Visum FRA Tyrkiet

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af klm » 15.06.2009 20:11:25

Hej allesammen.

Jeg befinder mig pt. i Tyrkiet hos min kæreste og skal være her til november. Til den tid vil jeg meget gerne have min kæreste med hjem til DK på et 3 måneders turistvisum.
Da jeg er under 24 år og ikke har hverken job eller et sted at bo i DK når jeg kommer hjem er det min mor der sender en invitation..

Som jeg har forstået det skal min kæreste have en rejseforiskring men kan vi vente med at tegne den indtil visum ER givet?

Min kæreste har arbejde hernede men da han arbejder sort vil han ikke kunne fremvise de sidste 4 måneders lønsedler. Er der nogen der har erfaring med om det kan være grund nok til at de ikke giver ham visum?

Når jeg kigger på nyidanmark.dk skriver de kun at han skal have en rejesforsikring men når han kigger på de tyrkiske hjemmesider står der at han også skal have en livsforsikring.. Nogle der ved om sidstnævnte er nødvendigt?

Og til sidst... Vi har planlagt at gifte os til oktober (hvilet min mor osse vil skrive i invitaitonen) Så når/hvis han kommer til DK vil vi altså være gift. Skal min mor så stille bankgaranti.?

Håber der er nogle der kan hjælpe.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af fundiver199 » 15.06.2009 20:46:18

Ja allerførst kan vi starte med, at din kæreste ikke kan få et visum til Danmark, hvis det er din mor, som inviterer ham. Tyrkiet hører nemlig til i den såkaldte "immigrationslandegruppe med referencebegrænsning", og her hører en datters kæreste ikke til blandt de personer, som man kan invitere til at besøge sig i Danmark.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/v ... besoeg.htm

"Følgende lande er for tiden placeret i den del af immigrations-landegruppen, hvor man skal have en vis tilknytning til den person, man ønsker at besøge:

Armenien, Aserbajdsjan, Bangladesh, Bosnien-Hercegovina, Burundi, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Egypten, Elfenbenskysten, Eritrea, Etiopien, Gambia, Georgien, Ghana, Hviderusland (Belarus), Indien, Jordan, Kenya, Kina, Libanon, Makedonien (FYROM), Marokko, Moldova, Montenegro, Rusland, Rwanda, Serbien, Sierra Leone, Sri Lanka, Sudan, Togo, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Vietnam og Yemen.

For statsborgere fra denne gruppe gælder, at der som udgangspunkt gives visum til ægtefæller, faste samlevere, kærester og forlovede, børn uanset alder, forældre, søskende og deres ægtefæller.
"

Din mor kan derfor invitere sin egen mor (din mormor) eller sin søster til Danmark, men ikke din kæreste.

Hvis din kæreste ikke har søgt om visum til Danmark allerede, og især hvis han aldrig tidligere har været i Danmark, så vil jeg faktisk anbefale jer at glemme alt om at søge visum til Danmark og i stedet søge om et visum til Sverige.

Sverige har nemlig en langt mere lempelig visumpraksis for tyrkiske statsborgere end Danmark, og et visum til Sverige kræver for så vidt ikke andet end, at din kæreste kan bevise, at han råder over tilstrækkelige økomomiske midler til at betale for både billet og ophold. Og det kan f.eks. dine forældre jo hjælpe ham med ved at sætte nogle penge ind på hans bankkonto.

Og herudover bliver han så naturligvis nødt til at "digte" en historie om, hvorfor han gerne vil til Sverige. Og det siger sig selv, at du ikke på nogen som helst måde må indgå i den historie. For hvis hovedformålet med hans rejse er at besøge en kæreste i Danmark, så skal han søge om visum til Danmark.

Men det "sjove" er bare, at både Danmark og Sverige er med i Schengensamarbejdet. Så derfor gælder et visum til Danmark også fuldt ud i Sverige og omvendt. Så har din kæreste først fået et visum til Sverige, så kan han fuldt lovligt "ombestemme" sig og tilbringe det meste af sin ferie i Danmark.

