Spørgsmål, spørgsmål, spørgsmål....????

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Joy
Indlæg: 149
Tilmeldt: 15.06.2007 09:16:47

Spørgsmål, spørgsmål, spørgsmål....????

Indlæg af Joy » 16.04.2009 14:23:27

Hej alle,

Jeg har en del spørgsmål jeg gerne vil komme af med, jeg vil gerne invitere min filippinske mand til Danmark på turistvisum til august. Men hvad er det han skal opfylde for at komme hertil?

1. Hvilke rettigheder har min mand som turist i DK?
2. Hvilke tilstrækkelige midler skal min mand stille for rejse og
ophold?? Og hvad menes der med TILSTRÆKKELIGE MIDLER?
Hvor meget drejer det sig om?
3. Er det meget vigtigt at han får lavet en rejsesygeforsikring for at
komme som turist til Danmark?? Og hvor får han lavet sådan et?
4. Skal han i sin ansøgning som turist oplyse sin indtægter? om han har
et arbejde,hvor meget han tjener og om han har penge stående i sin
bank??
5. Kan vi søge om processuelt ophold, mens han er her på turistvisum??
Er det bedst at vi søger PO, ligeså snart han ankommer til Danmark,
eller kan vi godt vente med det?

Er der nogle af jer som har erfaringer med at søge et turistvisum på den filippinske ambassade?? Er det ikke den Norske ambassade min mand skal søge om visum? Jeg var inde og studere lidt på deres hjemmeside og fandt selvfølgelig en masse informationer. Men da jeg klikkede under fanen`Application Forms (Visa & Other permits)´ blev jeg i tvivl hvad det er for et skema min mand skal udfylde??? Er det ´Schengen Application form´ han skal vælge for der var nogle punkter man kunne vælge mellem?? Hvis der nogle af jer som vil dele jeres erfaringer, må I meget gerne skrive det ned.

Det er GODT man har et forum!!!! :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 16.04.2009 14:39:34

1. Som turist i Danmark har din mand kun sine basale menneskerettigheder, mens ellers har han ingen særlige rettigheder, når han alene opholder sig som turist i Danmark. Han kan fx ikke få lov til at arbejde.

2. Spørg ambassaden i Manila om det præcise beløb, der kræves. Hvis din mand søger visum uden at nævne dig som reference kræves en høj fast indkomst. Hvis du derimod er hans reference, og hvis du indestår for hans ophold under besøget i Danmark, er det dig, som skal bevise, at du råder over tilstrækkeligt med midler til at dække jeres leveomkostninger.

3. Ja, rejsesygeforsikring er et must for at få visum. Kan købes lokalt hos rejsebureauet eller på nettet, fx her www.mnui.com - husk, at hvis I påtænker at søge processuelt ophold i Danmark, så skal rejsesygeforsikringen kunne forlænges, da din mand ikke vil være omfattet af den danske offentlige sygesikring, så længe han alene opholder sig i Danmark på processuelt ophold.

4. Hans indkomst er vigtig, og i endnu højere grad hvis han søger om visum uden at have dig som reference.

5. Ja, det kan I godt. Og det skal blot gøres, inden visum udløber.

I øvrigt mener du nok den norske ambassade i Filippinerne, og ikke den filippinske ambassade (findes der en sådan i Danmark?). Og ja, det er Schengen Application form.

sysop
Indlæg: 158
Tilmeldt: 12.03.2009 01:00:59
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Indlæg af sysop » 16.04.2009 14:54:12

Hej Joy,

Som din mand, og som turist her til, skal han såmænd ikke opfylde meget. Det afhænger mere af dig.

Første punkt du skal gøre er, at skrive en invitation til ham, hvor i du inviterer ham hertil i så og så mange dage (max. 90), og hvor du skriver at du betaler alle omkostninger, både rejse, rejseforsikring og hans ophold her. Denne invitation sender du per almindelig post. Alt andet kan du sende til ham per email, hvis det skulle være eller sende med invitationen.

Hvad du ellers skal sende til ham er en kopi af dit pas, samt seneste skatteopgørelse.

1. Som turist her, har han samme rettigheder som alle andre turister - hvilket vil sige omtrent ingen. Han må ikke arbejde, hvis det er det du tænker på.

2. For en filipino at komme hertil som turist med tilstrækkelig midler, er lidt science fiction, så det punkt springer I blot over. Du inviterer ham hertil som din spouse, hvor du står som referenceperson samt som forsørger, og så behøver I ikke spekulere mere på det.

3. Uden en rejseforsikring får han ikke lov til at rejse nogen steder i EU, så det er yderst vigtigt. Men I kan vente med at lave den til visum er givet. Et bud på et forsikringsselskab er PhilAm, hvor en rejseforsikring, som dækker alle Schengen lande kan laves for ca. 6800 pesos (850 kr) og dækker 90 dage.

4. Har han arbejde nu, så skal han i visum ansøgningen angive hvem, hvor samt om han kan vende tilbage til arbejdet efter ferien. Hans indtægt er ikke specielt vigtig - den hænger du mere på som referenceperson/spouse.

5. I kan søge FS imens han er her - det behøver ikke være lige med det samme. I kan vente f.eks. til han har været her et par måneder og set sig lidt omkring. Skulle det så være at han kan lide det her, indgiver I FS ansøgning og han kan så være her på processuelt ophold indtil resulatet foreligger.

Jo det er den norske ambassade i Makati han skal henvende sig på, for at søge visum. Der skal udfyldes 2 skemaer.
1. er selve Schengen visum ansøgningen.
2. er et tillægs skema som danmark har fundet på og skal også udfyldes.

sysop
Indlæg: 158
Tilmeldt: 12.03.2009 01:00:59
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Indlæg af sysop » 16.04.2009 14:59:48

Nu skriver skaanebo at hans indtægt er vigtig, men det er kun hvis han skal hertil som person med tilstrækkelige midler. Tilstrækkelige midler vil sige omtrent 350+ kr per dag han skal være her.

Inviterer du ham, er dette punkt ligegyldigt da du så vil stå for alle udgifter.

Og nej, der findes ingen Filipinsk ambassade i Danmark - den ligger i Norge :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 16.04.2009 15:03:30

Blot en supplerende kommentar: Hvis I gerne vil have, at din mand kommer hertil i august, så se at få afleveret en ansøgning snart. For man kan aldrig vide på forhånd, hvor lang tid det vil tage at få et visum.

Man kan også søge på det norske konsulat i Cebu, hvis det er nemmere end at tage til Manila.

Besvar