Ægteskabudengrænser.dk

Hej alle..

Min mand og jeg står i den uheldige situation at vi er blevet temmeligt fejlvejledt af udlændingeservice, da vi indleverede vores ansøgning om familiesammenføring under de danske regler for tre måneder siden.

Min mand kom herop på turistvisum og derefter besluttede vi os for at vi gerne ville forsøge at søge om familiesammenføring under de danske regler selvom vi ikke opfylder 24-årskravet og jeg er under uddannelse. Det skal lige siges at vi er nygifte, så da vi søgte, søgte vi som faste samlevende, da vi har boet sammen i lange perioder i hans hjemland før. Grunden til vi valgte at søge var at min familie opmuntrede os til det, da de har syntes det var skørt at vi blev ved med at sige det er umuligt med de danske regler, når vi ikke en gang har gjort forsøget. Så vi forsøgte, uden at have de store forventninger.

Inden vi indsendte ansøgningen, ringede jeg to gange i forbindelse med andre ting også, til udlændingeservice og spurgte om der ville være nogle konsekvenser for os ved at søge om familiesammenføring mens min, på det tidspunkt, kæreste var i danmark på turistvisum, og begge gange lød svaret nej, der ville ingen konsekvenser være for os. Så vi ansøgte.

Kort inden de julelukkede ringede jeg ind igen for at høre helt præcist hvordan det forholdt sig mht. om min kæreste kunne blive her i landet mens de behandlede sagen eller ej. Og ved samme lejlighed spurgte jeg igen hvordan det kan være at den danske ambassade i min kærestes hjemland vejledte os i en retning, mens udlændingeservice vejledte os i en anden retning.
Det forholder sig nemlig sådan at min kæreste hver gang han har fået visum til danmark, dvs. 4 gange nu, har fået en lille note på tyrkisk, fra ambassaden, hvori der står at han risikerer indrejseforbud hvis han forsøger at søge om opholdstilladelse under sit ophold. Dette havde jeg allerede forklaret de to andre inkompetente piger fra udlændingeservice, som svarede at der ikke var nogen konsekvenser, og at ambassaden sikkert mente at man ikke måtte søge asyl.
Men den tredje gang jeg spurgte lød svaret helt anderledes.. Noget i retning af dette: Hvis I allerede har indsendt jeres ansøgning må I jo vente på udfaldet, men jeg tror at i højst sandsynligt godt kan forvente at din kæreste får indrejseforbud til danmark i op til 5 år. Jeg spurgte hvor jeg kunne undersøge om det virkelig forholdt sig sådan og hvorfor vi ikke havde fået det at vide noget før. dette kunne hun ikke svare på.. Jeg spurgte hvad vi skulle gøre.. for vi havde jo aldrig søgt om familiesammenføring med så dårlige odds hvis vi havde vidst at konsekvenserne kunne blive så sindsyge fatale for os.

Til sidst sagde hun at hun ikke gad diskutere en sag med mig som der endnu ikke var blevet afgjort og så lagde hun på.
Derefter besluttede min, på det tidspunkt kæreste, og mig os for at vi ville være på den sikre side, så derfor gik vi ned på rådhuset og fik en tid og blev viet en uge senere. ´Vi var ikke i tvivl om at vi gerne ville giftes, men vi har bare været stædige. Vi ville ikke lade de danske myndigheder tvinge os til at blive gift før vi selv besluttede os for at det var det rette tidspunkt med økonomi og alle de ting man gerne vil have på plads.

Vi frygter at han får indrejseforbud til dk i op til 5 år og ingen vil vejlede os i udlændingeservice. Jeg har sendt et brev til vores sagsbehandler hvor jeg skriver at hvis det forholder sig således at han risikierer indrejseforbud, så vil vi i al rimelighed trække vores ansøgning tilbage, men har ikke fået noget svar.

Mine spørgsmål:

1: Er det juridisk set muligt og lovligt at min mand kan få indrejseforbud fordi vi har søgt om familiesammenføring i danmark?
- bliver det virkelig betragtet som en forbrydelse? --> han er rejst ud af landet inden hans visum udløb, for en sikkerheds skyld. vi ville ikke benytte os af deres processuelle ophold når vi ikke ved hvilke konsekvenser det kan få for os.

2: Hvis min mand risikerer at få indrejseforbud til dk, gælder dette forbud så kun i dk eller kan han heller ikke få visum til tyskland? Vi har nemlig planer om at glemme alt om de danske regler og søge over eu reglerne til sommer. men måske er det ikke længere muligt pga. deres vildledende vejledning:(

Håber der er en eller to der ved noget om det og har tid og mod på at læse alt dette jeg fik skrevet. Beklager det blev lidt langt, men det er svært at gøre det kort når det handler om udlændingeservice.

