Side 1 af 2
Visa når mig og min kæreste mødes i udlandet.. svensk
: 19.05.2009 13:09:30
af carwash
Hej alle..
Vi fik afslag på besøg visa fra den svensk ambassade i Tehran.
jeg 28, er dansk statsborger bosat i malmø på 3.år og har fast og godt betalt job, min kæreste 21år og studerne ved uni. og bosat i Iran.
Efter vi fik Afslag på besøg visa til SE. så har vi aftalt vi mødes i udlandet (syria) i juli i 3 uge, mens vi er der nede søger vi visa derfra og måske enda bliver gift dernede for at gøre tingene nemmere.. mine spørgsmål er:
-1 kan vi søge visa mens vi er begge to der nede??
-2 kan det la sig gøre at presse den svenske Ambassade at få visa til kæresten så hun kan tage med mig efter endt 3 uge?
-3 eller skal vi bare gifte os der og søge om ophold via den ambassaden med det sammen??
hilsen herfra
: 19.05.2009 13:33:05
af skaanebo
Som jeg har forstået det, så ønsker I alene visum til din kæreste og ikke en egentlig opholdstilladelse. Og når I er gift, så går det heldigvis noget lettere.
Som dansker i Sverige kan du gøre brug af EU-retten til at få besøgsvisum til din ægtefælle. Så når I først er gift, har du med andre ord en ret til at få din ægtefælle på besøg i Sverige. Og Sverige skal tilmed udstede visum gratis og "uden nødigt ophold", hvilket i praksis vil sige inden for 2 uger. På Sveriges ambassade skal I blot dokumentere, at I er blevet gift, og du skal medbringe en udskrift af dit svenske personbevis med "ändamål inbjudan" påført, og personbeviset må helst ikke være mere end en måned gammelt.
visa
: 19.05.2009 13:58:33
af carwash
Tak Skaanebo..
hva er "ändamål inbjudan"??
og hvorfor må man ikke have en personbevis ældre end en mdr. jeg har svensk ID kort udstedt af Nordea og jeg har kun et personbevis udstedt af Skatteværket da jeg flyttede til malmø for godt og vel 3 år siden..
dvs hvis vi bliver gift i udlandet her i Juli mdr. så kan vi gå direkte til den svenske ambassade og få et ægtefælde visa til damen og tage hende med hjem til SE?
vi er alligevel i udlandet 3-4uge så kan vi lige så godt spare det penge hun skal hjem og prøve fra hjemlandet..
hilsen herfra
skaanebo skrev:Som jeg har forstået det, så ønsker I alene visum til din kæreste og ikke en egentlig opholdstilladelse. Og når I er gift, så går det heldigvis noget lettere.
Som dansker i Sverige kan du gøre brug af EU-retten til at få besøgsvisum til din ægtefælle. Så når I først er gift, har du med andre ord en ret til at få din ægtefælle på besøg i Sverige. Og Sverige skal tilmed udstede visum gratis og "uden nødigt ophold", hvilket i praksis vil sige inden for 2 uger. På Sveriges ambassade skal I blot dokumentere, at I er blevet gift, og du skal medbringe en udskrift af dit svenske personbevis med "ändamål inbjudan" påført, og personbeviset må helst ikke være mere end en måned gammelt.
: 19.05.2009 14:22:26
af skaanebo
Personbevis i Sverige udstedes til mange forskellige formål ("ändamål" på svensk), og derfor skal du hen på Skatteverket og bede om et friskt eksemplar (højst en måned gammelt, når det indleveres på ambassaden), og det skal naturligvis være udstedt til det rigtige formål, altså indbydelse af udlænding, som skal have visum - du kan også bestille det på Skatteverkets hjemmeside og få det tilsendt med posten.
Så når I er blevet gift, så er det blot at tage hen på ambassaden, og så får din nye ægtefælle sit visum i løbet af to uger. Normalt siger man, at man skal søge visum i det land, hvor man også bor (Iran), så måske kan der være lidt forvirring på ambassaden i Syrien, men det burde dog være til at løse på stedet, eftersom du gør brug af EU-retten og ikke af national svensk lovgivning om udstedelse af visum.
: 19.05.2009 14:37:18
af skaanebo
PS. Du burde da allerede kende til processen med at få personbevis, når du skal invitere en udlænding, eftersom I jo for nylig har fået afslag på visum til din kæreste.
At personbeviset skal være friskt er vel, fordi man vil sikre sig, at dine oplysninger er opdateret (adresse, civilstand, osv.).
