Ægteskabudengrænser.dk

Ja, som overskriften lyder, så blev jeg en af de piger som blev snørret godt og grundigt...
Efter et par års kæresteri med en tunesisk mand, sidder jeg i dag knap 60.000 kr fattigere og et stort "hvorfor mig"-spørgsmåltegn...
Kort fortalt, jeg inviterede min kæreste herop, skulle stille bankgaranti på knap 60.000 kr. Ingen problem. Fik ham op juleaften og vi havde en dejlig juleferie. Hans familie begynder pludselig efter nytår, at kontakte ham rigtig meget, og han foreslår en dag, at vi skal gifte os inden visum udløber, (vi havde kun søgt 3 uger) han får arrangeret alle papirer, stempler m.m. fra Tunesien, og de kommer med anbefalet post. Vi får en tid på rådhuset inden hans afrejse. Men dagen før, skal jeg lukke min computer inden sengetid, og ser, at hans facebookside ikke er lukket, kan se "chatboxen" stadig er oppe, og kan ikke undgå, at se en heftig chat med en anden kvinde, jeg fortsætter den chokerende læsning i indbakken.. Det er en kvinde fra USA, som han ihvertfald har kendt i halvandet år, som også har besøgt ham. De har sågar været gift så han kunne opnå visum til USA, i alle hans papirer ved visumansøgning m.m. har ´han skrevet ugift, og aldrig gift ! Dagen efter hører vi for alvor om situationen i Tunis, og jeg spørger ham om han ikke, skulle skynde sig tilbage til sin familie, og være der sammen med dem. (jeg undlader på dette tidspunkt at konfrontere ham om min viden) Overraskende siger han ja, og jeg skynder mig at annullere vores vielse. Et par dage efter, og 4 dage før visum udløber, har han mens jeg var på job, været hos politiet med min far og søgt om forlængelse af visum pga.urolighederne i Tunis. Jeg har stadig ikke konfronteret ham,da hans adfærd tydeligt ændrer sig, og krydser kun fingrere for, at han for afslag asap. Han bliver rasende da, han finder ud af, at vi ikke kan gifte os mens vi venter på svar, da han ikke er her under lovligt ophold, efter 10 dage ringer jeg til US, for at høre hvordan det går med behandlingen, de siger der ikke er taget stilling til noget, men at jeg absolut ikke skal regne med noget. Jeg tager den beslutning i telefonen, at de skal glemme alt om den ansøgning, og at ansøger gerne vil have sit pas igen.. De beder ham hente det dagen efter, og efterfølgende udrejse øjeblikkeligt.. Han bliver fuldstændig panikken da jeg fortæller, at han skal hente sit pas og rejse hjem. Han bliver ved med at sige, at jeg skal love ham at komme til tunesien, og gifte mig med ham hurtigst muligt. Jeg kan ikke holde min viden tilbage og jeg konfronterer ham om denne kvinde han ser. Og det nægter han m.m. Han rejser dagen efter han har hentet sit pas, flyver til Paris og videre med et fly til Tunis.Tror jeg... Han kommer aldrig til Tunis. Han forlader lufthavnen i Paris og tager ophold hos noget familie i Frankrig. Jeg har ikke talt med ham, han svarer ikke mails m.m. Men hans familie skriver trusler om alverdens ting til mig, ringer om natten og chikanerer mig. Har fået en god ven som er tunesisk til at ringe derned, og de bliver ved med at sige, at han lige skal dit og dat også rejser han tilbage.. Men, det sker ikke... Han ved godt, at jeg mister mine penge, og de penge jeg har betalt for hans ophold, telefon, flybilletter mm. får jeg heller aldrig at se..
Ikke nok med at den person man har stolet på, og gjort så meget for, har revet en midt over, for jeg så slet ikke nogen røde lamper blinke, mine venner og familie var så glade for ham, at han var så ussel kommer bag på os alle sammen. Han har bare ønsket ophold i et eu-land - koste hvad det ville...
US, er iskolde, den garanti er væk.. De er ligeglade med hans ophold adresse i frankrig, en dame derinde sagde ligeud ; " Hvis du ville have dine penge igen, så skulle du have rejst med ham tilbage, og sørget for han ikke smuttede væk i Frankrig" ja det skulle jeg måske .. Har fået en tid hos en advokat i næste uge, måske kan der findes et eller andet hul, så måske jeg kan se nogen af mine opsparet penge...
Dette er ikke en advarsel til nogen, får den tillid han misbrugte, kunne ske af hvem som helst og hvor som helst ...

Heldigvis kan der siden 1. januar 2011 ikke længere kræves bankgaranti ved visum, så fremover vil man i en situation som den nævnte kun stå tilbage med de følelsesmæssige problemer.

Men historien viser da, at man måske liiiiige skal tænke lidt over, hvor godt man egentlig kender sin "kæreste", før man inviterer ham/hende på besøg i Danmark.

For ikke at tale om at indgå ægteskab. For hvis forslaget om at indgå ægteskab kommer meget hurtigt og "spontant", så bør en del alarmklokker da ærlig talt gå i gang med at ringe.

