Side 1 af 1
Visum til pige fra Tyrkiet
: 16.05.2010 11:39:12
af JensHolger
Jeg har været på ferie i Tyrkiet, hvor jeg mødte en sød pige. Vi har talt sammen i telefonen og over internettet rigtigt meget, og nu synes jeg det er på tide, at hun kommer op og ser hvordan jeg bor. Hvordan kan jeg sende hende et visum så hun kan komme og besøge mig?
Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 16.05.2010 12:26:38
af Betoncirkeline
Hejsa.
Det emne er oppe dagligt her på forummet, så det er der heldigvis en masse der ved noget om. Min mand fra Tyrkiet er her på visum lige nu.
Du kan bl.a. kigge dig rundt på forummet, her vil du blive meget meget klogere. Men se f.eks.
viewtopic.php?f=4&t=4776
Der er dog kommet et nyt visumkodeks siden min mand har søgt, derfor er nogle regler ændret. F.eks. skal hun have omkring 4200 Euro stående på en konto, og ikke 2000 Euro som mon man skulle.
Ellers kig på den danske ambassades hjemmeside i Tyrkiet, den er super overskuelig og der kan du se præcis hvad du skal gøre:
http://www.ambankara.um.dk/da/menu/Borg ... ebesoegmv/
Men se dig lidt omkring, og kom med sprgsmål.
Det er i øvrigt ikke dig der skal sende hende et visum, det er hende der skal gå til ambassaden i Tyrkiet og afleverer papirer. Det hun skal have fra dig er en invitation som skal udfyldes. I forbindelse med visummet er det hende der skal gøre det meste arbejde.
Mvh.
BC
Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 16.05.2010 13:30:30
af mh1
Endnu engang: man KAN ikke anskaffe et visum og sende det til den, man gerne vil have på besøg. Udlændingen skal SELV søge visum. Danskeren kan hjælpe ved at sende en invitation, og senere stille garanti.
For en kæreste/ven fra Tyrkiet er sikkerhedsstillelsen på knap 60.000 kr.
Betoncirkeline skrev "Der er dog kommet et nyt visumkodeks siden min mand har søgt, derfor er nogle regler ændret. F.eks. skal hun have omkring 4200 Euro stående på en konto, og ikke 2000 Euro som mon man skulle."
Det er delvist korrekt: man skal have 46 euro/dag, visum søges til. De knap 4200 euro er altså kun kravet, hvis der søges et 90-dages visum.
Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 16.05.2010 17:52:32
af fundiver199
Kære Jensholger
Velkommen til forum.
Du kan læse om visumansøgninger under "jeg vil... søge visum" samt på
www.nyidanmark.dk.
Du skal sende et invitationsbrev til din kæreste (blanket som du kan finde på nyidanmark) samt en kopi af dit pas og dine seneste 3 lønsedler.
Herefter skal din kæreste (f.eks. med din hjælp) udfylde ansøgningsblanket til schengenvisum og supplerende ansøgningsblanket til schengenvisum. Dem kan du også finde på nyidanmark.
Endelig afleverer hun så hele dynen i mindst to eksemplarer på den nærmeste danske ambassade sammen med nogle pasfotos og diverse papirer, som dokumenterer hendes egen jobsituation m.m. Kravene er nærmere beskrevet på ambassadens hjemmeside.
Herefter kan der ske en af tre ting:
1) Visum udstedes efter senest 60 dage.
2) Visum afslås.
3) Visum bevilges med på betingelse af, at du stiller bankgaranti på cirka 58.500 kroner. Den frigives så igen, når din kæreste er rejst hjem og henvender sig på den danske ambassade for at dokumentere, at hun har forladt Schengen i tide.
Visum til personer fra netop Tyrkiet er noget bøvlet i Danmark (kan du selv gætte hvorfor?).
Så derfor kan I med stor fordel overveje, om din kæreste måske kender nogen i et andet Schengenland, som hun kunne besøge, i stedet for at besøge dig. Det kune f.eks. være en onkel i Sverige, hvad ved jeg.