Re:
: 20.06.2009 17:24:03
af keff
skaanebo skrev:Som jeg har forstået det, så ønsker I alene visum til din kæreste og ikke en egentlig opholdstilladelse. Og når I er gift, så går det heldigvis noget lettere.
Som dansker i Sverige kan du gøre brug af EU-retten til at få besøgsvisum til din ægtefælle. Så når I først er gift, har du med andre ord en ret til at få din ægtefælle på besøg i Sverige. Og Sverige skal tilmed udstede visum gratis og "uden nødigt ophold", hvilket i praksis vil sige inden for 2 uger. På Sveriges ambassade skal I blot dokumentere, at I er blevet gift, og du skal medbringe en udskrift af dit svenske personbevis med "ändamål inbjudan" påført, og personbeviset må helst ikke være mere end en måned gammelt.
Hej
Holder de 2 uger i praksis,det er godt nok fristende at skifte folkeregisteradresse og leje et værelse i malmø og derved spare mere end 6 måneders visumbehandling.
Hvor kan jeg læse mere om at søge visum til sverige.
TILFØJELSE: Jeg tænker mere på om myndighederne checker lige så grundigt som når du søger op opholdskort. 2 uger er jo ikke møj,så det er vel noget med hurtigt ind i sverige og hurtigt ud igen
Det kunne da være fedt at gå til den samme ambassade og sige "nu skal i altså have fart på for i skal gi min kone visum om 14 dage"
Nej jeg er helt seriøs...
Tak
Keff.
Re: Visa når mig og min kæreste mødes i udlandet.. svensk
: 20.06.2009 17:58:33
af skaanebo
Keff, når ambassaden/konsulatet selv udsteder visum, og sagen ikke skal gå via Migrationsverket i Sverige, fordi det er en helt ukompliceret visumsag, så kan visum udstedes på stedet. Og det er normalt inden for 2, højst 3 uger efter svensk praksis.
Så ja, det kunne da godt være, det var værd at flytte til Sverige bare for at få din kone på besøg.
Re: Visa når mig og min kæreste mødes i udlandet.. svensk
: 20.06.2009 18:21:19
af keff
skaanebo skrev:Keff, når ambassaden/konsulatet selv udsteder visum, og sagen ikke skal gå via Migrationsverket i Sverige, fordi det er en helt ukompliceret visumsag, så kan visum udstedes på stedet. Og det er normalt inden for 2, højst 3 uger efter svensk praksis.
Så ja, det kunne da godt være, det var værd at flytte til Sverige bare for at få din kone på besøg.
Ja men vores sag er lidt kompliceret. Så hvis det går gennem migrations... så vil det stadig være lynhurtigt..ik?
Forresten har jeg sakset noget her fra nyidk.dk som jeg ikke helt forstår:
Der gives som udgangspunkt visum til ansøgeren, medmindre den pågældende udgør en trussel for den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Endvidere har familiemedlemmer til en dansk statsborger, der udnytter eller som har udnyttet retten til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som i den forbindelse har etableret et reelt og faktisk ophold i landet, ret til at få visumansøgningen behandlet efter EU-reglerne
Hvad betyder "reelt og faktisk" i denne sammehæng,vil det sige jeg skal have boet i sverige et stykke tid og skal det ikke se ud som om jeg flytter kun pga visummet?? Eller er det bare en kryptisk måde at skrive "du må ikke have en proforma adresse i sverige,du skal fysisk bo der og du skal som minimum kunne fremvise boner fra supermarkedet og togbilletter"?
Tak
Re: Visa når mig og min kæreste mødes i udlandet.. svensk
: 20.06.2009 18:50:27
af keff
Hvad hedder sveriges pandang til
http://www.nyidanmark.dk
Der står ikke meget om visum efter eu-reglerne under nyidk.
Tak
Har fundet det
http://www.migrationsverket.se/
Re: Visa når mig og min kæreste mødes i udlandet.. svensk
: 21.06.2009 06:47:35
af fundiver199
Det med at søge om visum efter EU-reglerne i Danmark, hvis man er dansk statsborger, er noget temmelig specielt noget, som der normalt ikke er grund til at gøre. For man kan jo ligeså godt søge om et visum efter EU-reglerne, medens man bor i det andet EU-land, og ikke først efter at man er flyttet tilbage til Danmark.
At søge om visum efter EU-reglerne i Danmark, hvis man er dansk statsborger, vil typisk kun være relevant, hvis ægtefællen er ankommet til det EU-land, hvor man har bosat sig, og ægtefællens visum er udløbet men opholdskortet ikke udstedt endnu.
