Side 1 af 1

Oneway billet ved indrejse til DK på Schengen visa

: 03.05.2010 08:34:34
af Namlakhorn
Hej alle,

Min kone søgte om Schengen visa i forbindelse med vores ferieophold i Danmark i juni (vi bor i Indien). Da vi afhentede visaet på DK-ambassaden i Bangkok, havde de udstedt et 90 dages - multiple - visa (hun havde søgt et 10 dages single visa). Det er jo kun dejligt.

Da jeg formentligt enten vil skulle arbejde i KBH fra august, eller blive sendt videre til anden destination, vil jeg høre om min kone kan ankomme til Danmark på hendes multiple visa med en enkelt-billet (altså uden at fremvise en returbillet eller en billet ud af Danmark ved check-in i afrejselufthavnen).

Vh
Namlakhorn

Re: Oneway billet ved indrejse til DK på Schengen visa

: 03.05.2010 16:11:43
af fundiver199
Nej det er desværre ikke muligt. Hun vil i givet fald blive afvist af flyselskabet ved indcheckning, fordi hun ikke opfylder immigrationskravene. Køb i stedet en billet, hvor hjemrejsen kan flyttes imod gebyr, hvis I ikke er sikre på, hvornår hun rejser hjem.

Re: Oneway billet ved indrejse til DK på Schengen visa

: 03.05.2010 17:45:14
af dotGusten
De fleste gange jeg har checket, har det været billigere at købe returbillet end enkeltbillet.

Hvis du køber en billet med returdato to måneder kan det være det billigste. Returrejsen kan nok kun udskydes i 3 måneder før den går tabt, men husk at meddele flyselskabet at i ikke kommer med returafgangen, når hun er kommet frem, så i ikke fortaber returbilletten som "No show".

Re: Oneway billet ved indrejse til DK på Schengen visa

: 04.05.2010 10:41:52
af skaanebo
Selv om man ikke benytter en returbillet til et flyselskab, og returbilletten dermed går tabt, kan man altid få den del af billetten, der udgør lufthavnsskatter m.m., udbetalt kontant fra flyselskabet. Det er typisk 100 kr. for hver lufthavn, man flyver til ved mellemlanding, så har man flere mellemlandinger kan det jo også løbe op.