Side 1 af 1

visum til konen

: 12.05.2011 22:10:29
af coolg
Hej alle.

jeg skal giftes her til sommer :D, jeg har svensk cpr + plus lejekontrakt pr. 1 juni 1 6 mdr.

migrationsverket har fået min kones ansøgning om opholdtilladelse i sverige. men fik at vide der ville gå 7-9 mdr. før der kommer en beslutning.

kan min kone evt. få turist visum til dK? hvis ja ville krav stilles der? eller er jeg bare nød til at vente?

obs! min kone sendte ansøgning om opholdstilladelse i feb.

hvad kan jeg evt. gøre

Re: visum til konen

: 13.05.2011 06:21:39
af mh1
Søger I efter de svenske, nationale regler eller er planen at benytte EU-regler?

Ved svenske nationale regler skal din kone vente i sit hjemland, og kan ikke få turistvisum medens ansøgningen om visum til fs behandles.

Ved brug af EU-regler er reglerne således: "Visumansøgningen behandles uden opkrævning af gebyr og efter en hasteprocedure, der kun undtagelsesvis må vare længere end 15 dage. Desuden stilles der ikke krav om dokumentation for rejsesygeforsikring på repræsentationen i forbindelse med indgivelse af en sådan visumansøgning, ligesom udstedelsen af visum ikke vil blive betinget af, at visumansøgeren er i besiddelse af de nødvendige midler til opholdet her i landet."

Hvis planen var EU-regler og din kone har krydset af i de rigtige rubrikker, så skal hun altså have sit visum efter højst 15 dage. De rigtige rubrikker er rubrik 34 og 35. Når man udfylder dem, angiver man samtidig at man er familiemedlem til en EU/EØS-borger og dermed har ret til visum efter 'hasteproceduren'. I nogle lande kender personalet ikke alverden til disse regler, selv om de har været gældende endda nogen tid nu, så der kan det evt. hjælpe at gøre dem opmærksom på dem.

Re: visum til konen

: 13.05.2011 06:29:20
af coolg
jeg tror det tager den efter svensk national regler.

da hun sagde på ambassaden at hun ønskede visum til at besøge sin mand.

men de sagde at det var ophold hun skulle søge efter. så ved ikke helt hvad der er gået galt hehe. håber bare der snark kommer en afgørrelse.

men i tilfælde af hun får afslag, kan hun så godt søge om visum den eu regle?

Re: visum til konen

: 13.05.2011 06:55:24
af skaanebo
Din kone får ikke afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvis I har et almindeligt kærlighedsforhold. Afslag gives kun med henvisning til proforma-arrangementer og tvangsægteskaber.

Nu skriver du ikke, hvilket land hun kommer fra, men hun kan naturligvis søge visum (hvis visum overhovedet er påkrævet) til at besøge et andet land i Schengen-området, fx Danmark. I så fald kan du som bosat i Sverige naturligvis ikke stå som hendes reference, men igen der stilles jo forskellige krav alt efter din kones nationalitet, så jeg ved ikke, om en reference overhovedet er påkrævet. Og ellers har din kone måske familie eller venner i fx Danmark hun kan besøge i stedet?

Kort sagt: Hun må ikke indrejse til Sverige på et visum, når hun har en svensk opholdstilladelse under behandling, men hun må jo gerne søge visum til andre lande. Det vil bare være dumt at være bortrejst, hvis hun bliver indkaldt til samtale på ambassaden, men hvis samtalen allerede er gennemført, så er der i og for sig intet til hinder for at hun rejser til Europa på et besøg.

Re: visum til konen

: 13.05.2011 07:32:36
af fundiver199
Altså hør nu her. Ambassaden har vildledt din kone, fordi de enten tror, at du er svensk statsborger, eller fordi de ikke kender EU-reglerne.

Din kone "skal" ikke søge opholdstilladelse efter de svenske nationale regler. I kan frit vælge mellem at bruge disse regler og EU-reglerne.

Og det er torskedumt at bruge de svenske nationale regler, med mindre I er sikre på, at I ønsker at blive boende i Sverige i mange år, og det er jer helt ligegyldigt, at der går op til 9 måneder, før din kone kan slutte sig til dig i Sverige.

Næsten alle bruger EU-reglerne, og med mindre der er særlige grunde til det modsatte, f.eks. at man har en meget usikker økonomi, så er det også det, man generelt må anbefale, når sagsbehandlingstiderne ved de nationale regler er så lange.

Så med mindre I har sat jer grundigt ind i begge regelsæt og truffet en aktiv beslutning om, at I vil bruge de svenske nationale regler, så er det her slet og ret en ommer. Hvilket vil sige, at den ansøgning om opholdstilladelse skal trækkes tilbage hurtigst muligt, og din kone skal i stedet søge om et schengenvisum til Sverige.

Re: visum til konen

: 13.05.2011 07:57:51
af coolg
Hej min kone er statsløs palæstinenser.

mening var efter eu-regler, men kunne ikke forstå hvorfor det har taget så lang tid.

hvis jeg ringer til migrationsverket, hvad skal jeg evt. sige til dem?

kan de evt. ændre hendes sag til visum efter eu-reglerne? da hun allerede tilbage i feb 2011 var til samtale.

de burde have de oplysninger der skal til.

hvis jeg trækker anøgning tilbage, kan hun så med det samme søge visum( hvis jeg siger de skal trække den tilbage idag) kan hun så fra på mandag søge visum?

eller skal man vente endnu længer.....

