Indlæg
af fundiver199 » 15.08.2011 10:31:20
Ja det er jo op til jer at afgøre, om der er størst risiko for, at visum afslåes eller for, at flybilletterne er steget i pris, når visum bevilges. Uanset hvad I vælger, så risikerer I at tabe penge. Hvis din kæreste kan dokumentere, at han enten har arbejde eller studie at vende tilbage til, så ville jeg personligt vælge at købe den billige billet, som du har fundet. Dog naturligvis forudsat, at I er sikre på, at han kan og vil rejse på netop det tidspunkt.
Men det er så bare min personlige holdning og hænger også sammen med, at jeg synes, at når man søger om visum, så skal man da være positiv og regne med, at man naturligvis får det. Køber du en flybillet nu, jamen så er rejsen jo planlagt, og så kan I begge gå og glæde jer til, at I skal ses, i stedet for at bekymre jer over, om han får afslag.
Og skulle det så gå anderledes, jamen så er tabet af en flybillet til 1.700 kroner jo trods alt ikke Verdens ende. Husk dog at han først kan søge om visum 3 måneder før den planlagte rejse. Så han må vente en måneds tid endnu med at søge.