Please Help ASAP

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

NiMo
Indlæg: 12
Tilmeldt: 15.10.2011 23:30:08

Please Help ASAP

Indlæg af NiMo » 20.10.2011 09:52:12

Jeg faldt over dette forum og det virker som om at her man kan finde svar.

Jeg er Dansker og er flyttet til et Hus i Limhamn i sverige pga arbejde, min kone er fra Bali Indonesien, hun er på Bali nu, og vil gerne op og bo sammen med mig.
Vi vil derfor benytte os af et 5 year EES-citizens and residence cards.
Jeg mener min kone skal ansøge om dette når hun er kommet til Sverige, men hvordan kommer hun til Sverige ?
Jeg fandt denne beskrivelse
http://www.dansk-thai.dk/fusion_download/sverige.pdf
Her står
"Hvis din
ægtefælle ikke lovligt kan indrejse til
Sverige skal den svenske repræsentation
i det land ægtefællen opholder sig, gratis
udstede et visum til ægtefællen. Man
skal gøre opmærksom på at man ønsker
gøre brug af EU reglerne om arbejdskraftens
frie bevægelighed."

Er det omtalte visum et Schengen besøgs visa som hun skal ansøge om ?
Hun er blevet afvist et sådan visum til Danmark, samt 5 års karantæne, er det et problem?
Årsagen til dette en lang historie, jeg gerne uddybe senere, så andrer ikke havner i samme situation.
Men lige nu vil jeg gerne se min kone igen hurtigst muligt, og derfor søger jeg svar på ovenstående spørgsmål
Jeg håber nogle kan hjælpe ASAP

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Please Help ASAP

Indlæg af fundiver199 » 20.10.2011 11:01:51

Ja din kone skal søge om et ganske almindeligt schengenvisum. Men hun skal udfylde rubrik 34 og 35 på ansøgningsskemaet, så det fremgår, at hun er nært familiemedlem til en unionsborger, der udnytter retten til fri bevægelighed i Sverige. At Danmark har tildelt hende en visumkarantæne påvirker ikke hendes rettigheder efter EU´s opholdsdirektiv, som altså i dette tilfælde går ind og "overruler" schengenreglerne. Men det kan dog muligvis betyde, at man i stedet for et schengenvisum vil udstede et nationalt begrænset visum til hende. Altså et visum der kun gælder til Sverige.

Din kone må kun nægtes indrejse i Sverige hvis:

a) Hun ikke kan fremvise et ægte og gyldigt pas

b) Hun ikke kan dokumentere, at I er gift

c) Hun ikke kan dokumentere, at du bor i Sverige OG har ret hertil ifølge EU-reglerne

d) Ting i sagen peger på, at I har indgået et proformaægteskab

e) Hun er til fare for den offentlige sundhed, sikkerhed eller orden i Sverige

Det skal tilføjes, at en visumkarantæne heller ikke automatisk står i vejen for, at man kan opnå FS i Danmark efter danske nationale regler. Det betyder bare, at man er afskåret fra at aflevere sin ansøgning i Danmark og få et "processuelt ophold", medens den behandles. I stedet må man pænt vente i hjemlandet, til ansøgningen er behandlet og godkendt.

NiMo
Indlæg: 12
Tilmeldt: 15.10.2011 23:30:08

Re: Please Help ASAP

Indlæg af NiMo » 20.10.2011 14:47:54

Tak for dit svar Fundiver
Jeg har nu gennemgået og udfyldt alle papirer for ansøgning om Schengenvisum til Sverige
Og alle papirer til ansøgning om EES-citizens and residence cards.
Ifølge den svenske Ambasadør i Jakarta kan vi godt ansøge om EES-citizens and residence cards på Ambasaden i Jakarta
Mener du også det er rigtigt?
Jeg bliver i tvirl om dette fordi jeg har læst at vi begge skal have Person nr i Sverige, og det har min kone jo ikke, der er derudover heller ikke nogle steder hvor jeg skal udfylde mit person nr i ansøgningen.
Det ville jo være noget nemmere at ansøge direkte om Permenet EES-citizens and residence card med det samme.
Det virker også nemmere at ansøge om et EES-citizens residence card end om et Turist Visum, der skal ikke tegnes forsikring, og ansøgningen indeholder ikke informationer om søskene, far og mor osv, de kræver heller ikke en billet, som man jo helst ikke vil købe når man ikke ved hvornår man får visumet
Jeg håber du kan hjælpe med mine sidste spørgsmål.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Please Help ASAP

