Side 1 af 2
Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 03.09.2009 08:45:16
af PEB
Hej alle!
Først tak for al den gode information herinde! Det var en uvurderlig hjælp i forbindelse med visum ansøgningen til min, dengang, forlovede i oktober sidste år! Det gik forbløffende godt, men ansøgningen kom heller ikke forbi US, men blev behandlet på ambassaden i Ankara.
Siden da er jeg blevet gift med Pınar, og jeg har ved en tilfældighed selv fået job i Tyrkiet.
Vi kunne godt tænke os at prøve at søge visum med multiple entries i den maximale tid, så vi i det halve år kan tage til Danmark med kort varsel hvis muligheden skulle opstå. Der er blandt andet en 90 års fødselsdag og jul i den kommende tid.
Men hvordan forholder jeg mig til ansøgningen?
De spørger om Duration of stay i felt 25? Er det max. 90 dage? Og hvad med "Date of arrival" og "Date of departure" i felterne 30 og 31? Vi ved jo ikke pt. hvornår vi kommer og rejser igen. Det var netop planen at holde den mulighed åben.
Jeg overvejer at skrive 1. november 2009 til 29. april 2010. Det giver 180 dage. Men tvivlen gnaver.
Sidste år søgte vi visum 20.-31. december, men da flybilletten hjem (som vi på det tidspunkt overvejede at ændre) var den 26. december, fik vi kun visum til og med den 26. Jeg ser for mig hvordan Pınar tager til Ankara med flybilletter til min farmors fødselsdag i november og kun får visum til det ene besøg!
Er der andre der har forsøgt sig med multiple entries? Hvordan gjorde i? Og hvordan gik det?
Al hjælp modtages med kyshånd!
Venlige hilsen,
Peter
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 03.09.2009 11:32:54
af dotGusten
Det ser ud til at være praksis, at ambassaden kun giver visum til præcis den periode, hvor flybilletten er gyldig, selv om udlændingeservice har givet tillladelse til 90 dage og multiple entries.
Det kan jo omgås ved at bestille en flybillet, hvor der er indrejse og udrejse adskilt af 89 dage, og samtidig betale så meget for flybilletten, at den kan ændres. Og derved har man mulighed for at købe yderligere flybilletter senere.
Visumet gælder fra indrejse i Schengen og 6 måneder frem.
Lad være med at bede om visum til mere en 90 dage, da i så formentligt bare ryger i skraldespanden for ikke at have sat jer ind i reglerne.
En god kommunikation med ambassaden kunne evt. løse problemet?
Og husk, at ambassaden anbefaler, at man ikke køber flybillet, før visum er givet, men at flybilletten er nødvendig ved afhentning af visa.
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 03.09.2009 15:16:14
af PEB
Tak for dit svar DG! Ja god komunikation er en fordel. Sidste år var erfaringerne noget blandede afhængig af hvem jeg havde fat i på ambassaden, så derfor tænker jeg det vil være en fordel at høre om andre har stået i en lignende situation.
Ideen om flybilletten der kan ændres er rigtig god! Tak for den! Men så får vi vel "kun" visum som er gyldigt i de 90 dage og ikke i de 180 som vi gerne ville have? Vi har ikke tænkt os at søge om mere end 90 dage men vil gerne have mulighed for at placere dagene inden for de maximalt 180 dage.
Nu er udgangspunktet at søge 90 dage med multiple entries, inden for datoerne nævnt i mit første indlæg, og så bruge tricket med flybilletten du nævner. Måske får vi så visum der er gyldigt i 3 mrd. men så må vi søge igen - selvom det både er dyrt og besværligt for os.
Og så vil jeg selvfølgelig lige give et kald til ambassaden. Er der andre som har erfaringer med noget lignende vil jeg også meget gerne høre fra jer!
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 04.09.2009 17:40:34
af dotGusten
Visumet er gyldigt i 6 måneder, men man må kun ophold sig i Schengen i 90 dage.
Dvs. man kan f.eks. rejse ind i 30 dage, ud i 60 dage, ind i 30 dage, ud i 30 dage og ind i 30 dage.
Alt dette løber op i 90 dage i Schengen og 90 dage ude af Schengen.
Altså 90 dages ophold i Schengen indenfor en 6 måneders periode.
På
http://www.kalendersiden.dk kan du finde en kalender til at printe ud, så du kan tælle dage. Det er meget vigtigt at holde tal på dagene i opholdet, og husk at en dag tæller ud fra kalenderdagen, og ikke ud fra klokkeslæt.
Ankomst d. 1. april kl. 01.00 tæller lige så meget som ankomst 1. april kl. 23.00 - men du spilder en hel dag på det sidste.