Men han er altså nødt til at sige, at han har til hensigt at holde ferie i Sverige. Og naturligvis vil det være helt ideelt, hvis I kender nogen i Sverige, som han kan sige, at han gerne vil besøge, og som måske ligefrem vil skrive under på et invitationsbrev.

Men i modsat fald må han vel bare sige, at han gerne vil besøge "sine venner i Stockholm" uden at komme nærmere ind på, hvilke venner det drejer sig om.

En yderligere bonus ved at søge om visum til Sverige i stedet for Danmark er så, at det normalt vil blive udstedt i løbet af 2-6 uger, hvor det i Danmark tager 4-6 måneder. Og desuden risikerer du ikke at blive bedt om at stille en bankgaranti på 56.500 kroner, hvilket du gør, hvis du inviterer din kæreste til Danmark.

klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af klm » 16.06.2009 06:58:55

Tak for svar.

Det "sjove" er så bare at det er præcis hvad vi prøvede sidste år. En af min kærestes venner sendte ham en invitation fra Sverige men han fik ikke visum da de ikke troede på at han ville forlade landet. Grunden til at vi søgte fra Sverige var netop at vi havde hørt det skulle være meget nemmere og at ventetiden var væsentlig kortere...

Er det nye regler det her med at min mor ikke må sende en invitation? Vi kontaktede nemlig US sidste år da han havde fået afslag fra Sverige for at høre om hun kunne sende ham en invitaion og der fik vi ad vide at det godt kunne lade sig gøre.

Er det så bedre at vente med at søge visum til vi er blevet gift og at jeg så sender invitaionen? Jeg har adresse hoss min mor nu. Men da det kun er et turistvisum han skal have er der vel ikke de samme krav som ved FS (hér tænker jeg på intægt, boligkrav osv.)Det skal siges at det ikke er vores hensigt at søge om FS når han kommer hertil.

Mvh Kristine

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af skaanebo » 16.06.2009 07:31:05

Mener du, at din kæreste fik afslag, fordi svenske myndigheder vurderede, at han ville tage fast ophold i Sverige og ikke vende retur til Tyrkiet?

Det er klart, at man skal sandsynliggøre, at man har en åbenbar grund til at vende hjem efter et besøg til et Schengen-land. Det kan være i form af arbejde, studie eller ægtefælle eller børn i Tyrkiet. Men har man intet job, intet studium og ingen ægtefælle i Tyrkiet, så siger det sig selv, at man heller ikke har nogen god grund til at vende retur til Tyrkiet.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af skaanebo » 16.06.2009 07:33:51

P.S. Hvis du stadig har adresse i Danmark, så kan du jo fint selv stå for invitationen. Som kærester kan du godt invitere ham. Men din mor vil ikke være i stand til at stå for invitationen. Jeg ved, at ambassaden faktisk misinformerer om denne mulighed. Folk får afslag, når en forælder invitererer, selv om ambassaden selv har opfordret dem til den løsning.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af fundiver199 » 16.06.2009 07:51:11

Kære Kristine

Om en visumansøgning imødekommes eller ej, det afhænger altid af en individuel vurdering, hvor man bl.a. kigger på ansøgers "tilbagevendelsesforudsætninger". Så hvis din kæreste er ung og hverken har arbejde, studie, børn eller fast ejendom, som binder ham til Tyrkiet, så kan det være årsagen til, at han ikke fik et visum til Sverige.

De danske regler har ligget nogenlunde fast i lang tid, men nogen gange bliver et land flyttet fra en landegruppe til en anden. Så det er muligt, at Tyrkiet tidligere har været i en anden landegruppe, hvor man kunne invitere hvem som helst, man havde lyst til.

Men det er også muligt, at du bare har fået forkert besked, da du spurgte sidste år. Det sker desværre også, da det jo kun er mennesker, der arbejder i Udlændingeservice og på ambassaderne. Så de kan også af og til miste overblikket over de mange regler og bestemmelser og komme til at give et forkert svar, specielt hvis svaret bliver givet mundtligt. Og derfor er det meget vigtigt, at man tager sig tid til at læse de skriftlige vejledninger på Udlændingservice og ambassadernes hjemmesider, i stedet for blot at forlade sig på mundtlig information fra en tilfældig ansat.

