mindreårig lillesøster

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
baekkel
Indlæg: 36
Tilmeldt: 14.03.2008 14:19:28

mindreårig lillesøster

Indlæg af baekkel » 26.06.2010 08:49:06

Hej alle

Min mand har en mindreårig lillesøster (13år), som vi godt kunne tænke os at få besøg af.
Min mand er Ugander, og falder således i imigrationslandegruppen for de lande hvor der kræves særlig tilknytning.

Min mand har dansk opholds- og arbejdstilladelse og er i job.

Når jeg læser reglerne kan jeg se at der kan gives visum til søskende. Ligeledes til mindreårige nivøer og niecer, men sjovt nok ikke til mindreårige svigerinder.

Derfor er jeg vel sådan set udelukket fra at kunne invitere min svigerinde - bortset fra at der også kan udstedes visum til nære bekendte af tidligere udstationerede danskere. Jeg har boet i Uganda i 3år, men ikke været udstationeret, så den kan jeg vel heller ikke bruge?

Derfor bliver det nok til at det skal være min mand der indgiver ansøgningen - og det er vel også fint eftersom han har en fin intjening og opsparing og er i arbejde.

På reglernes ordlyd forstår jeg at det er lettere at få visum til en mindreårig (nivø, niece, barnebarn eller sponserbarn), hvis de rejser alene. Det har vi egentlig også forestillet os at Maria skal. Jeg ved at nogle flyselvskaber tilbyder en ekskorteringsordning hvor den mindreårig vil blive særligt serviceret og hjulpet under rejsen. Er der nogen der ved hvilke flyselvskaber (mener KLM har ordningen?)

Tror I, det ville være godt hvis både min mand og Jeg inviterede hende - altså at vi udflyder to seperate invitationer - eller vil det blot forvirrer? Tænker bare at så kan de jo tage dem begge i betragtning, eller vælge den "rigtige".

Hvor lang tid tror I vi skal regne med at sagsbehandlingen kan vare? Der er ikke længere visumkontor på den danske ambassade i Uganda, og ansøgningen skal derfor indleveres på den norske ambassade, der efter vores erfaring ikke lige er den hurtigeste knallert på havnen...
Sagen skal helt sikkert til udlændinge(ingen)service, og deres sagsehandlingstider kan jo godt være lange...

Vi planlægger besøg af Maria næste sommer, men hun skal jo først have lavet pas, så skal der søges, så skal sagen til US og så videre og så videre...

Jeg går ud fra at vi skal stille bankgaranti? Men på www.nyidanmark.dk, læser jeg at den besøgende skal have "tilstrækkelige midler" svarende til 350kr pr. dag, ved besøg hos familie. Frafalder dette krav ved at Jeg/min mand/os begge skriver under på at vi vil forsørge hende under opholdet? Og eventuelt stiller bankgaranti?

Hvis der er min mand der skal søge, så er det vel også i hans navn bankgarantien skal stilles? og det virker ret absurd, da jeg jo stadig har bankgaranti for ham... eller hvad man siger... kan han virkelig skrive under på/stille bankgaranti for at han vil forsørge sin søster når jeg i princippet (dog kun på papiret) forsøger ham og har stillet bankgaranti herfor?

Det blev mange spørgsmål - tak til de der vil tage sig tid til at læse den lange smørre.

Alt det bedste;

Linda
Billede

Billede
Vi venter os en chokolade-baby :)


Gift med Denis i Uganda d. 15 April 08
Ansøgning om familiesammenføring sendt i December 09
Denis fik Arbejds- og opholdtilladelse i marts 10

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: mindreårig lillesøster

Indlæg af fundiver199 » 26.06.2010 18:40:44

Hej Linda

Ja det er din mand, som skal invitere sin søster på besøg, og ikke dig. Men det giver jo lidt sig selv, at det i praksis er jer begge i fælleskab, der inviterer, når I lever sammen og er gift. Så der er naturligvis intet i vejen for at skrive, at det er jer begge, der betaler for rejse og ophold, og vedlægge ansøgningen lønsedler for jer begge to.

Bankgaranti og tilstrækkelige midler til rejse og ophold er to vidt forskellige ting.

Bankgarantien har til formål at sikre, at visumindehaveren rejser hjem igen, når ferien er slut, og bliver kun kræver, hvis der kan herske så stor tvivl om det, at alternativet ville være at afslå at udstede et visum.

Tilstrækkelige midler til rejse og ophold har til formål at sikre, at visumindehaveren kan opretholde tilværelsen på lovlig vis under ferien i Danmark d.v.s. uden at leve af lommetyveri, narkohandel, prostitution, sort arbejde eller andet.

Det burde være helt i orden, at det er jer, der betaler for det hele, og dokumenterer via lønsedler e.l, at I har penge til det.

Sagsbehandlingstiden for visum må siden 5. april 2010 højest være 60 dage.

baekkel
Indlæg: 36
Tilmeldt: 14.03.2008 14:19:28

Re: mindreårig lillesøster

Indlæg af baekkel » 28.06.2010 06:55:06

Mange tak for det fyldestgørende svar - det lyder som om det kan lade sig gøre at få besøg af lillesøster - det er vi glade for!

Jeg har lige et spørgsmål til: er der nogle grænser for hvor lang tid i forvejen man kan søge vism? Min mand rejser til Uganda til Jul, og det ville jo være smart hvis han kunne tage med sin søster til ambassaden og indgive ansøgningen. Vi håber at Maria kan komme i august så det er altså ca 8½ måned efter ansøgningen vil være indgivet - er det et problem?

Og er der nogle der kender til ordningen med ledsagelse af ørn der rejser alene, som flyselskaberne tilbyder?

Alt det bedste; Linda
Billede

Billede
Vi venter os en chokolade-baby :)


Gift med Denis i Uganda d. 15 April 08
Ansøgning om familiesammenføring sendt i December 09
Denis fik Arbejds- og opholdtilladelse i marts 10

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: mindreårig lillesøster

Indlæg af fundiver199 » 28.06.2010 07:25:17

Man kan højest søge om et visum 90 dage før den planlagte rejse. Så I må få en anden person til at følge søsteren hen på ambassaden, hvis din mand ikke selv er "hjemme" på det tidspunkt.

Besvar