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 04.09.2009 21:36:40
af PEB
Hmm, da vi fik visum sidste år stod der i visaet: "Duration of stay 11 days". Men der stod også: "From 21-12-08 Until 31-12-08"
Det opfatter jeg som at vi kun kunne bruge det i lige netop de 11 dage i december, og ikke f.eks. i januar hvis vi ikke fik det brugt som planlagt i december?
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 05.09.2009 07:47:56
af dotGusten
Du har ret. Det fremgår også af andre visa.
Du må se om du kan få ambassaden i tale, så de kan finde forståelse for dine ønsker.
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 06.09.2009 11:43:30
af Kroshka
sund fornuft er ikke altid det, der er mest af i visa afdelingerne rundt omkring - men snarere nogle standard ting, de beder om.
jeg har nu to gange været med til at få visa til min kæreste fra ukraine - begge gange var vi i stand til at få multiple entry visa. det er mit indtryk, at vi var heldige første gang - hvor det gik vi us i dk. jeg tror ikke det er helt normalt at udstede multiple entry visa første gang. men det fik vi altså - også uden af stille garanti skønt det var hendes første gnag i schengen - og ikke havde som sådan noget at komme tilbage til ua for (job, bolig, familie osv.)
embassasen i kiew siger som standard, at de vil se billet ved afhentning af visa.
jeg har så henvendt mig til dansktalende visa-medarbejder, for at finde logikken i, at ved multiple visa (som jo mulighed lige så mange ind- og udrejser, som man kan nå indenfor perioden - dog med max ophold i 90 dage) - skal fremvise første billet.
hun har nu ikke skullet fremvise billet for hverken første tur for det pågældende visa - eller andre efterfølgende ture. og hvorfor skulle hun da også det, når man har godkendt at hun kan komme og gå som hun vil - bare hun ikke overskrider de 90 dage indenfor de 180 dage.
selv om det er en lang tur fra f.eks. tyrkiet - kan man jo køre i bil (det har jeg selv gjort flere gange) - og det kan man også fra ukraine og andre steder. og så foreligger der jo ikke nogen billet.
så jeg tror det brude være et spørgmål om, at få fat i en person ved ambassaden, der kan sætte sig lidt udover deres standard "check-liste"
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 06.09.2009 12:51:40
af fundiver199
Jeg har lige læst det oprindelige indlæg igen, og PEB´s kone havde jo kun søgt om et single entry visum.
Og så er det vel meget naturligt, at det kun bliver udstedt for præcis den periode, som man har købt en flybillet til. Da visum jo under alle omstændigheder er brugt op i samme øjeblik, man har sat sig ind i flyveren og forladt dansk territorium igen.
Man må derfor gå ud fra, at hvis PEB´s kone får bevilget et multible entry visum næste gang, så vil dette faktisk være gyldigt i 6 måneder, uanset hvilke rejsedatoer der så end står på den flybillet, hun viser, når hun henter visum på ambassaden.
For i modsat fald vil ambassaden jo annulere en del af visum, og det er naturligvis ikke meningen.
Man skal også huske, at kontrollen af flybilletter på ambassaden kun er en ekstra kontrol, idet ambassaden i princippet bare kontrollerer, om man opfylder immigrationskravene.
Hvis ambassaden ikke foretog denne kontrol, så ville de personer, der ikke opfylder immigrationskravene, blive afvist ved indchekning til deres fly eller - hvis dette svigter - ved paskontrollen i Schengen.
Når man har et multible entry visum, er man på ingen måde fritaget for kravene om at være i besiddelse af en rejsesygeforsikring og en gyldig billet til returrejse eller vidererejse inden for den periode, hvor ens visum er gyldigt.
Ambassaden hjælper bare ikke en med at kontrollere, om man opfylder kravene ved den 2. eller 3. rejse, så det må man selv sørge for er tilfældet, hvis man ikke vil risikere at blive afvist ved indcheckning i lufthavnen.
Dette er helt tilsvarende, hvad der gælder for en dansker, som rejser på ferie til et land udenfor EU, hvor man tillader visumfri turistophold for danskere. Hvis vi ikke kan fremvise en gyldig billet til retur- eller vidererejse ved indcheckning i lufthavnen, så kan vi i mange tilfælde også risikere at blive nægtet rejse af flyselskabet eller blive afvist i paskontrollen ved indrejse i det pågældende land.
I praksis er det noget forskelligt, hvor stringent man tolker denne regel i forskellige lande, men langt de fleste lande, som jeg kender til, har den i det mindste på papiret.