I behøver for så vidt ikke at gifte jer, for at du kan invitere din kæreste til Danmark. Men hvis I er ugifte, så vil du nok blive bedt om at stille en bankgaranti på 56.500 DKK. Og da din kæreste allerede har fået afslag på visum til èt Schengenland, så er der desværre nok en forøget risiko for, at han også vil få afslag på en ansøgning i Danmark.

Den absolut sikreste og hurtigste måde at få et visum til din kæreste er derfor, at I gifter jer, og at du bosætter dig i et andet EU-/EØS-land end Danmark, f.eks. i Sverige. Så har du nemlig retskrav på, at din mand får udstedt et gratis visum "uden unødigt ophold", d.v.s. i løbet af nogle få uger.

Og efterfølgende kan I så også anvende EU-reglerne til familiesammenføring, først i det andet EU-/EØS-land og herefter i Danmark, hvis I har lyst til at flytte videre til Danmark.

Det kræver dog, at du er dansk statsborger, og at du kan forsørge både din mand og dig selv. Så for at kunne anvende EU-reglerne er du nok nødt til at finde dig et arbejde eller tilmelde dig en SU-berettiget uddannelse og supplere din SU med studielån og/eller fritidsjob.

Hvis I gifter jer vil sandsynligheden for, at han kan få et visum til Danmark, dog stige noget, og samtidig skal du ikke stille bankgaranti. Men der vil stadig blive kigget på din økonomi, og hvis hverken du eller din mand har nogen videre indkomst, så er jeg ikke sikker på, om visum vil blive bevilget, heller ikke selvom I er gift.

Så så længe du står uden arbejde eller anden indkomst, så er det måske mest realistisk, at I tilbringer tid sammen i Tyrkiet, som I jo også gør det nu.

klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af klm » 16.06.2009 17:12:36

Tak igen.

Puhaaaa...

Skaanebo: Ja grunden til at han fik afslag var at de ikke troede på at han ville rejse tilbage til Tyrkiet til trods for at han havde papirer fra sin arbejdsplads der havde skrevet at han havde fået 3 måneders ferie og altså havde et job at vende tilbage til. Han har en stor familie i tyrkiet (dog ingen børn) Og så er han 40 år. Der stod ikke beskrevet hvad de byggede derese afslag på andet end at de altså ikke havde tiltro til at han ville rejse hjem igen.

Min mor har idag ringet til US og fået bekræftet at hun ikke kan sende ham en invitation.
Vores plan er (og har hele tiden været) at vi gifter os til oktober. Vi har kendt hinanden i godt 2 år og vi har masser af billeder af os og jeg har gemt samtlige flybilletter fra mine rejser dertil. Kan det virkelig være rigtigt at jeg ikke kan få ham på besøg i 3 mdr. eller bare nogle uger?!?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af fundiver199 » 16.06.2009 17:38:28

Nej du kan godt invitere din kæreste til Danmark, hvis du har fast bopæl i Danmark eller er udstationeret i udlandet for en dansk arbejdsgiver. Så du kan godt invitere din kæreste, men din mor kan ikke invitere ham. Din kæreste skal så bare vedlægge ansøgningen en kopi af dit invitationsbrev samt din sidste årsopgørelse fra skattevæsenet.

Og det er så her, at jeg kan blive noget bekymret over, om visum vil blive bevilget, hvis du har bopæl i Danmark men ikke har nogen videre indtægt eller formue. Og i øvrigt også bor hos dine forældre. Og oven i dette kommer så, at din kæreste sidste år søgte om visum til Sverige men fik afslag.

Men I må vel bare prøve at søge, og så se, hvad der sker. I skal dog være forberedt på, at det sandsynligvis vil tage et sted mellem 4-6 måneder at få en afgørelse på en ansøgning om visum til Danmark, og at du givetvis vil blive bedt om at stille en bankgaranti på 56.500 kroner, hvis I søger som ugift par.

Søger I som gift par, vil det stadig tage 4-6 måneder at få en afgørelse på din kærestes visumansøgning, men du vil ikke skulle stille bankgaranti. Så hvis det er planen, at I gerne vil rejse til Danmark sammen efter jeres bryllup i oktober, så skal din kæreste søge om et visum allerede nu. Og så må han bare skrive i ansøgningen, at I har til hensigt at gifte jer i oktober, inden I rejser til Danmark sammen.