Hvad angår det med "reelt og faktisk ophold", så er det ganske rigtigt en kryptisk måde at skrive, at man ikke må nøjes med at flytte sin adresse proforma. Men man skal også have boet i det andet EU-land i et vist stykke tid. Nogen fast tidsgrænse kan der ikke gives, men hvis man i øvrigt kan dokumentere sit "reelle og faktiske ophold", så synes 10 uger at være nok.
Så har du flyttet din adresse til Sverige i 2 dage og herefter tilbage til Danmark igen, så kan du roligt regne med, at Udlændingeservice vil sige, at så har du alene p.g.a. flytningens meget korte varighed ikke haft et "reelt og faktisk ophold" i Sverige.
Den "manøvre", som du foreslår, med at flytte til Sverige, søge og få et visum efter EU-reglerne i Sverige, og herefter flytte tilbage til Danmark igen, medens ægtefællen er på besøg, er derimod absolut mulig at gennemføre, og det er fuldt lovligt.
Og da visum altså, som Skaanebo skriver, kan forventes at blive udstedt i løbet af et par uger, så burde det være rigeligt at bo i Sverige i 3-4 uger. Samtidig stiller svenskerne ikke nogen videre krav til karakteren af din bolig, så det vil i den situation være fint nok f.eks. at flytte ind hos en ven eller et familiemedlem.
Den største hurdle vil derfor umiddelbart være, hvad du gør med din danske bolig i mellemtiden, og specielt hvis du bor til leje i det almennyttige byggeri. Så kan du nemlig ikke bare lade din lejlighed stå tom, medens du bor i udlandet, men skal enten sige din bolig op eller have tilladelse til at fremleje den.
Men for at summere op, så kan det faktisk være en udmærket idè at bruge EU-reglerne alene til at få udstedt et visum til sin ægtefælle. F.eks. i tilfælde hvor man helst vil søge FS efter de danske regler, og hvor ægtefællen måske er nødt til at komme til Danmark først på ferie for at opfylde tilknytningskravet.
Og selvom man ikke kan anvende EU-reglerne som ugift par, så kan "manøvren" også udmærket anvendes af dem, som gerne vil have deres kæreste på besøg, f.eks. med henblik på at blive gift i Danmark og senere søge om familiesammenføring.
For selv visumansøgninger, som bliver behandlet efter de nationale svenske regler, tager aldrig tilnærmelsesvis så lang tid, som det risikerer at tage i Danmark. Er man et ugift par kan man desuden overveje, om det overhovedet er nødvendigt at bosætte sig i Sverige, eller om kæresten måske bare kan søge om visum til Sverige for at besøge en helt 3. person eller for at være turist.
Men om det kan lade sig gøre eller ej, det afhænger fuldstændig af kærestens situation og nationalitet og bør tænkes grundigt igennem, inden man evt. gør forsøget. For afslag på visum i èt Schengenland gør det alt andet lige sværere senere hen at få et visum i et andet Schengenland.
Re: Visa når mig og min kæreste mødes i udlandet.. svensk
: 21.06.2009 11:05:56
af fundiver199
Nu er Keffs sag jo så "kompliceret" efter hans eget udsagn. Men ellers er en anden mulighed også ganske enkelt at skrive et pænt brev til den ambassade, som skal behandle ægtefællens eller kærestens ansøgning og gøre dem opmærksom på, hvilke konsekvenser det vil have i form af voldsom forsinkelse af sagen, hvis de sender den videre til Udlændingeservice.
F.eks. kan man skrive, at ens kæreste/ægtefælle har fået tilladelse af sin arbejdsgiver til at holde ferie i xxx måned, men ikke nødvendigvis kan få tilladelse til at holde ferie i yyy måned, når US kan forventes at være færdig med at behandle sagen.
Jeg har indtryk af, at de ansatte på ambassaderne i mange tilfælde slet ikke er klar over, hvilken voldsom forlængelse af sagsbehandlingstiden det medfører, hvis de sender sagen videre til Udlændingeservice. Og det kan man jo så på en pæn måde gøre dem opmærksomme på og appelere til deres forståelse for situationen.
Jeg har kendskab til 2 konkrete sager, hvor den danske reference gjorde dette, og i begge tilfælde var resultatet, at ambassaden skiftede mening og pludselig mente, at de alligevel godt kunne udstede et visum selv i stedet for at lade Udlændingeservice gøre det.
Ambassaderne skal kun sende en ansøgning videre til Udlændingeservice, hvis de mener, at der kan være tvivl om, hvorvidt visum bør bevilges. Så kan man "fedte sig ind" hos ambassaden på den ene eller anden måde og overbevise dem om, at ens kærestes eller ægtefælles ansøgning er helt uproblematisk, så er det så absolut den nemmeste måde at klare tingene på.
