Om der skal stilles bankgaranti for at invitere nogen på besøg på turistvisum anhænger dels af, hvilket land den besøgende er fra, dels af en konkret vurdering af risikoen for, at vedkommende ikke vil rejse hjem igen, inden visum udløber.
Der
kan stilles krav om bankgaranti, hvis ansøger er fra et land i asyllandegruppen eller immigrationslandegruppen. Men der
skal ikke nødvendigvis stilles krav om bankgaranti, bare fordi ansøger er fra et land i en af disse grupper.
Er ansøger fra et land i turistlandegruppen, kan der
aldrig stilles krav om bankgaranti. Og det samme gælder, hvis den, der inviterer, er ansøgers ægtefælle, far, mor eller barn.
Bankgarantien bliver frigivet, lige så snart den besøgende har forladt Schengen og dokumenterer dette ved at henvende sig på den danske ambassade i det land, hvor han/hun har fast bopæl.
Hvis man søger om familiesammenføring, medens den besøgende opholder sig i Danmark, kan bankgarantien ganske rigtigt "genbruges". Dog er beløbet en anelse større, når der skal stilles garanti i.f.m. familiesammenføring.
Du kan se inddelingen i landegrupper og læse om visumreglerne i det hele taget på:
http://www.nyidanmark.dk