Hvordan det vil komme til at fungere i praksis, det ved jeg ikke, men det må vel blive noget med, at ambassaden så skal have en kopi af jeres vielsespapirer og undersøge deres ægthed, inden visum kan udstedes. Ligesom man i forvejen skal fremvise en flybillet og kvittering for tegning af en rejseforsikring, når man henter sit visum. Men disse detaljer må I hellere spørge de ansatte på den danske ambassade om.

klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af klm » 16.06.2009 17:46:45

Ok.

Ja det er nemlig grunden til at vi går igang nu. Vi vil meget gerne fejre jul og nytår i DK og også derfor søgte vi gennem Sverige sidste år.. Men det gik desværre ikke.

Hvis vi tager på ambassaden og søger inden vi bliver gift, og bliver gift mens de behandler ansøgningen, ved du så om jeg skal stille bankgarantien? Er vi bedre stillet hvis vi bliver gift inden vi tager på ambassaden?

jerry
Indlæg: 583
Tilmeldt: 01.07.2007 16:58:43
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af jerry » 16.06.2009 18:05:38

Hej Kristine.

Undskyld jeg maaske spörger om noget som ikk kommer mig ved, men hvor gammel er du? Du skriver at din kæreste er 40 aar og din mor ringede for dig til us? Tænker bare om İ ville risikere at ryge under pro forma mistanke ved at söge visum til dk?

Vi har selv været hele möllen igennem(ikk med mistanke om pro forma) og det er en laaaaaaaaaaaang og sej kamp. Tænker det sammen som Fundiver, om İ ville risikere afslag fra dk ogsaa, eftersom der allerede er givet afslag fra Sverige.

Men da vi sögte visum fra TR i tidernes morgen, boede jeg dernede, det vil sige jeg havde ingen indtægt i dk, da jeg boede og arbejdede i TR, dette var ikke noget problem.. MEN min mand(paa det tidspunkt kæreste) stod ogsaa selv for ALLE udgifter i forbindelse med hans visum.

Med hensyn til at din mand arbejder sort, saa gör störstedelen af tyrkerne det dernede, eftersom det som regel kun er folk der er ansat ved det offentlige der faar lönsedler og ansættelseskontrakt. Men hvis din kæreste kan faa sin arbejdsgiver til at skrive at han kan vende tilbage til sit job efter besöget i dk, saa vil det være nok dokumentation med hensyn til job.

Hermed ikk sagt at saa er alt i skönneste orden, for der er som sagt en hel del regler for tyrkiske ansögere og andre ansögere for immigrationslandegruppen.

Umiddelbart ville jeg ikk nævne noget om at İ gifter jer inden İ skal söge visum. Men ved, at det er i de færreste tilfælde at der gives afslag til ægtefæller(dette citeret direkte fra en medarbejder ved us). Men der er selvfölgelig forbehold, saa det er altsaa ikk en garanti desværre.

Angaaende forsikring, saa er det som Skaanebo skriver, först naar visum er givet at man skal fremvise forsikring, returbillet og et kontoudskrift hvoraf det fremgaar at ansöger har 2000 euro staaende. Tror det sidste kun er gældende i TR, har i hvert fald hört her paa forum, at mange andre ikk har oplevet det i andre lande.

Forsikringen skal dække op til 30.000 euro og er en ganske almindelig rejseforsikring.
Hvis İ skal have tegnet én paa et tidspunkt, saa kan jeg varmt anbefale Güven Sigorta, som ogsaa er anbefalet og derfor ogsaa godkendt af den danske ambassade i TR. De er 100% inde i hvordan forsikringen skal tegnes.


