Turist visum

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Fleischer
Indlæg: 83
Tilmeldt: 23.01.2011 00:34:34

Turist visum

Indlæg af Fleischer » 27.01.2011 22:23:33

Kan man overhovedet få et turistvisum til Danmark hvis man er tyrker og ikke har et fast arbejde...?

Jeg tager til Tyrkiet i næste måned hvor vi har planlagt bryllup. Planen er herefter at søge et turistvisum for 3 måneder og herefter søge om et permenent visa til november, hvor han bliver 24 år.

skal jeg stille garanti når vi er gift???
jeg har ikke modtaget nogle offentlige ydelser indenfor de sidste 3 år og har eget hus og jeg har besøgt min læreste kommende mand 7 gange siden juli 2010, hvilket kan dokumenteres med stempler i pas og diverse billeder ved familien.

vil det være en god ide at få en kammerat som har været med mig 3 af gangene til at skrive/bekræfte dette forhold og hvad skal han eventuelt lægge vægt på???

Kærlig hilsen
Heidi

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Turist visum

Indlæg af mh1 » 27.01.2011 22:41:12

Har du ikke lige spurgt om, hvad der skal til for at blive viet i Danmark? :?:
mh
Rådgiver for ÆUG

Fleischer
Indlæg: 83
Tilmeldt: 23.01.2011 00:34:34

Re: Turist visum

Indlæg af Fleischer » 27.01.2011 22:47:51

Smiler... jo, men vi fik lige den ide´at det måske ville være smartere at holde os til planen og gøre det i Tyrkiet og så søge det turistvisum...

oprindelig plan var jo at gifte os her i februar og så søge permenent visa, men der er noget bøvl med den fødselsdag. derfor talte vi om at starte med at søge et turistvisum, gifte os heroppe og så til november hvor han ifølge hans papirer bliver 24 søge den permenente opholdstilladelse.. men så skriver du at det kan være svært for en ung ugift tyrker at få schengen visa... derfor tænker jeg at holde mig til den første plan om at gifte os dernede og så søge turistvisum og til november permenent visa.. giver det mening???

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Turist visum

Indlæg af mh1 » 28.01.2011 08:29:41

Jeg vil lige rette en misforståelse hos dig: der er ikke noget der hedder 'permanent visa'.

I kan søge om familiesammenføring dvs. opholdstilladelse. Læs her: http://www.aegteskabudengraenser.dk/jeg ... ammenfores

Rejseforsikring: læs her:
viewtopic.php?f=4&t=5753&p=34194&hilit= ... ing#p34194
mh
Rådgiver for ÆUG

erdal
Indlæg: 85
Tilmeldt: 01.10.2010 21:51:21

Re: Turist visum

Indlæg af erdal » 29.01.2011 18:47:33

godaften til alle..

nu er det således at min hustru skal skal på ambasaden i tyrkiet snarest for at søge visum til sverige..

men der er noget jeg ikk helt har forstået, nemlig at:

at min hustru skal tegne en rejseforsikring/helbredsforsikring (er det ikk det samme?) men skal denne forsikring/forsikringer med ved ansøgning på ambasaden?? eller er det en hun først skal tegne når hun har fået bevilliget visum og købe forsikringen sammen med billeten??

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Turist visum

Indlæg af fundiver199 » 31.01.2011 12:28:28

Fleischer skrev:Kan man overhovedet få et turistvisum til Danmark hvis man er tyrker og ikke har et fast arbejde...?
Ja det kan man godt. Men hvis det ikke er nær familie, som man skal besøge, så ville referenten i Danmark (dig) tidligere typisk være blevet bedt om at stille 58.500 DKK i bankgaranti, i hvert fald hvis der var tale om en førstegangsbesøgende.

Bankgarantien er afskaffet pr. 1/1 2011, og det er rimeligt at forvente, at man i den forbindelse enten har strammet eller vil stramme de kriterier, som ansøgninger fra immigrationslandene vurderes efter. D.v.s. i nogle af de tilfælde, hvor der tidligere blev krævet bankgaranti, der vil der nu i stedet blive givet afslag. Som f.eks. hvis en ung og arbejdsløs person gerne vil besøge sin kæreste eller søster i Danmark.
Fleischer skrev:skal jeg stille garanti når vi er gift???
Hvis man er gift, så er man nær familie, og som bevilges visum som udgangspunkt uden yderligere diskussion, med mindre ansøgeren er erklæret uønsket af et andet schengenland eller den slags. Sådan var det både førhen, hvor man ikke skulle stille bankgaranti for en ægtefælle, og sådan vil det også blive ved med at være.
Fleischer skrev: Vil det være en god ide at få en kammerat som har været med mig 3 af gangene til at skrive/bekræfte dette forhold og hvad skal han eventuelt lægge vægt på???
Næh det er der ingen grund til at spilde tid med. Stemplerne i dit pas og de nævnte fotos må være rigelig dokumentation, uanset om vi snakker visumansøgning uden at være gift, eller vi snakker ansøgning om FS.
erdal skrev:at min hustru skal tegne en rejseforsikring/helbredsforsikring (er det ikk det samme?) men skal denne forsikring/forsikringer med ved ansøgning på ambasaden?? eller er det en hun først skal tegne når hun har fået bevilliget visum og købe for-sikringen sammen med billetten??
Når din kone afleverer sin visumansøgning skal hun både vedlægge dokumention for tegnet rejseforsikring og for en booket flybillet. Og da det med at booke flybilletter og først betale dem senere vist ikke er så moderne i rejsebranchen mere, så er det nemmeste og billigste vel bare at købe billetten, før hun søger visum.

Hvis I vil have lidt flexibilitet i rejseplanen, så kan I købe en billet, hvor afrejsedatoen kan ændres (udskydes) imod gebyr. Så kan I f.eks. købe en billet med afrejse 5 uger efter, at hun ansøger og så udskyde rejsen, hvis ambassaden mod forventning skal bruge mere end 30 dage på at behandle ansøgningen. De 60 dage er nemlig et absolut undtagelsestilfælde. Det er meningen, at fuldt oplyste ansøgninger skal behandles på 14 dage og højest 30 dage, hvis de andre schengenlande skal høres.

Så det burde altså være muligt i dag at købe en flybillet til Schengen og herefter søge om visum og have en rimelig forventning om, at visum når at blive udstedt, før man skal rejse. Fuldstændig som man også gør det som dansker, hvis man skal besøge et land, hvor man er visumpligtig som f.eks. Kina eller Rusland eller whatever.

Læs mere her:

www.migrationsverket.se

Du bær også finde den svenske ambassades hjemmeside og læse, hvad de skriver om visumansøgninger.

Besvar