Godt nytår...

Hvis din mand får et indrejseforbud, så vil det kun være gældende i Danmark, men det vil alligevel gøre det meget svært for ham at få et almindeligt Schengenvisum til et andet Schengenland.

Hvis du bosætter dig i et andet EU/EØS-land, så er alt dette imidlertid irrelevant, da din mands ret til indrejse og ophold så er fastlagt i opholdsdirektivet, og den ret tilsidesætter et indrejseforbud, med mindre dette forbud skyldes, at din mand er til fare for den nationale sikkerhed, sundhed eller orden.

Det er jo for sent at gøre noget ved det nu, men i bund og grund er det altså jeres familie, der har "vejledt" jer temmelig dårligt. For der er altså ingen grund til at søge om familiesammenføring efter de danske regler, hvis man er under 23½ år, med mindre man har en begrundet formodning om, at man kan få dispensation, d.v.s.

1) Man har særbørn i Danmark og disse har regelmæssigt samkvem med begge deres forældre.

2) Man er flygtning og gift med en person fra sit hjemland, hvor man stadig ikke sikkert kan tage ophold.

3) Man lider af en sygdom, der ikke kan behandles i ægtefællens hjemland.

4) Man arbejder indenfor et erhverv, som er på positivlisten.

Det lyder som om, dine forældre bare har svært ved at acceptere, at reglerne er, som de er, eller også tror de fejlagtigt, at en ansøgning om FS afgøres ved en form for lodtrækning.

Så du burde have modstået deres pres om, at I skulle aflevere en udsigtsløs ansøgning og insisteret på, at de i stedet skulle sætte sig ned og læse, hvordan reglerne er, hvis de ikke troede på, hvad du fortalte dem.

Men heldigvis tror jeg dog ikke, at der kan ske den helt store skade ved, at I har søgt. I har bare spildt jeres egen og US tid samt et ansøgningsgebyr og skabt nogle falske forhåbninger hos dine forældre.

I stedet burde du bare være flyttet til et andet EU/EØS-land i mindst 10 uger, og det kunne du jo have gjort for længe siden. Men ok den erkendelse er du så også kommet frem til nu, og bedre sent end aldrig.

Du kan læse om bestemmelserne for karensperiode i det seneste visumpraksisnotat fra Udlændingeservice:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4 ... raksis.pdf

Den relevante tekst starter på side 36 og lyder som følger:

9.6 Karensperiode – tre eller fem år

En udlænding, der tidligere har benyttet et Schengenvisum til at søge om videregående ophold, dvs. har indgivet ansøgning om asyl eller opholdstilladelse, har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland ud over et meddelt visums gyldighed, eller som i øvrigt har overtrådt visumbetingelserne, kan som udgangspunkt ikke få Schengenvisum igen i en karensperiode på tre år eller fem år fra udrejsen af Danmark.

Perioden, hvor en udlænding som udgangspunkt ikke vil kunne få Schengenvisum, vil være fem år, hvis den pågældende i forbindelse med et tidligere visumophold har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland uden fornøden tilladelse i mere end en måned ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.

Det samme gælder i de tilfælde, hvor en udlænding efter indrejsen i Danmark udvises ved dom eller ved administrativ beslutning, hvor en udlænding efter indrejsen i Danmark indgiver ansøgning om opholdstilladelse her i landet, eller hvor en udlænding søger om asyl i et andet Schengenland.

En karensperiode for udstedelse af visum er forskellig fra et indrejseforbud og kan således have forskellig tidsmæssig udstrækning. En udlænding vil som udgangspunkt ikke kunne få Schengenvisum i en periode på tre år, hvis den pågældende efter indrejsen har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland i op til en måned ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.

For udlændinge, der har søgt om forlængelse af visumopholdet og i den forbindelse ikke overholder de af udlændingemyndighederne fastsatte udrejsefrister, gælder tilsvarende reg-ler om karensperiode.

9.6.1 Hvornår tildeles der ikke karensperioder?

Der tildeles ikke karensperioder ved indgivelse af ansøgning om ægtefællefamilie-sammenføring, familiesammenføring med en fast samlever og familiesammenføring, hvor ansøgeren er et mindreårigt barn under 15 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2.

Det samme gør sig gældende ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9 c, stk. 1, på grundlag af familiemæssig tilknytning til en herboende ægtefælle eller fast samlever, eller på grundlag af familiesammenføring med et mindreårigt barn un-der 15 år.

Der tildeles endvidere ikke karensperioder ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere i Danmark, ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, på grundlag af fri-byordningen, eller hvis udlændingen indgiver og opnår opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6.

En udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse, vil imidlertid i alle tilfælde ifalde en karensperiode, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse er at forlænge opholdet her i landet, og at det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse.

Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor en ansøger tidligere er meddelt afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til 24 års-reglen, og hvor ansøgeren indgiver en ny ansøgning om opholdstilladelse på samme grundlag, selv om den pågældende ikke opfylder alderskravet.

Som det fremgår af ovenstående, så tildeles der ikke karensperioder ved ansøgning om familiesammenføring, med mindre der er særlige grunde til at antage, at det primære formål med ansøgningen er at forlænge et ophold i Danmark.

Og det kan man absolut ikke sige i jeres tilfælde, da din mand jo slet ikke har benyttet ansøgningen om familiesammenføring til at forlænge sit ophold i Danmark. For at en karensperiode overhovedet kan komme på tale, må det således være en absolut nødvendig forudsætning, at visumindehaveren er blevet i Danmark i længere tid, end visummet var gyldigt.

Og herudover skal der så også have været tale om en form for "ond tro", d.v.s. det skal være indlysende, at ansøgningen ikke kunne føre til bevilgelse af opholdstilladelse.

Her er det en vurderingssag, om manglende opfyldelse af 24-års reglen er nok til, at man er i "ond tro", når det er første gang, man søger. Men jeg synes absolut, at det er vældig fornuftigt, at din mand er rejst hjem, for der er jo ingen grund til overhovedet at løbe den form for risiko.

Mange tak, det er en lettelse at høre at det ikke er så slemt som jeg frygtede.

Min mand og jeg har kun kendt hinanden i tre år. Derfor har vi ventet med at gifte os, søge om familiesammenføring osv. så vi kunne være sikre - det er jo en stor beslutning. Vi har boet sammen i hans hjemland i 1½ år, men vi besluttede sidste år, at jeg burde færdiggøre min uddannelse, så derfor vendte jeg tilbage til dk.
Til sommer er vi dermed klar til at benytte os af EU reglerne.
Igen tak for hjælpen.
Ha et godt nytår.
Mvh.

ja, det er trist, at du har fået forskellig rådgivning hos us, og det er jo ikke nogen trøst, at det vist ofte sker.

Men fundiver199 mener du, at hvis man gifter sig og indgiver ansøgning om FS under lovligt ophold på besøgsvisum i DK, og at man umiddelbart lever op til de stillede krav, og ansøger alligevel får afsl, at ansøger så

1) ikke får "karantæne" - men fortsat ville kunne få besøgsvisum til DK og
2) at man så kan få chance nr. 2 ved muligheden med de 10 uger i eks. Tyskland

Jeg var af den opfattelse, at bevilget processuelt ophold, var sidestillet med visum indtil US afgørelse, og at man så ikke kunne blive "stemplet" for overtrædelse af visumfristen. Har jeg opfattet det forkert - idet alle jo så som sådan ellers løber en risiko ved at de bliver her under processuelt ophold.

1) Nej der gives ikke automatisk visumkarantæne i den situation, du beskriver. Der gives kun karantæne, hvis US vurderer, at ansøgningen primært har haft til formål at forlænge visumopholdet med en periode på "processuelt ophold". Jævnfør den tekst, jeg har fremhævet med fed.

2) Der er jo ikke tale om en "ekstra chance" men om, at man søger om noget helt andet efter et helt andet regelsæt. Hvis man søger om kørekort og dumper til køreprøven, så står dette jo heller ikke i vejen for, at man senere kan søge om optagelse på et lærerseminarium eller om spiritusbevilling til en restuation eller et værtshus.

Man søger vel ikke om noget helt andet - men på en anden måde, med andre betingelse - men målet er jo det samme; alt få lov til at bo sammen i DK.

Kroshka skrev:Jeg var af den opfattelse, at bevilget processuelt ophold, var sidestillet med visum indtil US afgørelse, og at man så ikke kunne blive "stemplet" for overtrædelse af visumfristen. Har jeg opfattet det forkert - idet alle jo så som sådan ellers løber en risiko ved at de bliver her under processuelt ophold.

Der er jo tale om en bestemmelse, der alene har det formål, at US kan skride ind over for et åbenlyst misbrug af muligheden for at opnå processuelt ophold. Så ja teoretisk set løber alle en risiko ved at blive i Danmark på processuelt ophold. Men hvis man har rent mel i posen og rent faktisk forventer, at man vil få tilladelse til FS, så er der ikke noget at bekymre sig om.

Men derimod skal man nok ikke benytte sig af muligheden for processuelt ophold, hvis man på forhånd ved, at man har en dårlig familiesammenføringssag, fordi der er et eller flere af kravene, som man helt åbenlyst ikke opfylder.

Kroshka skrev:Man søger vel ikke om noget helt andet - men på en anden måde, med andre betingelse - men målet er jo det samme; alt få lov til at bo sammen i DK.