Og i virkeligheden kan man jo sige, at den mistede bankgaranti i dette tilfælde er billigt sluppet i forhold til de økonomiske og følelsesmæssige konsekvenser, som der ville have været ved at havne i et proformaægteskab med en person, som udelukkende er forelsket i tanken om at immigrere til et mere velstående land, og som derfor er på udgik efter "et levende visum".

Ja dumme svin har jo ingen nationalitet, så man kan sige du slap billigt økonomisk set, men emotionelt er det da lidt af en lussing.

Jeg har 2 gode venner, dejlige piger med begge ben på jorden, men som har oplevet nøjagtig det samme med pæredanske mænd... endte i bundløs gæld da de lige skulle skrive under her og der etc, og begge er idag og igang med at skulle gældsaneres...

Idag spørger de også sig selv; "hvordan kunne jeg være så dum?"

De har det begge godt idag, fundet troværdige og ærlige kærester og er videre med deres liv.

De 60.000 kr. er nok billigt sluppet i forhold til, hvis I havde nået at indgå ægteskab.

Kærlighed gør blind, siger ordsproget, men derfor behøver man jo ikke at miste sin sunde fornuft. Nu skriver du ikke, hvor lang tid I havde kendt hinanden, eller om du havde besøgt ham og hans familie i Tunesien, men det er jo i hvert fald altid klogt ikke at indgå ægteskab, førend man kender hinanden indgående, hvilket jo tager mere end bare nogle uger eller måneder.

Og endelig så behøver man jo ikke at slå sig ned i Danmark, bare fordi man har forelsket sig i en udlænding. Hvis man seriøst drøfter muligheden for at slå sig ned i den anden parts hjemland, får man jo også et indtryk af, om den anden person mener forholdet seriøst - eller om det, som i dit tilfælde, mere er et spørgsmål om at sikre sig en billet til det forjættede land.

@ skaanebo, jo snydt3000 skriver NETOP at hun havde 'kærestet et par år' med sin tunesiske 'love-rat'.

@snydt3000 - det er dyre lærepenge, men i dit tilfælde kan jeg altså godt forstå at du turde lægge bankgaranti. Tillykke med at du opdagede 'ægtefælden' før den smækkede, hvis du fx har ejerbolig mv., kunne du være kommet af med halvdelen af alle dine værdier, hvis det var lykkedes ham at holde dig for nar i et par år.

Ja, det er billigt sluppet... Det ved jeg.. Men jeg ved ikke om jeg kunne have gjort det anderledes, jeg stolede på manden i 3 år. Snart fire.. Han overbeviste mig om, at han var lykkelig hvor han var... Men denne gang var det anderledes... Om det skyldes situationen i Tunesien, som måske gjorde ham desperat for ikke at vende tilbage til det ragnarok ... Det er uvist... Jeg vælger at tro det bedste om folk, uanset nationalitet.. Jeg tror, at hans bror "holder" ham tilbage i Paris.. Han har ikke helt forstået alvoren af konsekevnserne for et overskredet visum.. Også har jeg nok spoleret familieplanen, om at få min ekskæreste til EU...
Jeg fandt en chokerende hjemmeside igår aftes.. Nemlig om begrebet "Loverats" - en hjemmeside hvor ulykkelige kvinder, advarer mod de mænd som har snørret dem,, og historierne gentager sig.. Samme fremgangsmåder.. Hvor er det usselt og håber i mit stille sind, at de kvinderne der fremover tager på ferie til Tunesien, har det i baghovedet, at den "søde barman" efterhånden kan den samme remse.. Om hans syge mor der skal bruge penge til en operatiom m,m, ....

Du har intet at bebrejde dig selv, efter et så langt forhold.
Det er bare at komme videre. Enig det er sikkert din exkærestes familie som er meget med i dette. Han kan have været godt tilfreds med sit liv i Tunesien, men en eller anden onkel eller far har nu ment at tiden ægteskab (igen) nu var inde...

Der er 'love-rats' af begge køn, især i lande, hvor den generelle levestandard er lav. Ikke bare kvinder, men også mænd bliver på ferier blindt forelsket i en lokal, charmerende, kærlig, opmærksom person af det andet køn. Eller bliver fanget ind på en chat. Eller bliver snøret af en landsmand-/kvinde.

Advokater præker for at alle bør lave en ægtepagt. Men de færreste lytter til rådet, fordi det i deres øjne ikke harmonerer med 'den store kærlighed' at bringe pengespørgsmål på bane før ægteskabet. Kongehuset har dog vist sig som forbillede på dette område.

Man kan vælge mange slags ægtepagter, bl.a. en model, hvor der kun er særeje ved skilsmisse, men ikke ved død. Man kan vælge at lave denne model med aftrapning, fx således at hvis parret skilles indenfor 5 år er der særeje, hvis der er gået 10 år er kun halvdelen af hver parts formue særeje, mens resten deles, og hvis der er gået 20 år er særejet helt forsvundet.

Mange lande har en helt anderledes formueordning end Danmark. Mange har fuldstændigt særeje, nogle har en blanding, hvor alt hvad man ejede FØR ægteskabet og alt hvad man arver senere er særeje, mens opsparing og erhvervelser af løbende indtægter skal ligedeles. Denne model gælder bl.a. i Tyskland, Schweiz og Tyrkiet, og er efter min mening at foretrække for den danske.