Så er vi også i DK
: 08.07.2009 18:11:13
Ja så er vi i DK og har været det siden 14. juni. Min kæreste fra Uganda søgte om turistvisum på den norske Ambassade den 15. december 2008 og visumsticker blev udleveret den 11. juni 2009.
Alle dokumenter, billeder osv. har været perfekt organiseret fra vores side, så ovenstående ventetid er et generelt eksempel på ventetiderne i US.
Men prøv lige at høre slutforløbet: 14. maj stiller jeg bankgaranti til US, som 19. maj "meddeler" den norske Ambassade i Kampala at der kan udstedes visum.
25, maj og resten af ugen ringer min kæreste dagligt til ambassaden for at høre om hun kan hente sit pas. Ambassaden kender ikke noget til noget visum. Nå, det er er nok noget med noget diplomatpost som går via "snail-mail", så vi venter til ugen efter. Ambassaden kender stadig ikke til noget visum. Vi ringer til US, som oplyser at at visuminstruktioner forlængst er sendt til ambassaden og at ambassaden må lede en ekstra gang. Ambassaden nægter at have modtaget noget visum.
Så rejser jeg til til Kampala, hvor jeg ringer til ambassaden for at høre hvad det der foregår. Ambassadens danske medarbejder oplyser at man har kigget listerne igennem og at der ikke er noget at komme efter; man har ikke modtaget instruktioner om visum til min kæreste.
Så møder jeg personligt op på ambassaden den 3. juni og det er så en af de få gange i mit liv hvor jeg havde synligt CITRONMUND, og efter lidt mundhuggeri med den danske medarbejder (som var synligt stresset og presset, det må være medarbejderens undskyldning) går medarbejderen med til at ringe hjem til US og checke tingene. Vi venter ½ time i sofaen og så kommer hun tilbage meget venlig og vi får at vide at visum kan afhentes næste dag.
Hun forklarer samtidig hvad der er sket: Instruktioner fra US er sendt pr. fax d. 19. maj, men faxen er aldrig gået igennem. Jeg har tidligere på året gjort den norske ambassade opmærksom på at deres fax ikke virker, men intet er blevet gjort åbenbart. Samtidig har US ikke tjekket kviteringen på deres fax maskine om at transmissionen er gået igennem. Det er bare sådan noget en 1 års kontorelev kan i søvne, men den slags detaljer går man ikke så meget op i US. Jeg kan forstå hvis det var biografbilletter, det handlede om, men det er jo folks liv og familie det handler om:-( Og hvad nu hvis vi havde været meget autoritetstro og ikke brokket os, så ville vi stadig gå og vente på visum...
VH
Forest
Alle dokumenter, billeder osv. har været perfekt organiseret fra vores side, så ovenstående ventetid er et generelt eksempel på ventetiderne i US.
Men prøv lige at høre slutforløbet: 14. maj stiller jeg bankgaranti til US, som 19. maj "meddeler" den norske Ambassade i Kampala at der kan udstedes visum.
25, maj og resten af ugen ringer min kæreste dagligt til ambassaden for at høre om hun kan hente sit pas. Ambassaden kender ikke noget til noget visum. Nå, det er er nok noget med noget diplomatpost som går via "snail-mail", så vi venter til ugen efter. Ambassaden kender stadig ikke til noget visum. Vi ringer til US, som oplyser at at visuminstruktioner forlængst er sendt til ambassaden og at ambassaden må lede en ekstra gang. Ambassaden nægter at have modtaget noget visum.
Så rejser jeg til til Kampala, hvor jeg ringer til ambassaden for at høre hvad det der foregår. Ambassadens danske medarbejder oplyser at man har kigget listerne igennem og at der ikke er noget at komme efter; man har ikke modtaget instruktioner om visum til min kæreste.
Så møder jeg personligt op på ambassaden den 3. juni og det er så en af de få gange i mit liv hvor jeg havde synligt CITRONMUND, og efter lidt mundhuggeri med den danske medarbejder (som var synligt stresset og presset, det må være medarbejderens undskyldning) går medarbejderen med til at ringe hjem til US og checke tingene. Vi venter ½ time i sofaen og så kommer hun tilbage meget venlig og vi får at vide at visum kan afhentes næste dag.
Hun forklarer samtidig hvad der er sket: Instruktioner fra US er sendt pr. fax d. 19. maj, men faxen er aldrig gået igennem. Jeg har tidligere på året gjort den norske ambassade opmærksom på at deres fax ikke virker, men intet er blevet gjort åbenbart. Samtidig har US ikke tjekket kviteringen på deres fax maskine om at transmissionen er gået igennem. Det er bare sådan noget en 1 års kontorelev kan i søvne, men den slags detaljer går man ikke så meget op i US. Jeg kan forstå hvis det var biografbilletter, det handlede om, men det er jo folks liv og familie det handler om:-( Og hvad nu hvis vi havde været meget autoritetstro og ikke brokket os, så ville vi stadig gå og vente på visum...
VH
Forest