Side 1 af 1

residence permit eller visa?

: 16.08.2009 16:01:16
af lbrj
Jeg har et spørgsmål, vedr. hvilke rettigheder et residence permit giver.

Jeg er en Dansk mand, der bor og arbejder i Irland, vi er ved at få tingene på plads med først visa til min Irakiske kone, og efterfølgende et Irsk residence permit.

Vi har været gift i 3 år nu, men har på intet tidspunkt kunne få visa til Danmark, idet min kone fik afslag grundet de særlige forhold for Irakere og Somaliere. (Jeg boede i DK da vi søgte visa).

Nu til spørgsmålet, skal det når hun har sit residence permit i Irland stadig søges om visa for at vi kan besøge Danmark, jeg ville gerne præsentere min kone til resten af min familie. Det vil dreje sig om et kort besøg, max en uge, Eller giver hendes resident permit til Irland ret til at besøge andre EEC lande?

På forhånd tak for svar.
Lars

Re: residence permit eller visa?

: 16.08.2009 16:26:43
af fundiver199
Forudsat at I har søgt opholdskort til din kone efter EU-reglerne og ikke efter nationale irske regler, så vil hendes opholdskort (residence permit) fritage hende for eventuelle visumkrav i alle de øvrige EU-lande.

Så I kan altså godt tage på familiebesøg sammen i Danmark, uden at hun skal søge om visum.

Og hvis I på et senere tidspunkt ønsker at bosætte jer i Danmark, så skal I bare sørge for at søge om et nyt opholdskort til hende i Danmark senest 3 måneder efter hendes ankomst til landet.

3 måneder er således grænsen for, hvor lang tid ad gangen, man må opholde sig i et andet EU-land end det, hvor man har fast bopæl, uden at skulle registrere sig hos myndighederne.

Re: residence permit eller visa?

: 16.08.2009 16:33:09
af Kim P. Nyberg
Du kan slippe uden om alle disse hurdler, ved at bruge EU-reglerne. Med dem i hånden, kan hun følge med dig overalt i EU/EØS, uden at skulle vise andet end sit pas. Når I kommer til DK, skal hun søge om et EU-opholdskort, idet hun er medfølgende ægtefælle til en EU-borger. Med den status har både du og hun nogle rettigheder fra dag 1. Rettighederne er ens over hele EU, idet det er EF-Domstolen der fastsætter dem.

Som medfølgende ægtefælle til en EU-borger, kan indrejse og ophold ikke nægtes hende, med mindre hun er til fare for landets sikkerhed eller sundhed.

Re: residence permit eller visa?

: 16.08.2009 16:52:00
af lbrj
Takker for jeres svar.

Vi søger opholdskort til Irland efter EEC reglerne, så det ifølge jeres svar, skulle jeg snart endelig kunne præsentere hende for resten af familien.

Det bliver ikke aktuelt at søge opholdskort til Danmark, det har vi som situationen ser ud lige nu fravalgt. Der er jo også mange andre ganske udemærkede lande man kan være i... ;-)