Indlæg af fundiver199 » 20.10.2011 14:57:59

Fordelen ved at søge om visum er, at det udstedes hurtigt, normalt på cirka 14 dage. At udstede opholdskort må derimod tage op til 6 måneder. Alle de ting, du nævner omkring visumansøgninger, gælder desuden principielt ikke, når ansøgningen hører under EU-reglerne. Der er bla. en række felter på ansøgningsblanketten markeret med *, der ikke skal udfyldes.

Billet til videre rejse ud af Schengen kan dog være svær at slippe uden om, med mindre man kan få ambassaden til at skrive en kortfattet brev om, hvorfor den ikke er nødvendig. Men man kan jo også købe refunderbare billetter, og ofte koster en returbillet kun marginalt mere end en enkeltbillet.

Så det hele handler primært om, hvorvidt I foretrækker, at din kone tilbringer den tid, som det tager at udstede opholdskort, i sit hjemland eller i Sverige. Og her kan I jo f.eks. lægge vægt på ting som, hvor vigtigt det er for jer at være sammen, og om hun har et godt job i sit hjemland, som det ville være ærgerligt at give afkald på, før det er højest nødvendigt.

Hvis din kone venter på sit opholdskort i Sverige, så bliver der - uanset hvad reglerne siger - tale om netop det, altså om ventetid. Det er svært for hende at få lov at starte på svensk for indvandrere, før hun har fået opholdskortet, det er svært at finde et job, og så videre.

Så hvis hun venter i hjemlandet, kan hun komme "hurtigere i gang", når hun kommer til Sverige. Men til gengæld skal I altså undvære hinanden i op til cirka 5 måneder ekstra. Og hvis hun alligevel ikke har noget fornuftigt at foretage sig på Bali, så er I da klart bedre tjent med, at hun kommer til Sverige hurtigst muligt.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Please Help ASAP

Indlæg af closed1 » 20.10.2011 15:36:24

Man kan starte på svensk for indvandre , når man har svensk personnummer og det kan man få før man har opholdskort .Min mand er meldt til svensk for indvandre og hans ansøgning om opholdskort er endnu ikke færdig behandlet.

NiMo
Indlæg: 12
Tilmeldt: 15.10.2011 23:30:08

Re: Please Help ASAP

Indlæg af NiMo » 20.10.2011 16:08:39

Vi vil så ansøge om turist visum
De skriver dog at de vil se en bank udskrift, og det er ikke mange penge der står på hendes konto, ca 3000 kr. men jeg vedlægger jo også mine 3 seneste faktura, da jeg er selvstændig konsulent, og så kan de vel se at jeg kan forsørge min kone.
Endnu engang tak for svar
Min kone og jeg kan næsten ikke mere, vi har ikke set hinanden i 4 md, og har ventet 2 md på at få svar fra US på hendes ansøgning om turist visum til DK, det blev afvist med en karens på 5 år. fordi US for næsten 3 år siden gav min dengang ven/kæreste et ophold som aupair i DK, dette ansøgte hun om på US i KBH, det var ok sagde de, men nu siger de at det var misbrug af hendes turist visum.
Jeg har klaget til Justitsministeriet men har intet hørt fra dem, derfor det store flyt til sverige, hvor vi håber at kunne være sammen igen, og da min kone er gravid i 4 md gør det ikke tingene nemmere.
Min kone taler Dansk og hun skal nok ikke til at gå på Svensk skole, det bliver bare forvirende fir hende tror jeg

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Please Help ASAP

Indlæg af fundiver199 » 20.10.2011 16:57:57

Ja den med at søge om au-pair ophold, medens man er i Danmark på visum, og så blive her, selvom visum er udløbet, er noget af en "fælde". Jeg synes, det er en ret urimelig måde at behandle folk på, for hvorfor siger man ikke bare, at sådan en ansøgning kan de ikke få lov at aflevere her, den må de aflevere i deres hjemland? Hvorfor lader man overhovedet folk aflevere en ansøgning, som stensikkert bliver afslået, hvorefter man så giver dem 5 års visumkarantæne oven i hatten?

