Mere om "tilstrækkelige midler"-delen i visum-ansøgningen

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
JannikT
Indlæg: 4
Tilmeldt: 22.01.2023 13:18:35

Mere om "tilstrækkelige midler"-delen i visum-ansøgningen

Indlæg af JannikT » 22.01.2023 14:07:49

Kære Forum,

Først også herfra en kæmpe tak til initiativtagerne til siden, og alle jer der bidrager med værdifulde råd herinde!

Kort fortalt er min situation, at jeg har en kæreste fra Kenya på 5.år, som jeg har besøgt flere gange i Kenya, og hvor hun har været heroppe på besøg to gange tidligere. Men siden indførelsen af "tilstrækkelige midler" blev tilføjet under den tidligere regering i udlændingelovgivningen har vi nu fået to afslag på vores visumansøgning - senest her i oktober. Vi forsøger at få hende herop på besøg til en "test-måned", så vi kan beslutte, om vi skal tage næste skridt, da det vil være her, vi vil skulle bo sammen.

Vi har sørget for alle dokumenter, der efterspørges: returbillet, sundhedsforsikring osv, og efter at have talt med den danske ambassade, har jeg udover at krydse af i, at jeg dækker alle udgifter under hendes ophold, også sat penge ind på hendes konto, der overstiger de 350kr om dagen, de forlanger, der skal være.

Afslaget begrundes i, at: "As you have not provided proof of having enough funds nor having your own income for your travel and stay in Denmark, nor for your return to Kenya, you cannot be granted visa."
Efter at have fået det andet afslag med den begrundelse og ikke kunne få dem til at uddybe det yderligere ved opkald til den danske ambassade dernede eller hos Udlændingestyrelsen, står jeg tilbage med et stort spørgsmålstegn, for hvad mere kan jeg gøre?
Mit bedste gæt er, at de ikke godkender det, fordi de mener, at min kæreste ikke selv har pengene til at betale for rejse og ophold - hvilket er sandt -men når jeg nu har pengene og betaler det hele, så opfylder det jo ihvertfald de formellem krav de stiller, men leder så alligevel til et afslag.

Jeg vil være uendelig taknemmelig for enhver form for godt råd til, hvad jeg kan have overset eller gøre anderledes, så jeg kan få min kæreste på besøg igen.

Mvh.
Jannik

JannikT
Indlæg: 4
Tilmeldt: 22.01.2023 13:18:35

Re: Mere om "tilstrækkelige midler"-delen i visum-ansøgningen

Indlæg af JannikT » 22.01.2023 17:09:32

Tak for svar!

Jeg havde sat pengene ind på hendes konto, inden vi søgte, og det fremgik også af kontoudtogene fra hendes bank. I en af mine samtaler med den danske ambassade i Kenya, hvor jeg virkelig forsøgte at få svar på de eventuelle tvivlsspørgsmål, der kunne være, hentydede en af de lokale ansatte i visum-afdelingen, at det ikke nødvendigvis ville være tilstrækkeligt at overføre pengene til hendes konto, så det fremgik på hendes kontoudtog, da de så ikke kunne vide, om hun så bare ville føre pengene tilbage, når hun havde fået visaet. Jeg gætter på, at det kan være det, der ligger til grund for afslaget. Men har så meget svært ved at se, hvad man/jeg ellers kan gøre :-/

Besvar