Det er ligemeget, om han har været her kort eller længe, han skal jo i givet fald søge om forlængelse af sin første arbejds-/opholdstilladelse (mig bekendt gives der stadig en arbejdstilladelse når man får opholdstilladelse til studier). Hovedsagen er, at han efter endt højskoleophold skal have et arbejde, som begrundelse for forlængelse. Bliver der bøvl, så henvend jer til den nærmeste retshjælp (de er GRATIS, for Århus og omegn kan jeg anbefale
http://www.aarhusretshjaelp.dk/), som sagt har tyrkiske statsborgere særlige rettigheder, men det kan være vanskeligt at få dem..
Man kan blive viet i DK, hvis man har lovligt ophold, dvs. er her som turist, studerende eller arbejdstager. Man kan ikke blive gift, hvis man fx er asylansøger.
Din kæreste skal fra Tyrkiet medbringe bevis på, at han ikke er gift, dvs. han skal gå på det lokale Nüfus Dairesi og bede om at få en frisk Nüfus Cüzdani, og få den stemplet med et apostille-stempel (= legalisering). Desuden skal han få sin Nüfus Cüzdani oversat af en autoriseret oversætter, gerne i Tyrkiet, det er langt det billigste.
Gå ind på
http://www.uhdigm.adalet.gov.tr/ og vælg Apostil Şehri Veren Makamlar, der står alle byer, som har apostille-kontorer. HUSKAT han skal gøre det snarest muligt efter at have fået ny Nüfus Cüzdani, visse lande kræver at dokumentet højst må være 3 mdr. gammelt. Det koster lidt, men ikke tusindvis af kroner.
Hvis/når I skal giftes, skal I henvende jer til jeres bopælskommune. I skal udfylde en ægteskabserkæring og sende den til Folkeregistret sammen med:
Fødsels, dåbs- eller navneattest (for dig) + den oversatte og legaiserede Nüfus Cüzdani samt kopi af pas og opholdstilladelse.
Så skulle der komme en 'prøvelsesattest' og det skulle kunne lade sig gøre at blive viet.