Det er lige netop den slags, som jeg håber på, at vi kan få den ny regering til at rette op på. Så tak fordi du mindede mig om det. Det er heldigvis ikke så tit, at vi hører om nogen, der er gået i lige den fælde.

NiMo
Indlæg: 12
Tilmeldt: 15.10.2011 23:30:08

Re: Please Help ASAP

Indlæg af NiMo » 20.10.2011 17:07:41

Hendes ansøgning om Aupair blev faktisk ikke afslået, de gav hende opholdstilladelse som aupair i 1 år og 6 md.
Så skulle man jo tro at det var ok.
Men det var det ikke :(

NiMo
Indlæg: 12
Tilmeldt: 15.10.2011 23:30:08

Re: Please Help ASAP

Indlæg af NiMo » 21.10.2011 21:43:06

Kære Fundiver
Kan du hjælpe mig med et sidste spørgsmål?
Vi har nu alt på plads til at ansøge om turist visa på Den svenske ambasade i Jakarta.
Jeg har dog ikke modtaget mit Svenske person nr endnu
Jeg ansøgte om det for en uge siden, men der kan jo gå lidt tid endnu, de har fået en kopi af vores vielsesattest, originalen er på vej med express mail, men jeg er jo bange for at det kan trække ud med det person nr.
Skal min kone bare tage afsted til Jakarta og ansøge, eller tror du vi får problemmer fordi det så er mit danske person nr som står på ansøgningen?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Please Help ASAP

Indlæg af skaanebo » 22.10.2011 05:37:07

Vær opmærksom på at med en dansk karantæne i baggagen vil hun formentlig få et visum, som kun gælder til Sverige. Det betyder, at hun ikke kan flyvr til Kastrup eller mellemlande i en lufthavn i et andet schengenland. Så nærmeste svenske lufthavne er Malmø, Gøteborg eller Stockholm. Og hvis det bliver nødvendigt at mellemlande må det altså ikke ske i et andet schengenland.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Please Help ASAP

Indlæg af mh1 » 22.10.2011 05:50:09

I det tilfælde kan du undersøge en rute med mellemlanding i Istanbul, hvorfra der er direkte forbindelse til svenske lufthavne.
mh
Rådgiver for ÆUG

NiMo
Indlæg: 12
Tilmeldt: 15.10.2011 23:30:08

Re: Please Help ASAP

Indlæg af NiMo » 22.10.2011 08:08:03

Det er jeg klarover og hun flyver til Stockholm
Men mit ? var
Skal min kone bare tage afsted til Jakarta og ansøge om turist visum til sverige, eller tror du vi får problemmer fordi det så er mit danske person nr som står på ansøgningen ?
Jeg har jo ikke fået mit Svenske person nr endnu

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Please Help ASAP

Indlæg af skaanebo » 22.10.2011 08:33:17

Vent indtil du kan sende dit svenske personnummerbevis med "inbjudan"

NiMo
Indlæg: 12
Tilmeldt: 15.10.2011 23:30:08

Re: Please Help ASAP

Indlæg af NiMo » 22.10.2011 10:39:10

Det gør vi så, tak for svar

NiMo
Indlæg: 12
Tilmeldt: 15.10.2011 23:30:08

Re: Please Help ASAP

Indlæg af NiMo » 11.11.2011 18:47:35

Kan Sverige godt afvise min kone turist visumet?
Nu er jeg flyttet til Sverige, fået person nr, bil og nyt arbejde i sverige, men nu stiller den svenske ambassade i Jakarta spørgsmål til min kones pas hvor den danske ambassade har stemplet et 5 års karantæne stempel, hun skal flyve på torsdag, og alt var fint, indtil i dag hvor de nu mener det skal undersøges nærmere om hendes afvisning i DK
:( :( :(

Besvar