Visum til Sverige eller Danmark

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
starchild
Indlæg: 4
Tilmeldt: 12.01.2011 21:47:04

Visum til Sverige eller Danmark

Indlæg af starchild » 12.01.2011 22:18:05

Hej alle sammen

Kort fortalt:
Jeg har en kæreste fra Tanzania, som jeg sidst har set i august måned. Vi har planer om at hun skal herop på et besøgsvisum i løbet af et par måneder, hvorefter vi vil gifte os.
For at slippe for bankgaranti osv har jeg tænkt mig at bosætte mig i Malmø og beholde mit arbejde i København og derfra søge efter EU-reglerne. Jeg regner med at flytte derover allerede d. 1. marts, hvorefter vi vil søge om visum så snart jeg har fået et personnummer og en adresse.
Jeg er dog lidt usikker på mulighederne for at få et visum til hende, da jeg ikke ligefrem er en haj til svensk når det kommer til "kommune-sprog".
Umiddelbart ser jeg ikke nogen problemer, men hellere "safe than sorry".
Er der nogen der har en idé om hvorvidt det er svært at få visum til Sverige, når man kommer fra Tanzania, og hvor lang behandligstiden som regel er på den slags?
Det er vel også en mulighed at søge om visum til Danmark nu når bankgaratien for besøgsvisum (tilsyneladende) er blevet afskaffet? Men hvordan forholder det sig så, hvis vi midt under opholdet flytter til Sverige?

Jeg har selvfølgelig forsøgt at finde svar på mine spørgsmål her på siden, på nyidanmark.dk og på migrationsverket.se, men jeg er stadig lidt i tvivl.

Håber der er nogen der kan hjælpe.

Jakob

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Visum til Sverige eller Danmark

Indlæg af Kim P. Nyberg » 13.01.2011 04:00:03

Du kan da godt flytte til Sverige, men desværre gør det det ikke nemmere for hende at komme til Europa. For I er kun kærester og I har ikke boet fast sammen i de sidste mindst 18 måneder. For at bruge EU-retten kræves, at:

- man kan dokumenterer fast samliv (det vil sige ugift, men boende på samme adresse) mindst 18 måneder bagud, eller
- man kan fremvise en gyldig vielsesattest.

Dette gælder både i Danmark og i Sverige.

Som den letteste løsning på, hvordan du får hende herop, er mit råd, at du tager ned til hende igen, gifter dig med hende dernede og tager til Sverige. Derved kan hun på den svenske ambassade søge om et visum, som skal udstedes gratis og indenfor 4 uger. Hvorefter hun rejser op til dig i Sverige.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

starchild
Indlæg: 4
Tilmeldt: 12.01.2011 21:47:04

Re: Visum til Sverige eller Danmark

Indlæg af starchild » 13.01.2011 07:30:53

Okay? Nu er jeg en smule forvirret. Men måske har jeg ikke udtrykt mig klart nok.
Min hensigt er ikke at søge visum efter EU-reglerne, men derimod famililesammenføring når vi er blevet gift.

Tanzania er i Danmark placeret i turistlandegruppen, og her gives der som bekendt normalt turistvisum, "også selvom ansøger ikke har en vært for besøget i Danmark". Så vidt jeg kan se henviser du reglerne for lande placeret i asyllandegruppen, eller tager jeg fejl?
Derfor har jeg egentlig opfattet visumansøgningen som en formsag, men som sagt er jeg ikke så meget inde i de svenske visumregler. Deler Sverige f.eks. lande op i grupper som man gør i Danmark?

Under alle omstændigheder tak for dit svar :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Visum til Sverige eller Danmark

Indlæg af skaanebo » 13.01.2011 08:05:11

Du kan læse om svensk viseringspraksis i Lifos-databasen her:

"Viseringspraxis. Tanzania

Visering ges för affärsbesök och liknande angelägenhet om besöket bedöms vara seriöst. I en del fall där företaget i Sverige är okänt eller det annars finns tveksamheter bör kontroll av det uppgivna syftet och företaget ske genom t ex referensskrivelse. Detsamma gäller när besöket avser deltagande i konferens eller motsvarande arrangemang.

För besök hos släktingar och vänner samt turistbesök ges visering om besöket bedöms vara seriöst och syftet inte bedöms vara något annat.

Make/maka, sambo eller fästman/fästmö får beviljas visering om det av omständigheterna i ärendet förefaller vara troligt att det är fråga om besök. Oftast krävs viss utredning för att utröna om syftet med resan är att bosätta sig i Sverige."

