Side 1 af 1

Turist visa til Schengen

: 05.10.2009 16:48:55
af lbrj
Jeg har sat mig en åbenbart meget vanskelig opgave. Netop at give min kone mulighed for at møde min Danske familie.
Sagen er den, at min kone er Irakisk statsborger, vi har været gift i tre år og i den tid har det ikke været muligt at lade min Danske familie møde konen.

Vi fik afslag på turist visa, med begrundelse at irakiske statsborger ikke kan tvangshjemsendes til Iraq, så da Danmark begyndte at tvangshjemsende Irakere, øjnede jeg en chance, og kontaktede US. De kunne dog oplyse mig, at denne særlige regl for Irakere stadig er i kraft, og hun derfor vil blive afvist med samme begrundelse. Jeg kunne dog søge om familie sammenføring, og så undlade at gøre brug af denne, men søge visa efterfølgende, så ville de formodentligt se posetivt på visa ansøgningen. Dette er dog ikke aktuelt for os, idet vi ikke bor i Danmark, og ikke ønsker at bosætte os i Danmark, jeg vil bare gerne have mulighed for at vise konen hvor jeg kommer fra, og lade hende møde min familie, noget som jeg egentligt anser som værende et naturligt ønske. Da min far sidder med iltapparart er det ikke aktuelt at sende ham på en lang flyvetur, samt evt. sundhedsforsikring formodentligt ville være urimeligt høje.

Mit spørgsmål er derfor -

Er der noget land i EU (Schengen området), hvor det er muligt at få turist visa til som Irakisk statsborger, således at vi evt. kunne planlægge rejsen så min kone kunne møde familien, og vil det være lovligt at benytte et visa til et schengen land, til at lave en sviptur igennem Danmark?

Re: Turist visa til Schengen

: 05.10.2009 18:06:45
af fundiver199
Det vil være fuldt lovligt at lave en "sviptur" fordi Danmark på et Schengenvisum, som er udstedt af et andet Schengenland.

Jeg kender ikke til alle Schengenlandenes visumpraksis, men den er formentlig generelt meget restriktiv overfor netop irakiske statsborgere i alle landene, så det er ikke nogen nem opgave for din kone at få et visum. Og man vil også se på, at hun tidligere har søgt visum til et andet Schengenland (Danmark) og fået afslag, idet man ikke accepterer "shopping" mellem de forskellige Schengenlandes ambassader.

Din kone vil derfor skulle finde på en rigtig god forklaring på, hvad hun skal i et andet Schengenland end Danmark, når hun nu er gift med en dansker og i øvrigt tidligere har søgt om visum til Danmark og fået afslag.

Den eneste fremkommelige metode er derfor formentlig, at du bosætter dig i et andet EU-land end Danmark, f.eks. i Sverige. Så SKAL myndighederne nemlig udstede et visum til din kone uanset hendes nationalitet, og det oven i købet ganske gratis og i løbet af højest 4 uger.

Og når visumbesøget er overstået, ja så kan du jo flytte tilbage til det land, hvor I bor nu, og som jeg kan forstå må være et ikke-EU land.

Jeg ved, det er meget bøvlet, men sådan er det altså desværre, når man har giftet sig med en person fra et asylland.