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 06.09.2009 13:17:55
af Kroshka
jeg ved ikke om det i princippet er ok - men synes bare ikke at det giver mening i "multiple entry visa" sammenhæng - idet det jo er et meget mere åbent og fleksibelt visa end de typiske.
og jeg ønskede blot at gøre opmærksom på, at det i hvert tilfælde ikke var krævet, efter man gjorde dem opmærksom på det.
og i forvejen kan man jo sige, at såfremt man præsenterer end billet, der kan refunderes og ændres efter behag... tja, så forstår jeg egentlig ikke hvad de skal bruge en billet til, der jo reeelt ikke er mere værd end det papir den er trykt på...
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 06.09.2009 13:24:18
af fundiver199
Kroshka skrev:og i forvejen kan man jo sige, at såfremt man præsenterer end billet, der kan refunderes og ændres efter behag... tja, så forstår jeg egentlig ikke hvad de skal bruge en billet til, der jo reeelt ikke er mere værd end det papir den er trykt på...
Helt enig. Men ikke destro mindre har langt de fleste lande altså stadig en regel om, at turister og andre besøgende skal dokumentere deres mulighed for at forlade landet igen ved at fremvise en gyldig billet til returrejse eller vidererejse. Og en sådan regel har vi så også i Schengen, lige som de har det i Thailand, Kina etc. etc.
Hvor meget mening det giver i praksis, det ved jeg ikke, men hovedtanken er vel, at man ikke vil risikere at stå med ansvaret for turister, der hverken har en billet, som de kan bruge til at rejse hjem på, eller penge til at købe en ny.
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 06.09.2009 13:37:40
af fundiver199
I øvrigt stiller Danmark også officielt det krav, at billetten ikke må kunne hverken ændres eller refunderes, eller i hvert fald er der nogle ambassader, der stiller det.
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 06.09.2009 13:55:06
af Kroshka
Det giver sandsynligvis nogen - men næppe stor direkte og hurtig effekt på gældende love og regler, systemer m.v., at der drøftes herinde.
Men det giver stor mening at der udveksles meget erfaring, så vi kan lære lidt og få nogle stald-tips, for at undgå trælse faldgrupper og situationer pga systemets manglende hjælp, rådgivning og fleksibilitet.
Når jeg inviterer skriver jeg under på, at jeg ville dække alle udgifter og bla. bla. bla. i forbindelse med besøget, og det inkluderer vel egentligt også at få returneret visum-haver. Nå, men lad nu det ligge.
Jeg ville blot gøre opmærksom på, at det er muligt at køre i privat bil til Schengen - uden man kan dokumentere noget som helst frem og tilbage. Det kan så godt ske, at man i sådanne tilfælde normalt skal kunne dokumentere alderledes økonomi - men det har dog ikke været krævet i vores tilfælde. Og igen - hvis det kræves - så vil det jo som udgangspunkt kun være i forbindelse med det første besøg, når vi taler om multiple entry visa.
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 06.09.2009 14:17:39
af fundiver199
Når man søger om visum, så skal man bl.a. skrive, hvilket transportmiddel rejsen vil blive foretaget med. Og skriver man her "bil", så giver det vel sig selv, at man hverken kan eller skal vise en flybillet, idet bilen jo i sig selv sikrer en muligheden for at rejse hjem igen.
Omvendt vil det ikke være særlig troværdigt, hvis en person møder op i lufthavnen med en enkeltbillet og fortæller, at han har tænkt sig at foretage tilbagerejsen i en privat bil. Så denne person vil derfor blive stillet overfor et krav om at købe en returbillet eller en billet videre til en helt 3. destination, inden han rejser ind i Schengen.
Så måske er der alligevel en smule mening bag al galskaben

Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 06.09.2009 14:26:22
af Kroshka
fundliver199 - jeg tror du har ret langt hen af vejen. desværre...
(men jeg vil da gerne som en indskudt bemærkning sige, at der langt fra er garanti for, at en ukrainsk bil er i stand til både at kunne køre frem men også tilbage...

)
Re: Multiple entries Visum til min kone. Erfaringer søges!
: 10.09.2009 16:08:30
af PEB
Tak for en fin diskussion. Jeg har i dag sendt en mail til ambassaden på dansk, og så håber jeg de vil hjælpe mig videre i sagen. Grunden til at jeg ikke ringer først, er fordi jeg tidligere har snakket med en engelsktalende dame som ikke virkede specielt interesseret i hverken at lytte eller hjælpe. Nu glæder jeg mig til at se hvad der så sker. Og så skal jeg nok skrive om det her.
Hilsen Peter