Og den bedst mulige start er naturligvis at sørge for, at kæresten eller ægtefællen afleverer en korrekt udfyldt og veldokumenteret ansøgning, som der ikke kan sættes en finger på.
Man skal prøve at sætte sig i modtagerens sted og tænke på, hvad der for en udeforstående taler for, at ens kæreste/ægtefælle har tænkt sig at rejse hjem igen efter ferien, og hvad der taler for det modsatte. Og så skal man sørge for at skrive om og dokumentere de ting, der taler for, at kæresten/ægtefællen har tænkt sig at rejse hjem, når ferien er slut.
Re: Visa når mig og min kæreste mødes i udlandet.. svensk
: 21.06.2009 15:51:13
af keff
fundiver199 skrev:
Hvad angår det med "reelt og faktisk ophold", så er det ganske rigtigt en kryptisk måde at skrive, at man ikke må nøjes med at flytte sin adresse proforma. Men man skal også have boet i det andet EU-land i et vist stykke tid. Nogen fast tidsgrænse kan der ikke gives, men hvis man i øvrigt kan dokumentere sit "reelle og faktiske ophold", så synes 10 uger at være nok.
Men hvor får du de 10 uger fra,det er fra når du søger om opholdstilladelse.Er 10 uger et kvalificeret gæt? Når man kun søger om visum så skulle det vel udleveres i løbet af 4 uger så hvordan kan man så komme til at vente 10 uger?
fundiver199 skrev:
Så har du flyttet din adresse til Sverige i 2 dage og herefter tilbage til Danmark igen, så kan du roligt regne med, at Udlændingeservice vil sige, at så har du alene p.g.a. flytningens meget korte varighed ikke haft et "reelt og faktisk ophold" i Sverige.
Det forstår jeg ikke. Hvad har US med "visum til sverige via eu-regler" at gøre.
Jeg kommer tilbage til DK ligeså snart jeg henter min kone i lufthavnen og vi blir jo i schengen så hvad kan US sige til det.
fundiver199 skrev:
Den "manøvre", som du foreslår, med at flytte til Sverige, søge og få et visum efter EU-reglerne i Sverige, og herefter flytte tilbage til Danmark igen, medens ægtefællen er på besøg, er derimod absolut mulig at gennemføre, og det er fuldt lovligt.
Ok det forstår jeg bedre.
fundiver199 skrev:
Og da visum altså, som Skaanebo skriver, kan forventes at blive udstedt i løbet af et par uger, så burde det være rigeligt at bo i Sverige i 3-4 uger. Samtidig stiller svenskerne ikke nogen videre krav til karakteren af din bolig, så det vil i den situation være fint nok f.eks. at flytte ind hos en ven eller et familiemedlem.
Det vil jeg sku gøre.I det mindste for at spare 1/2 års sagsbehandlingstid.
fundiver199 skrev:
Men om det kan lade sig gøre eller ej, det afhænger fuldstændig af kærestens situation og nationalitet og bør tænkes grundigt igennem, inden man evt. gør forsøget. For afslag på visum i èt Schengenland gør det alt andet lige sværere senere hen at få et visum i et andet Schengenland.
Hov stop .
Der står på US-sitet at det er "ægtefæller,registrerede partnere,faste samlevere i 18 år" som har mulighed for eu-løsningen og hvad mener du med "kærestens nationalitet og situation" jeg troede ikke EU kunne diskriminere udfra nationalitet..
Og har man så ikke retskrav på visum især når man søger via eu-regler. Chancen for visum er vel væsentlig større på denne måde og som jeg ser det er det nemmere med eu-regler selv efter du har fået afslag i DK end det er ved den omvendte metode. Så hvorfor ikke søge på den sikre måde fra starten? Tager jeg fejl,der står intet om proforma eller andre betingelser via eu-reglerne.
Er der slet ingen eksempler vi kan læne os op ad?? Nogen må da have afprøvet dette.
Kan man tale med nogen i migrationverket om dette,jeg går ikke ud fra at der er nogen i US der ved noget så måske de ved mere i sverige,nogen erfaringer folkens..???
TAK
Keff
Re: Visa når mig og min kæreste mødes i udlandet.. svensk
: 21.06.2009 16:23:35
af fundiver199
De 10 uger er den tid, man som tommelfingerregel mindst skal have boet i et andet EU-land for at være sikker på at være omfattet af EU-reglerne, når man flytter tilbage til Danmark.