Re: visum til konen

: 13.05.2011 08:16:18
af skaanebo
Når din kone allerede har været til samtale, så er sagen jo allerede i gang, og så er opholdstilladelsen måske lige på trapperne. Tre til ni måneder sagsbehandling vil sige, at din kone kan forvente at få sin opholdstilladelse mellem maj og november 2011.

I har jo selv valgt at søge efter nationale svenske regler. Det afgøres af, hvilke blanketter I udfylder og afleverer. Hvis I havde ønsket at søge efter EU-regler, skulle I have udfyldt de særlige blanketter til brug for ansøgning om visum eller opholdskort efter EU-retten.

I kan ikke forvente, at svenske ambassader og konsulater er inde i reglerne. De agerer bare ombud for Migrationsverket. Så det er altid hos Migrationsverket, man skal søge sine oplysninger.

Hvis I nu ønsker at trække en igangværende ansøgning tilbage, så er det din kone, som selv skal rette henvendelse til Sveriges ambassade for at gøre dette. Det kan du som ægtefælle i Sverige ikke gøre på hendes vegne. Vælger I dette, så skal din kone jo i stedet søge om et visum som ægtefælle til en EU-borger i Sverige, og dette udstedes normalt inden for 4 uger og er ganske gratis. Det kræver bare, at man udfylder de relevante blanketter og afleverer til den svenske ambassade.

Re: visum til konen

: 13.05.2011 09:05:16
af fundiver199
Hvis sagen allerede er kommet så langt, hvilket ikke fremgik af dit første indlæg, så er det nok nemmest at lade den køre til ende. Det tager også tid - og er indviklet - at trække en ansøgning tilbage og herefter søge om et visum.

Og så kan I jo glæde jer over de fordele, som der trods alt er ved at bruge de svenske nationale regler. I får samme mulighed for at benytte det sociale system som svenske statsborgere, uden at I behøver frygte for din kones opholdstilladelse, og efter 2 år kan hun få permanent opholdstilladelse.

Som skaanebo skriver, så kan man ikke forvente at få vejledning på en ambassade. Den kompetente myndighed, som kan og skal vejlede jer, er Migrationsverket i Sverige. Og i Danmark er det Udlændingeservice.

Alternativt kan man søge vejledning her i forum inden man afleverer en ansøgning. Dem, der besvarer spørgsmål her i forum, kender både de svenske og danske regler langt bedre end en tilfældig ambassadeansat.

Re: visum til konen

: 13.05.2011 09:18:19
af coolg
super tak for jeres hurtig respons.

tror jeg må vente tålmodigt :)

Re: visum til konen

: 23.05.2011 15:07:17
af coolg
hej alle

nu har jeg fået brev fra migrationsverket, men tror de har misforstået noget.

i brevet skriver de jeg skal udfylde en ansøgning online printe den ud, vedhæft personbevis+ kopi af svensk idkort/pas.
og sende den ind inden 4 uger, det er denne formular: 228011

se link: http://www.migrationsverket.se/download ... 228011.pdf

men som jeg kan se på formularen er det kun for folk med svensk statsborgerskab/ opholdstilladelse der skal udfylde denne.

er det bare mig ser er forkert på den eller hvad??? :?: :?: :?: :?:

Re: visum til konen

: 28.05.2011 18:31:38
af fatma_mak12
Nej, de har ikke misforstået det, det er rigtigt indtil videre, fordi som dansk statborger kan du godt søge opholdstilladelse til din kone under "flytte til en svensk medborger". Og det er det du har gjort, derfor får du dette brev. Jeg har nemlig gjort præcis det samme, og har igår fået det samme brev, fordi min mand har også søgt efter det nationale regler. Ved fejl har vi søgt efter svensk national regel fordi han har udfyldt den forkete blanket og ikke eu-blanket. Derfor fortsætter vi med natioal regel når vi allerede er gået så langt. Og held lykke med din sag.

Re: visum til konen

: 28.05.2011 18:35:03
af fatma_mak12
Hej.


Jeg vil lige spørge om noget, jeg har fået brev fra migration, hvor jeg skal udfylde et bestemt blanket, som jeg så fandt og har udfyldt, men har jeg et problem, jeg har lige registreret mit udlandsk vielsesattest i skatteverket fordi jeg ikke vidst at man skulle gøre det og det tager to måneder før min status ændre til gift, hvad skal så gøre når migrationen nu beder mig om en familebevis hvori der skal stå, at jeg er gift...?? HJÆLP :(

Re: visum til konen

: 28.05.2011 23:33:10
af coolg
hej fatma_mak12

jeg ved ikke om der går 2 måneder før din status ændre sig fra være ugift til gift. i mit tilfælde blev det gjordt med det samme, du kan evt. tage til skatteverket og sige du skal have et personbevis, og på den skal det stå på.

der komer til at stå du gift, og hvem du er gift med.

Re: visum til konen

: 29.05.2011 08:46:10
af skaanebo
Der er godt nok ikke særlig smart at begynde at søge om familiesammenføring uden at have registreret, at man er blevet gift.

Hvis Skatteverket ikke kan arbejde hurtigere, må du jo kontakte din sagsbehandler på Migrationsverket og foreligge problemet.