid fra hun bestilte en tid til hun rent faktisk kunne få en...)

Så nu ved jeg ikke om der er nogen herinde der ved hvad der videre skal ske? Jeg har skrevet til udlændingeservice, og håber at de svarer hurtigt, men måske var der nogen herinde der havde et fif...?

Håber det hele falder på plads, men min tiltro til de offentlige myndigheder i Danmark er efterhånden bare ikke så stor...

MVH
Jesper

Re: Visum fra Marokko til DK

: 03.11.2011 17:36:17
af fundiver199
Når en visumansøgning skal behandles af US, og det skal den ofte, hvis det er ansøgerens første besøg i Schengen, skal man regne med en sagsbehandlingstid på 30-60 dage. Så det kan godt komme til at knibe lidt med at nå den planlagte afrejsedato.

Det er ikke dine forhold som vært, der er afgørende for, om visum udstedes, men primært visumansøgerens egne forhold. Man skal bla. tage stilling til, om man tror, at din forlovede vil rejse hjem igen, når ferien er slut, eller om hun måske snarere vil gå under jorden og blive illegalt i Schengen.

Re: Visum fra Marokko til DK

: 03.11.2011 17:41:42
af JayP
Ok, jamen så er der jo måske en fornuftig forklaring;-)

Blev sgu' bare lidt knotten da hun sms'ede at den var sendt til Danmark..! Men den svenske ambassade sagde at vi måske kunne få den behandlet lidt hurtigere ved at kontakte udl. service, så det har jeg prøvet...

Og nej, hun skal ikke blive i landet denne gang, da det er første besøg..Men næste gang hun kommer så håber vi på at det ender med at blive permanent...!

Og tak for det sindssygt hurtige svar!

Jesper

Re: Visum fra Marokko til DK

: 05.11.2011 15:08:57
af JayP
Hej Camilla!
Ja selvom det ikke er meget jeg har haft med US at gøre, så er jeg allerede træt af dem;-) men det er nok meget normalt, når man er i vores situation alligevel...

Jeg har intet hørt fra dem endnu, så nu får de lige til tirsdag eller noget, og så må jeg jo prøve at tage fat i dem igen...!
De har selvfølgelig lidt at løbe på endnu, da hendes forventede rejsedato er den 23. november, men alligevel, så ville det da være rart at vide om man får ja eller nej, så man kunne købe billetter osv osv... Men som med meget andet i det offentlige system, så må man væbne sig med tålmodighed som du også skriver...!

Men jeg håber det lykkes for din kæreste at få visum også, og så snart jeg hører noget, så skal jeg nok skrive herinde også..Om ikke andet så om systemet fungerer;)

Jesper

Re: Visum fra Marokko til DK

: 05.11.2011 21:13:29
af visum1
Hej Jesper

Vi er desværre oppe på dag nr 33, selvom vi havde skrevet i ansøgningen at min forlovede havde orlov fra d. 1 november til d 31 januar og gerne ville være her i 90 dage. Har snakket med US flere gange, og de havde ikke brug for ydligere info og de mente heller ikke at sagen var kompliceret. Men det betyder åbenbart ikke at de klarer sagen indenfor de 30 dage eller at de tager hensyn til hans forventede udrejse dato. Nøgleordet her er tålmodighed, selvom jeg også selv har svært ved at være tålmodig til tider!

Held og Lykke med det!

Re: Visum fra Marokko til DK

: 18.11.2011 08:32:35
af JayP
En lille update herfra;)
Sagen er nu landet hos US, og jeg talte med dem i går. Af en eller anden grund havde den svenske ambassade i Marokko ikke fremsendt alle de dokumenter min kæreste havde afleveret til dem, men heldigvis talte jeg altså med dem i går, og fik at vide at jeg skulle sende invitationen til dem igen, da den de havde fået var blank (!), og jeg skulle samtidig sende kopi af mit pas og evt. stempler (Dem har de også fået i Marokko), og billeder af os sammen (dem bad de min kæreste om at tage med igen på den svenske ambassade, da de ikke ville modtage dem der)

Så alt i alt, så er sagen stadig MEGET i live. De 30 dage passeres den 26.11, men efter hvad jeg kunne forstå på hende i US så skulle vi nok beregne lidt ekstra behandlingstid, da de først havde registeret ansøgningen i deres system i onsdags...! (den blev indgivet på den svenske ambassade den 27.10!)

Så vi lever i håbet endnu. Lige nu håber jeg så bare at US også kan se de filer jeg har sendt til dem i går, og at vi nu kan forvente at vores sag bliver behandlet! Men vi får se...!
Håber at i andres sager er lidt længere i processen!

MVH
Jesper

Re: Visum fra Marokko til DK

: 18.11.2011 09:33:04
af JayP
Hej igen!
Talte med dem om de 30 dage, og det var heldigvis fra hun indgav ansøgningen på ambassaden i Marokko;)

Re: Visum fra Marokko til DK

: 22.11.2011 11:41:30
af JayP
Hej igen!
Først og fremmest, tillykke til dig og kæresten Camilla! Det er jo fantasktisk!

Og så vil jeg da også lige berette om en succes mere! For efter at jeg sendte div. papirer til US i torsdags, så har de godt nok handlet hurtigt! I går fik mig og min kæreste besked på at hun har fået sit visum, så nu står den på hurtig rejseplanlægning her også!
Så selvom systemet er lidt langsomt, så er de heldigvis til at tale med i US..! SÅ lige nu er jeg lidt på den grønne gren;)

MVH
Jesper