Men det er jo irrelevant i dit tilfælde, hvor målet alene er at få udstedt et visum til din kone i Sverige og ikke at få et visum eller et opholdskort til hende i Danmark. Et visum til Sverige gælder i langt de fleste tilfælde også til Danmark, da der normalt udstedes Schengenvisa og ikke nationale visa.
Så du skal naturligvis ikke søge om visum til din kone i Danmark, hvis du vil gøre det på denne måde, men derimod i Sverige. Og herefter kan du så flytte tilbage til Danmark, lige så snart hun er ankommet til Sverige. Og det behøver ganske rigtigt ikke at tage 10 uger.
Men hvis du kun har boet f.eks. 4 uger i Sverige, så kan du ikke være sikker på, at du kan få et opholdskort til hende i Danmark efter EU-reglerne. Men det er jo også ligegyldigt, hvis det alligevel er meningen, at hun vil tage hjem igen, når ferien er overstået.
De 10 uger er ikke et kvalificeret gæt. Det er baseret på en kendelse fra EF-domstolen om, at man betragtes som arbejdstager, hvis man har arbejdet i et andet EU-land i 10 uger, kombineret med hvad folk har fortalt om deres sager her på forum.
Din kones situation og nationalitet er ganske rigtigt sagen uvedkommende, da du jo netop har tænkt dig at flytte til Sverige og herefter søge om visum til hende efter EU-reglerne, hvor I har retskrav på, at hun får et gratis visum "uden unødigt ophold".
Jeg tillod mig bare at brede diskussionen lidt ud og nævne, at det også for folk, som ikke er gift, kan være en mulighed, at kæresten søger om visum til Sverige i stedet for Danmark. Idet svenskerne også er betydeligt hurtigere til at behandle visumansøgninger efter de nationale svenske regler.
Men i den situation er kærestens nationalitet og situation vigtig, da man ikke har noget retskrav på at få visum, hvis man søger efter de nationale svenske regler. og som skrevet forringer man sine chancer for senere at få et visum til Danmark, hvis man forinden har søgt visum og fået afslag i et andet Schengenland.
Så det er et skud i egen fod at aflevere en visumansøgning til f.eks. en svensk ambassade, hvis man ikke kan føle sig rimelig sikker på, at den vil blive imødekommet. I så fald vil ens kæreste nemlig ligne en "visumshopper", hvis han eller hun kort tid senere søger om visum til Danmark i stedet.
Re: Visa når mig og min kæreste mødes i udlandet.. svensk
: 21.06.2009 16:59:00
af keff
fundiver199 skrev:
Men det er jo irrelevant i dit tilfælde, hvor målet alene er at få udstedt et visum til din kone i Sverige og ikke at få et visum eller et opholdskort til hende i Danmark.
Jeg vil søge FS eller opholdskort lige inden hendes shengen visa udløber.
Man kan søge om ophold alle steder i schengen-land uanset hvilken schengen-dør man kommer ind ad, ikk?
fundiver199 skrev:
Men hvis du kun har boet f.eks. 4 uger i Sverige, så kan du ikke være sikker på, at du kan få et opholdskort til hende i Danmark efter EU-reglerne. Men det er jo også ligegyldigt, hvis det alligevel er meningen, at hun vil tage hjem igen, når ferien er overstået.
Taler du til mig eller til den brede befolkning?
Nej hun tager ikke hjem,hvorfor kan vi ikke søge om OT,hun er kommet lovligt ind i schengen og hun har været her i 3 måneder,hvorfor må man ikke flytte rundt med sin familie og så søge OT inden visum udløber. Kan du linke til den regel.Det virker da mere idiotisk end de danske regler.
Takker igen for din store hjælp.
Keff
Re: Visa når mig og min kæreste mødes i udlandet.. svensk
: 21.06.2009 17:11:26
af fundiver199
I kan naturligvis altid søge om familiesammenføring efter de danske regler, uanset om du har boet i et andet EU-land eller ej, og hvor længe du i givet fald har boet der.
Men hvis I gerne vil have muligheden for i stedet at søge opholdskort til hende i Danmark efter EU-reglerne, så skal du som tommelfingerregel have boet mindst 10 uger i et andet EU-land, før du flytter tilbage til Danmark. Så det er da absolut værd at overveje at blive der i mindst 10 uger, hvis du alligevel gør dig den ulejlighed at flytte til f.eks. Sverige.
Men det afhænger selvfølgelig også af, hvilket regelsæt I helst vil ind under. For som omtalt i mange indlæg her i forum, så er der jo fordele og ulemper ved begge regelsæt.