Side 1 af 1

Visum til min kone.

: 03.10.2010 09:58:11
af talal
Hej jeg har fået alle papir lavet igennem go to sweden, og det hele er i orden, en nu mangler vi bare at søge visum til min kone. Vi har talt med en kvinde i abasaden der siger at min kone får afslag hvis hun søger, da hun har turist ophold i Egypten og den vil udløbe hvis hun forlader landet, jeg står i en meget kritisk situation hvad skal jeg gør?

Venlig hilsen
Omar..

Re: Visum til min kone.

: 03.10.2010 10:36:57
af skaanebo
Ærlig talt hvis du har betalt go to sweden, så har du vel også betalt for hjælp fra dem til at få visum?

Men ellers må hun jo bare søge om et opholdskort og ikke visum. Eller søge visum fra sit hjemland.

Re: Visum til min kone.

: 05.10.2010 09:12:45
af fundiver199
Som sædvanlig er der tale om, at medarbejderne på ambassaderne er helt blanke m.h.t. EU-reglerne. Hvis din kone var en ganske almindelig turist, der søgte om visum, så er det rigtigt, at hun skulle have mulighed for at vende tilbage til det land, hvor hun har fast bopæl.

Men nu er din kone jo altså i familie med dig og har derfor ret til både indrejse og ophold i Sverige. Så derfor kan et visum heller ikke betinges af, at hun har mulighed for at rejse tilbage til det sted, hvor hun p.t. bor.

Ambassaden SKAL derfor tage imod hendes visumansøgning. Og hvis de ikke selv kan finde ud af at udstede visum, så må de jo sende sagen videre til Migrationsverket.

Som skaanebo skriver har du jo betalt 25.000 kroner til Go to Sweden for at hjælpe jer, og så må de vel også kunne hjælpe jer med at uddanne personalet på den svenske ambassade i EU-reglerne.

Re: Visum til min kone.

: 05.10.2010 13:57:01
af skaanebo
Ja, for 25.000 kr. skulle man da tro, at de nærmest var parate til at rejse til Egypten for personligt at tale din kones sag på den svenske ambassade. Hvis man betaler den slags beløb, burde man da også kunne forvente at få noget service, så det ikke skulle være nødvendigt med yderligere råd fra en frivillig forening som ÆUG.

Men meld da endelig tilbage, hvordan det videre går i sagen. Og om du efterfølgende har været tilfreds med Go To Sweden.

Re: Visum til min kone.

: 08.10.2010 20:27:45
af talal
Hej tak for jeres svar. Problemet er at hun ikke har permanent ophold her i Egypten men turistophold, og derfor kan hun ikke søge visum her, men fra det land hun kommer fra dvs Irak men det kan hun ikke da de ingen svensk ambasade har der, men kan man lave en form for fuldmagt på at hun nok skal rejse hjem?

Er rimelig hjælpeløs..

Re: Visum til min kone.

: 08.10.2010 21:58:32
af skaanebo
Hun kan søge visum fra et hvilket som helst land med en svensk ambassade eller konsulat. De almindelige visumregler gælder jo netop ikke, når det handler om visum til en ægtefælle til en EU-borger. Hun kan også bare søge om et opholdskort med det samme på ambassaden i stedet for visum. Men ærlig talt, det må de jo også vide hos Go To Sweden. Det lyder som om, du bare har betalt uden at få nogen konkret rådgivning og hjælp fra det firma?

For hvis du har betalt dem så mange penge, må man da formode, at de også er parate til at yde en service.

Re: Visum til min kone.

: 08.10.2010 22:00:29
af skaanebo
Hvis der i øvrigt ikke er nogen svensk ambassade i hendes hjemland, Irak, så er det nok sådan, at ambassaden i Jordan eller et andet naboland har overtaget varetagelsen af svenske interesser i Irak. Og så kan man jo søge visum der i stedet. Det må jo stå et sted på det svenske udenrigsministeriums hjemmeside.

Re: Visum til min kone.

: 11.10.2010 13:29:59
af fundiver199
Eller også er der indgået en repræsentationsaftale med et andet schengenland, hvis ambassade i Irak så behandler visumansøgninger også til Sverige. Det må det svenske udenrigsministerium kunne oplyse om. Nu er situationen i Irak selvfølgelig ret speciel, men selvfølgelig kan det lade sig gøre for en irakisk statsborger at søge om visum til Sverige.

Og informationen om, at din kone ikke kan søge på den svenske ambassade i Ægypten, fordi hun ”kun er turist”, er stadig forkert, som jeg allerede har skrevet. Din kones visumansøgning omhandler retten til fri bevægelighed, og derfor har Sverige pligt til at assistere hende ved at udstede det nødvendige visum gratis og efter en særlig hasteprocedure, som højest må tage 4 uger.

Og heri ligger selvfølgelig også, at Sverige ikke må stille bureaukratiske krav om, at ansøgningen skal afleveres det ene sted frem for det andet. Sverige skal ganske enkelt tage imod din kones visumansøgning og herefter hastebehandle den, uanset hvor pokker i Verden hun så end indleverer den til en svensk repræsentation.

Men som jeg allerede har skrevet, så er I løbet ind i det samme problem som mange andre før jer. Nemlig at det lokale personale på en europæisk ambassade er fuldstændig blanke, når det drejer sig om de særlige regler, som vedrører retten til fri bevægelighed.

Løsningen på det problem er at få draget Migrationsverket ind i sagen, så de kan vejlede personalet på ambassaden og fortælle dem, hvad de skal gøre.

Re: Visum til min kone.

: 15.11.2010 22:46:58
af skaanebo
Hvordan gik det så? Er I tilfredse med det arbejde I betalte Go To Sweden for at udføre for jer? Vil I anbefale andre at benytte sig af deres ydelser? Jeg tror, der er mange, som er nysgerrige efter at vide, om man faktisk får noget for pengene hos dem.

Re: Visum til min kone.

: 07.12.2010 22:10:15
af skaanebo
Intet svar er næppe nogen anbefaling af firmaet Go to sweden ...