krikris skrev:En anden måde a løse dette problem var måske også at man ikke kunne blive i dk på et process ophold på et visum ved ansøgning om FS, men at den udenlanske partner, måtte tage hjem og vente. Tror virkelig til det ville give et helt andet flow i visum behandlingstider, og man slap for en masse gisninger og formodninger. Men det er jo igen en politisk beslutning.....
Jeg har nu svært ved at se, hvorfor danskeres ægtefæller skulle tvinges til at rejse til den anden side af jordkloden og afvente resultatet af en sagsbehandling, hvis de allerede befinder sig i Danmark. Men du har i hvert fald ret i, at den måde, som tingene kører på i dag, er fuldstændig ulogisk.
Og hvad angår Keffs beretning om, hvordan tingene foregår i Østrig, så viser den vel bare, at hele dette spørgsmål omkring indvandring er politisk betændt, ikke bare i Danmark men også i en del andre EU-lande.
For mig at se er det eneste rimelige da, at en EU-borger kan få udstedt et visum til sin ægtefælle uden unødigt ophold. Og at parret herefter kan bo sammen i Europa, medens deres ansøgning om familiesammenføring bliver behandlet.
Selvfølgelig kan man da mene, at folk skal søge om familiesammenføring med det samme, hvis det er det, de ønsker. Men så må man jo sørge for, at sagsbehandlingstiden for familiesammenføring kommer ned på noget rimeligt, d.v.s. allerhøjest 3 måneder og væsentligt mindre i ukomplicerede sager.
Og er det i grunden ikke meget naturligt, at et par ønsker at tilbringe tid sammen i den ene parts hjemland, før de beslutter, om det er der, de vil bo sammen, eller måske et helt andet sted? Så hvad er formålet med at tvinge folk til at søge om familiesammenføring, før de er 100% sikre på, at det faktisk er det, de ønsker?
Hele denne forhalingstaktik, restriktioner omkring visumudstedelse og så videre kan da kun skyldes, at man i bund og grund nærer modvilje mod i det hele taget at tillade familiesammenføringer.
Men her må politikerne i både Danmark og Østrig og flere andre lande altså efter min mening acceptere, at der er nogle individuelle frihedsrettigheder, som skal have en højere prioritet end vælgerflertallets ønske om at begrænse indvandringen fra bestemte lande eller kulturer.
Forrige lørdag havde Politiken et interview med en kendt amerikansk politisk kommentator, hvis navn jeg desværre ikke kan huske. Men han havde den meget interessante pointe, at det er en stor misforståelse, når vi i Europa tror, at hele denne diskussion om islam og mulismer er global.
Det er den ikke, det er en rent europæisk diskussion. Og medens vi i Europa og ikke mindst Danmark bruger oceaner af tid og energi på at forholde os til marokkanske immigranter, irakiske asylsøgere og muslimske fundamentalister i Pakistan og Afghanistan, så går det helt hen over hovedet på os, at alt dette kun er et "sideshow" til de virkeligt afgørende ændringer, der sker i Verden i disse år.
Og som er, at tyngdepunktet i den globale økomomi og dermed også magtbalancen i Verden flytter væk fra Europa og over mod specielt Asien med lande som Kina og Indien i spidsen.