Jo juridisk set søger man om noget helt andet, idet man søger efter en helt anden lovgivning. Og i dette tilfælde endda efter en lovgivning, hvor både den lovgivende og den dømmende myndighed er en anden.

Hvis du forsøger at tage erhvervskørekort til bus eller lastbil og dumper til køreprøven, så var målet med din ansøgning af opnå et levebrød. Hvis du senere søger om optagelse på lærerseminaret, så var målet igen at opnå et levebrød.

Men alligevel er der jo ikke tale om, at du får "en anden chance", men derimod om, at du søger om noget helt andet. Og hvor det forhold, at du dumpede til køreprøven, ikke har nogen som helst betydning for, om du kan blive optaget på lærerseminaret eller ej.

Det er fuldstændig det samme, der gør sig gældende, hvis man søger om FS efter de danske regler, får afslag og herefter flytter til et andet EU/EØS-land, hvor ens ægtefælle så søger om opholdskort efter EU-reglerne.

P.S. Det er rigtigt, at begge regelsæt har det tilfælles, at man får lov til at bo sammen i Danmark eller et andet EU/EØS-land. Men derudover er det helt forskellige rettigheder og pligter, man har som henholdsvis familiesammenført efter Danmarks nationale regler og familiemedlem til en EU-borger.

Så man kan heller ikke sige, at det er det samme, man opnår, ved at søge efter de to forskellige regelsæt.

En ansøgning indgivet som kærester, hvor parret går hen og gifter sig vil det som hovedregel give afslag på ansøgningen pga. proforma.

ZB skrev:En ansøgning indgivet som kærester, hvor parret går hen og gifter sig vil det som hovedregel give afslag på ansøgningen pga. proforma.

En ansøgning som kærester er at sammenligne med samlevende. Og så skal man have boet sammen i 18 måneder eller mere, og det kan jo kun lade sig gøre i udlandet, når den, der ikke er dansker, ikke må opholde sig mere end højst 6 måneder pr. år i Danmark. Med mindre der er tale om en EU borger, der arbejder i Danmark.

Og når der indgives en ansøgning med dokumentation for, at man har boet sammen i mindst 18 måneder, burde det ikke ændre noget at man gifter sig.

Har man ikke dokumenteret at man har boet sammen i mindst 18 måneder, og pludseligt gifter sig efter ansøgningen er indleveret, ville det i hvert tilfælde få mine tanker ledt hen på et eller andet, der lige skal reddes i land.

Man kan jo også have boet sammen i 18 måneder i Danmark, hvis udlændingen har en selvstændig opholdstilladelse for at studere eller arbejde i Danmark. Og den slags opholdstilladelser er der jo uddelt temmelig mange af i de senere år, så situationen er vel ikke helt ualmindelig.

Hvis folk først gifter sig, efter de har søgt om FS, så viser det da ikke andet end, at de ikke har sat sig ordentligt ind i reglerne, før de søgte. Og hvis man har til hensigt at indgå et proforma ægteskab, så kan man jo bare sørge for at gifte sig, inden man søger om FS. Så omvendt beviser det da heller ikke noget som helst, at folk har giftet sig, før de afleverede ansøgningen.

Så hvis det er rigtigt, at US automatisk giver afslag p.g.a. proforma, alene fordi ægteskabet først er indgået efter, at ansøgningen om FS er afleveret, så siger det da alene noget om, at der hersker en nærmest sygelig form for mistænksomhed og en komplet forskruet tankegang blandt beslutningstagerne i US eller i Integrationsministeriet afhængig af, hvem af de to parter, der har fastlagt den praksis.

Som et konkret eksempel har ÆUG´s email rådgivning lige fået en henvendelse fra en person, hvis kæreste er au-pair i Danmark, og hvis visum udløber 10 jan. De havde ikke sat sig ind i reglerne og forsøgte at aflevere en ansøgning om FS, selvom de ikke var gift.

Af rent praktiske grunde kan det næppe lade sig gøre for parret at blive gift, inden kvindens visum udløber. Og det betyder så, at hun må rejse hjem og herefter søge om et nyt visum, så hun kan komme tilbage 3 måneder senere, hvorefter de så kan gifte sig og søge om FS.

Og så er det ærlig talt, at jeg får lyst til at spørge, hvorfor man ikke bare kan give dette par lov til at aflevere en ansøgning om FS, hvor afgørelsen så bliver gjort betinget af, at de indgår ægteskab inden for èn eller anden rimelig tidsfrist?

Hvilket positivt formål tjener det at gøre FS til et administrativt forhindringsløb, og at mistænkeliggøre alle de danskere, som ønsker at leve sammen med deres udkårne i deres eget fædreland, alene fordi de ikke har magtet at sætte sig ind i et sindsygt kompliceret regelsæt og/eller at planlægge alting minutiøst mange måneder i forvejen?