Et Schengenvisum skal nemlig søges til det land, hvor man regner med at bruge mest tid. Men det gælder til alle schengenlandene, og man har jo lov til at ombestemme sig i løbet af sin ferie

Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 16.05.2010 17:59:39
af fundiver199
P.S. Din kæreste kunne f.eks. også undersøge muligheden for, at hun som tyrkisk statsborger kunne få et visum til at holde ferie i nabolandet Grækenland. Det er jo sådan set meget oplagt, at naboer kunne have lyst til at besøge hinanden.
Fra schengenlandet Grækenland går der dagligt "indenrigs"fly til schengenlandet Danmark....
Jeg ved ikke, om det er nemt eller svært eller umuligt for tyrkiske statsborgere at få visum til et turistbesøg i turistlandet Grækenland.
Men muligheden er da så oplagt, at jeg ærlig talt synes, at det var på tide, om nogle af de mange forummedlemmer med ægtefæller og specielt kærester fra Tyrkiet gik i gang med at undersøge det i stedet for at blive ved med at indordne sig under hele det danske cirkus med bankgaranti og 45 EUR pr. dag og hvad ved jeg.
Så betragt dette som en opfordring til selv at komme i gang med at gøre noget ved jeres situation, alle jer med "interesser" i Tyrkiet.
Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 16.05.2010 18:43:40
af fundiver199
P.S. Da jeres forhold jo er relativt nyt, så kunne det måske også være en god ide og øge chancen for, at hun kan få et visum, om du besøgte hende lidt flere gange, inden hun søger om visum til Danmark, så I kan dokumentere, at I virkelig har et fast parforhold.
Tyrkiet ligger jo ikke så forfærdelig langt fra Danmark, og I kan vel for så vidt lige så godt mødes der som her. Og det er jo langt lettere for dig at rejse til Tyrkiet end omvendt.
Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 16.05.2010 19:52:27
af Betoncirkeline
Hej igen.
Ja mh har ret, selvfølgelig gæemte jeg lige at skrive at det er ca. 4200 Euro hvis du søger 90 dage. Det er bare mig der glemte at skrive at min mand har 90 dages visum!
Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 18.05.2010 10:57:24
af JensHolger
Det lyder som om det med det græske visum er den nemmeste og hurtigste løsning. Vi snakkede om det i går, og nu prøver hun at se om hun kan få et visum til at besøge noget familie, der også bor i Grækenland. Og så må vi se om vi kan finde en flybillet fra Athen til København.
Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 18.05.2010 11:37:52
af fundiver199
I skal så bare huske, at hun naturligvis ikke må skrive i sin ansøgning, at formålet med rejsen er at besøge dig. I stedet skal formålet med rejsen naturligvis være noget, som foregår i Grækenland.
Held og lykke med det, og meld lige tilbage, hvordan det går, så vi andre også kan blive klogere.
Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 24.05.2010 13:12:45
af akkaya
Undskyld jeg lige skriver i den tråd, men har lige et spørgsmål:
De 4200 euro som den tyrkiske statsborger skal dokumentere at have til rådighed til et 3 måneders visum - hvor længe skal de stå på tyrkerens konto? Er det nok, at han/hun låner de penge for een dag - sætter dem ind på sin konto - tager en kopi af bankkontoen hvori pengene står på, og dernæst trækker pengene ud igen? Eller skal pengene stå længere tid han hans/hendes konto?
For helt ærligt: der er vist mange tyrkere, der IKKE bare sådan lige har 4200 euro til rådighed!
Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 24.05.2010 15:08:48
af mh1
@ akkaya "der er vist mange tyrkere, der IKKE bare sådan lige har 4200 euro til rådighed!"
Ikke bare tyrkere, også mange andre - selv om euro er blevet billigere! Man skal så vidt jeg har forstået blot fremvise kontoudtog i forbindelse med visumansøgningen, så svaret må være at man kan hæve dem igen, så snart man har visum.
Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 24.05.2010 19:28:17
af Betoncirkeline
Da min mand søgte visum, viste han bare et kontoudskrift. To uger efter han kom til DK hævede han pengene igen.
Re: Visum til pige fra Tyrkiet
: 25.05.2010 13:36:04
af JensHolger
Nu har hun søgt visum til Grækenland, så må vi se hvor hurtigt det går. Jeg prøver at kigge efter et par afbudsrejser for at komme derned og hende med hjem, og så må vi se hvordan det hele kommer til at gå.