Side 1 af 1

Så lykkedes det!

: 09.04.2011 17:21:18
af Majbritt
Så har min kæreste fået visum, og vi ankom sammen til DK i torsdags.

Mange tak for alle de gode råd herinde i forbindelse med ansøgningen- det tog 10 dage med lidt udfordringer undervejs, idet ambassaden ikke var enig i servicecenterets procedure med, at rejseforsikring og returbillet blot kunne forevises ved afhentningen af visummet.

Heldigvis bestilte vi i forbindelsen med afrejsen til DK kun en returbillet til Delhi og ikke hele vejen til Goa - idet ambassaden har fastsat vilkår om, at min kæreste skal melde sig på ambassaden, når han er tilbage i Indien, så han skal lige runde ambassaden, før han kan tage videre til Goa.

Det fandt vi imidlertid først ud af, da vi hentede visummet i Delhi på vej til DK - ingen ville bekræfte, at visummet var givet, eller i øvrigt oplyste eventuelle vilkår. Servicecenteret henviste til, at kun ansøgeren måtte åbne pakken fra ambassaden, og ambassaden henviste til, at sagen var afsluttet derfra. På mailen og i sms'en fra servicecenteret stod der blot, at passet nu var tilbage i servicecenteret - ikke et ord om visumstickeren...

Held og lykke til alle jer, der er i gang med at søge visum - det er hele kampen værd.

Majbritt