Kilde: http://www.migrationsverket.se/lifos/do ... Dokument=1

For at få et svensk visum, skal I derfor sandsynliggøre, at I har en oprigtig relation, samt sandsynliggøre, at din kæreste vil rejse hjem igen efter sit besøg.

starchild
Indlæg: 4
Tilmeldt: 12.01.2011 21:47:04

Re: Visum til Sverige eller Danmark

Indlæg af starchild » 13.01.2011 08:28:52

Tak for svaret skaanebo.

Hvorledes kan jeg sandsynligøre, at vores relation er oprigtig? Kan jeg sandsynliggøre at hun vil rejse hjem igen, ved at købe en returbillet, eller kræves der mere?

Er det muligt, som jeg beskrev tidligere, at søge visum til Danmark, flytte til Sverige når hun er ankommet, blive gift og derefter søge om familesammenfæring efter EU-reglerne?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Visum til Sverige eller Danmark

Indlæg af skaanebo » 13.01.2011 11:15:38

Hun kan sagtens komme til Sverige med et dansk visum.

Ved ansøgning om svensk visum ser man på, om hun har job, studie eller børn at vende tilbage til, samt hvor længe I har kendt hinanden, og om I har mødtes før, og om hun har haft et schengenvisum tidligere.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum til Sverige eller Danmark

Indlæg af fundiver199 » 13.01.2011 17:05:48

starchild skrev:Hvorledes kan jeg sandsynligøre, at vores relation er oprigtig? Kan jeg sandsynliggøre at hun vil rejse hjem igen, ved at købe en returbillet, eller kræves der mere?
Det er din kæreste, som skal sandsynliggøre, at hun har tænkt sig at rejse hjem igen, og ikke dig. Det er jo din kæreste, som søger om et visum til Sverige. Returbillet er et ufravigeligt krav, men herudover er det også nødvendligt, at din kæreste ikke under interview på ambassaden eller i sin ansøgning på nogen måde giver udtryk for, at hun har tænkt sig at blive i Sverige.

Og endelig kigger svenskerne, som skaanebo skriver, på de såkaldte "tilbagevendelsesforudsætninger". På det punkt er den svenske (og tyske) visumpraksis klart mere restriktiv end den danske, når vi taler om lande, der i Danmark er klassificeret som turistlande eller immigrationslande.

Det skyldes formentlig, at det i Danmark er tilladt at søge om FS, medens man er i landet på visum, hvorimod Sverige (og Tyskland) ikke accepterer den fremgangsmåde. Så derfor er Sverige (og Tyskland) givetvis noget mere obs på at "fange" dem, som ønsker at søge opholdstilladelse, men som i stedet søger om et visum.

Dermed havner du som EU-borger noget "skævt" i forhold til reglerne, da netop din kæreste jo gerne må få behandlet sin ansøgning om opholdskort, medens hun er hos dig i Sverige. For det tager den svenske visumpraksis ikke hensyn til, den er primært indrettet med henblik på dem, som ønsker at besøge en svensk statsborger.

I kan komme uden om problemet ved, at din kæreste søger visum til Danmark, inden du flytter, eller ved at I gifter jer i Tanzania, inden hun søger visum. Og ellers må I jo bare tage chancen og håbe på, at din kæreste kan overbevise ambassaden om, at hun skam har masser af grund til at rejse hjem til Tanzania, når hendes ferie i Sverige er slut.

starchild
Indlæg: 4
Tilmeldt: 12.01.2011 21:47:04

Re: Visum til Sverige eller Danmark

Indlæg af starchild » 13.01.2011 19:44:39

Super! Det var netop dét jeg ville vide. Altså om det er lettere eller sværere at få visum til Sverige. Efter en samtale med udlændingeservice har jeg desuden fået bekræftet, at visumpraksis i Danmark for turistlandegruppen er forholdsvis lempelig.
At rejse til Tanzania for at blive gift er i vores tilfælde absolut sidste løsning, da den kirke/religion hun og hendes familie følger ikke "bare" gifter folk, i hvert fald ikke i Tanzania. Her skal man være fast kirkegænger (og ikke fraskilt, hvilket jeg er) før end præsten vil gifte én, og vi ønsker at gøre det inden for hendes religion af respekt for familien.

Jeg er nu overbevist om, at jeg skal bruge løsningen med at søge visum til Danmark, for derefter at flytte til Sverige. Så har vi også mulighed for at søge lidt tidligere, måske allerede om en måneds tid. :D

Tusind tak for jeres svar og for et fantastisk forum.

Besvar