Ved ikk om det vil være umuligt at faa visum til dk for jer, da det jo nok kommer an paa om de vil give afslag af samme grund som Sverige, eller ene og alene paa grund af Sveriges afslag.
Men ellers saa forbered jer paa en meget lang og sej kamp og en ventetid paa op til 4-6 maaneder plus/minus.
Dette er ikk for at være sortseer at jeg skriver det, men det er værd at tage med i sine overvejelser.

klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af klm » 16.06.2009 18:50:13

Ja jeg er allerede skeptisk :? Jo der er 17 års forskel på os så har osse selv tænkt på at de vil mistænke proforma men i og med at vi har så mange billeder og jeg stadig har mine flybilletter så håber jeg at det ikke bliver et problem. Jeg er rigtig bange for at søge til DK og han så endnu engang får et afslag (dette vil vel nedsætte hans mulighed for at få visum igen) Vi har en anden mulighed: Han har en god veninde i Tyskland som han har kendt gennem de sidste 7 år. Er der nogen der ved om det er ligeså svært at få visum til Tyskland.?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af fundiver199 » 16.06.2009 19:28:17

Jeg vil stærkt fraråde, at din kæreste søger om flere visa til Schengenlande med det påskud, at han gerne vil besøge nogle fjerne bekendte. Det vil efter al sandsynlighed blot resultere i nye afslag og samtidig gøre det endnu sværere for ham at få et visum med dig som referenceperson.

Du er den person i Europa, som han har den absolut stærkeste tilknytning til. Og derfor er chancen for, at visum bliver bevilget, også størst hvis det er dig, som inviterer ham, og ikke en anden person. Og især gælder dette naturligvis, hvis I når at blive gift, inden hans visum skal udstedes.

klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af klm » 16.06.2009 19:52:11

Ja ok det lyder klogt nok.

Så prøver vi med at jeg skriver en invitation.
Men fraråder i at jeg skriver at vi skal giftes? Vil de så tro at vi vil søge om FS.?
I modsat fald skal jeg stille en bankgaranti som jeg ikke har.

Og er der nogle der ved noget om hvorvidt han skal have en livsforsikring eller om det er nok med en rejseforsikring?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af fundiver199 » 16.06.2009 20:27:59

En rejseforsikring er nok. Og jeg ville personligt vælge at spille med åbne kort og fra start af gøre det klart, at I har tænkt jer at gifte jer inden rejsen til Danmark.

Man får ikke automatisk afslag på en ansøgning om visum, fordi man er gift, idet der skal være en konkret grund til at tro, at din mand vil søge om familiesammenføring, medens han er i Danmark, for at visum vil blive afslået.

Så om noget er det lettere og ikke sværere at få et visum til Danmark, hvis man allerede er gift med en dansker. Og sådan bør det naturligvis også være, da der jo er et ret åbenlyst formål med besøget i Danmark, hvis man er gift med en dansker.

Men nu må jeg jo også indrømme, at jeg er blevet lidt nysgerrig. Har I da slet ikke tænkt jer at leve sammen, efter I er blevet gift? Eller er det meningen, at I gerne vil bo i Tyrkiet?

klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Re: Visum FRA Tyrkiet

Indlæg af klm » 16.06.2009 20:42:22

Haha jo selvfølgelig vil vi bo sammen. Med jeg vil selvfølgelig helst bo i Dk og han vil helst bo hér i Tyrkiet så nu er jeg hér frem til december og så vil jeg jo gerne ha ham til Dk, for det første for at besøge familie og venner, men osse for at se om han kunne forestille sig at bo dér.
Så må vi se hvor vi ender henne.

Skal jeg skrive i invitaitonsbrevet at jeg "bor" hernede nu.? Jeg har stadig adresse i Dk. Jeg har været hér siden Maj så jeg har ca 1 1/2 måned tilbage hvorefter jeg vil tage en smuttur til Grækenland for at få et stempel i passet og så komme tilbage igen. Når vi så bliver gift til oktober får jeg automatisk 5 års opholdstilladelse (har jeg hørt?!?) Det går jeg ud fra er ganske normalt hernede eller vil de se skævt til mig hvis jeg skriver det? Grunden til jeg gerne vil skrive det er så de ved at vi har boet sammen over en længere periode.

Skal jeg undlade at skrive at han har søgt visum før (til Sverige) og fået afslag? De finder vel alligevel ud af det i løbet af ganske kort tid.

Og til sidst vil de have faste datoer for hvornår han gerne skulle komme eller er det nok bare at skrive november/december.?

Besvar