Folketinget vedtog før jul lov nr. 1542, som blandt andet afskaffer muligheden for, at Udlændingeservice kan betinge udstedelsen af et visum af, at den i Danmark bosiddende reference stiller bankgaranti på cirka 58.500 kroner. Man kan læse den nye lov her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=135199
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget og Integrationsministerens svar på de spørgsmål, som udvalgsmedlemmerne stillede, så vil konsekvensen blive, at der fremover skal gives afslag i mange af de sager, hvor der er stillet garanti for at invitere en bror eller søster eller et andet ikke-nærtstående familiemedlem på besøg, eller for at invitere en ven på besøg.
Derimod vil de fleste af dem, som har stillet garanti for at invitere deres kæreste eller forlovede på besøg, fremover slippe for dette uden at der af den grund gives afslag.
Det skyldes, at Udlændingeservice i sine vurderinger kun skal kigge på, om der er risiko for, at visumansøgeren vil benytte rejsen til at søge om asyl eller blive illegal indvandrer. Og ikke om visumansøgeren vil benytte rejsen til at søge om en anden form for opholdstilladelse end asyl som f.eks. familiesammenføring eller arbejdstilladelse.
Livet bliver derfor lettere for dem, der gerne vil invitere en kæreste eller forlovet fra et land i immigrationslandegruppen på besøg i Danmark. Men det bliver omvendt sværere at få udstedt et visum til sin ægtefælles unge arbejdsløse bror eller til en ven, som man har mødt under en rejse.
For lovforslaget stemte Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og SF. Imod stemte Enhedslisten og Dansk Folkeparti. De øvrige partier undlod at stemme eller var fraværende under afstemningen.
Lovforslaget var bl.a. en konsekvens af, at det havde vist sig vanskeligt at overholde schengenkodeksets krav om sagsbehandlingstider i de sager, hvor der blev krævet bankgaranti.
Bankgarantien ved visumansøgninger er afskaffet
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34